Skip navigation

Ny stor undersøgelse: Ulighed i kræft et problem i alle nordiske lande

Social ulighed i kræft er et problem på tværs af alle de nordiske lande, viser ny forskning, der for første gang har samlet de seneste 15 års data på området. Regeringen bør lave en samlet strategi og øremærke midler for at mindske uligheden, mener Kræftens Bekæmpelse.

- Vi foreslår, at regeringen laver én fælles strategi mod ulighed i sundhed, herunder også kræft, siger Kræftens Bekæmpelses adm. direktør Jesper Fisker. Foto: Ditte Valente

I den første og største undersøgelse af sin art cementerer forskere fra Kræftens Bekæmpelse, at social ulighed er et faktum i alle de nordiske lande, uanset hvilken del af kræftforløbet man ser på. Undersøgelsens konklusioner er baseret på de seneste 15 års forskning inden for ulighed på kræftområdet i alle nordiske lande. 

- På trods af de nordiske landes sundhedssystemer med fri adgang til lægehjælp, tilbud om screening og avancerede behandlinger for kræft, ser vi en relativt systematisk social ulighed i kræft på tværs af lande og på tværs af kræfttyper, siger forsker og postdoc ved Kræftens Bekæmpelse, Gunn Ammitzbøll, der har stået i spidsen for den nye undersøgelse. 

Undersøgelsen viser, at ligegyldigt om du bor i eksempelvis Sverige, Norge eller i Danmark, bliver kræften opdaget senere og i et mere fremskredent stadie, hvis du har en kort uddannelse, lav indtægt og bor alene. De samme forhold fører til, at du får mindre behandling og har ringere chance for at overleve sygdommen.

Læs mere om ulighed i kræft her:

Det mener Kræftens Bekæmpelse om Ulighed i kræft

På trods af de nordiske landes sundhedssystemer med fri adgang til lægehjælp, tilbud om screening og avancerede behandlinger for kræft, ser vi en relativt systematisk social ulighed i kræft på tværs af lande og på tværs af kræfttyper
Gunn Ammitzbøll, postdoc ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

Resultaterne understreger, at der skal fokuseret handling til, hvis de uretfærdige sociale forskelle i kræft skal udlignes, mener Kræftens Bekæmpelse adm. direktør, Jesper Fisker. 

- Vi foreslår, at regeringen laver én fælles strategi mod ulighed i sundhed, herunder også kræft. For at gøre op med uligheden bliver vi nødt til at give endnu mere hjælp til dem, der i dag får mindst hjælp, nemlig de mest sårbare patienter. Der skal mere proaktive og strukturerede indsatser til - på tværs af egen læge, kommunen og hospitalet. Tilbud om forebyggelse og mere sundhed skal nå ud til alle dem, der ikke selv opsøger tilbuddene, siger han. 

Jesper Fisker anerkender, at regeringen har ambitioner om at gøre en forskel på området. Bl.a. står der i regeringsgrundlaget, at der skal gøres op med uligheden i sundhed. Og i sidste års finanslov er ’bekæmpelse af ulighed i kræft’ også nævnt som fokusområde. Men det er et problem, at der ikke er øremærket penge til området: 

- Pengene skal følge med, hvis vi vil mindske uligheden og redde endnu flere liv. Vi kommer ikke udenom, at regeringen må dedikere ressourcer til området, siger Jesper Fisker. 

Læs mere om sammenhængen mellem ulighed og kræft

Ulighed i kræft

Stærk dansk forskning
Blandt de nordiske lande har Danmark allerede en særlig stærk position inden for forskning i ulighed. Ikke mindst gennem mange års forskning fra Kræftens Bekæmpelses eget Center for Kræftforskning og senest fra Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS), der blev oprettet med støtte fra Kræftens Bekæmpelse i 2019. 

Her har forskning bl.a. påvist, at patienters evne til at kommunikere med de sundhedsprofessionelle og ens generelle helbred på det tidspunkt, man får kræft, er nogle af de forhold, der kan ligge bag forskellene i kræftforløbet. 

- En af de vigtige udfordringer, som vi står overfor, er at identificere de patienter, der er sårbare. For selv om sandsynligheden for ulighed er størst blandt dem, der har en lav social og økonomisk position – altså eksempelvis kort uddannelse og lav løn – kan også veluddannede og velhavende mennesker være sårbare, når de bliver kræftpatienter, siger Gunn Ammitzbøll.

Sårbare patienter skal opfanges
De næste skridt for forskningen i ulighed bør også handle om at finde ud af, hvad man kan gøre for at udligne den og – ikke mindst – hvordan man får løsningerne ud til de patienter, der har brug for den, siger postdoc Gunn Ammitzbøll. 

– I en travl hverdag på kræftafdelingerne med fokus på, at det er vigtigt, at patienterne får behandling så hurtigt som muligt, skal vi udvikle løsninger, der kan sikre, at vi systematisk finder de sårbare patienter og sikrer, at de bedst muligt støttes gennem deres forløb, siger Gunn Ammitzbøll og fortsætter: 

– Vi har allerede evidensbaserede løsninger for blandt andet kræftrehabilitering, som kan hjælpe patienter tilbage til hverdagen efter kræft. Det er eksempelvis støtte til at gennemføre træningsprogrammer fra specialuddannede fysioterapeuter. Men vi mangler viden om, hvordan vi kan få dem tilpasset og implementeret, så også de mest sårbare patienter har mulighed for at benytte dem, siger Gunn Ammitzbøll. 

Kræftens Bekæmpelse er med i Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed 

 Resultaterne er offentliggjort her: Ammitzbøll G et al.: Socioeconomic inequality in cancer in the Nordic countries. A systematic review. ACTA oncologica, 2022, vol. 61, no. 11, 1317–1331. https://doi.org/10.1080/0284186X.2022.2143278