Ny vaccine giver håb om ny behandling til patienter med særlig lungekræft

Ved hjælp af den samme teknik, som blev brugt til at udvikle vacciner mod COVID-19, kan ny forskning snart blive omsat til en forsøgsbehandling til patienter med en særlig form for lungekræft. 

Patienterne har en særlig form for ikke-småcellet lungekræft, hvor sygdommen skyldes en aktivering af genet ALK. Ændringen kan opdages med en molekylær analyse, og patienterne bliver i dag tilbudt behandling med en bestemt form for lægemidler, der kaldes TKI-midler. 

Men fremover får patienter med ALK positiv ikke-småcellet lungekræft måske et endnu bedre tilbud om behandling. I et nyt forskningsprojekt har forskere fra bl.a. Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning nemlig udviklet en ny form for vaccine, der åbner for, at patienterne også kan få behandling med immunterapi. Mens immunterapi allerede har vist gode resultater over for en række kræftformer, har behandlingen hidtil været uden effekt på ALK positiv ikke-småcellet lungekræft. 

Den nye behandling er udviklet til at foregå i to trin, hvor det første trin er at give patienten den nyudviklede vaccine, der aktiverer immunforsvaret. 

Når forskerne på den måde gav vaccinen til mus med ALK positiv ikke-småcellet lungekræft, og dernæst behandlede musene med en kombination af TKI og immunterapi, så de overbevisende resultater: Behandlingen forhindrede kræften i at sprede sig, og flere af musene var sygdomsfrie da forsøget stoppede. 

Fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har post doc Zsófia Sztupinszki og gruppeleder Zoltan Szallasi deltaget i forskningen sammen med en række internationale kolleger, under ledelse af Professor Roberto Chiarle fra Boston Childrens Hospital og University of Torino. 

Og Zoltan Szallasi er meget positiv overfor de nye resultater: 

- Vi er meget spændte på at komme i gang med de kliniske forsøg. De hidtidige resultater er meget lovende, og jeg tror dette kan være en behandling, der får stor betydning for patienterne, siger han. 

Hurtigt at udvikle vaccine

Vores immunforsvar virker normalt ved at genkende fremmedlegemer i kroppen. Det gælder også nogle af de celler, der ændrer sig og bliver kræftceller. Desværre kan nogle kræftceller undgå immunforsvaret og få mulighed for at udvikle sig og blive livstruende. 

I den nye forskning har forskerne taget udgangspunkt i, at den aktivering af ALK-genet, som findes ved ALK positiv ikke-småcellet lungekræft, i sig selv er unormal nok til at fange immunforsvarets interesse. Desværre er aktiveringen af immunforsvaret for lille til at behandling med immunterapi kan sætte gang i en reaktion, der slår kræften ned. 

Ved at nærstudere ALK, fandt forskerne imidlertid frem til en særlig del af genet, som kan genkendes af immunforsvaret og som udløser en stærk reaktion. Ved at bruge delen som en vaccine og på den måde aktivere immunforsvaret blev behandling med immunterapi pludselig meget effektiv. Og givet sammen med TKI, var virkningen så god, at forskerne nu er klar til at afprøve det hos patienter – i første gang i USA hvor en del af forskningen er udført. 

Og ifølge Zoltan Szallasi har den nye vaccine en række fordele, der gør den særligt lovende: 

– For det første er det relativt enkelt og samtidig billigt at oversætte vores arbejde i laboratoriet til en vaccine, så teknikken bag forsøgene er på plads. For det andet er der den særlige fordel ved ALK, at det kun bliver brugt af få celler i kroppen. Det giver os en forhåbning om, at der vil være få bivirkninger ved en mulig kommende behandling, siger Zoltan Szallasi.

Resultaterne er offentliggjort her: Mota I et al.: ALK peptide vaccination restores the immunogenicity of ALK-rearranged non-small cell lung cancer. Nat Cancer 2023 Jul;4(7):1016-1035. doi: 10.1038/s43018-023-00591-2. Epub 2023 Jul 10.