Ny viden: Samtaler forbedrer sårbare kræftpatienters livskvalitet
I et nyt forsøg blev brystkræftpatienter, der oplevede psykologiske symptomer, tilbudt samtaler med en særligt uddannet sygeplejerske. Det lindrede symptomer på depression og gav en bedre livskvalitet – især hos de socialt sårbare.
En ny undersøgelse viser, at målrettet støtte til psykologisk belastede brystkræftpatienter kan lindre symptomer på depression og give en bedre livskvalitet. Støtten der blev givet i forsøget, bestod af seks samtaler, som kvinderne fik i løbet af deres behandling.
Det var særligt en undergruppe af socialt sårbare brystkræftpatienter, der oplevede, at samtalerne gjorde en forskel. Kvinderne havde f.eks. en kort uddannelse eller boede alene.
Støtten gjorde ikke en forskel i forhold til at lindre psykologisk belastning – det vil sige en samlet opfattelse af at føle sig belastet socialt, psykologisk eller spirituelt, hvilket ellers var et af hovedformålene med undersøgelsen. Men resultaterne glæder alligevel gruppeleder og psykolog Pernille Envold Bidstrup fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der har ledet den nye undersøgelse:
- Vi har taget det første spadestik for at få viden om, hvordan man kan mindske de psykologiske følger, som nogle kræftpatienter oplever. En vigtig læring er, at alle kræftpatienter ikke skal have det samme tilbud. Vi har heldigvis en række gode tilbud til kræftpatienter i dag, som f.eks. sundhedscentrene i kommunen, som vil imødekomme de fleste patienters behov, siger hun og fortsætter:
- Der er dog fortsat patienter, som har særlige behov, dem skal vi have fokus på, og de skal have et tilbud om ekstra støtte f.eks. fra en sygeplejerske. Det skal de, fordi psykologiske følger, ellers kan give store udfordringer i livet mange år frem.
Fokus på patientens egne behov
Det nye forsøg blev lavet i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og Brystkirurgisk afdeling på Rigshospitalet. Her blev kvinder med brystkræft, som oplevede psykologisk belastning allerede inden behandlingen, tilbudt at være med.
Det var ca. halvdelen af alle kvinder med brystkræft, som oplevede psykologisk belastning, og det var denne gruppe, som blev tilbudt at deltage i forsøget. De blev så ved lodtrækning inddelt i to grupper. I den ene gruppe blev de fulgt gennem en serie samtaler med en navigatorsygeplejerske. Det er en sygeplejerske, der er særligt uddannet til at støtte sårbare patienter under deres kræftbehandling.
Den anden gruppe brystkræftpatienter fulgte den sædvanlig pleje og behandling, som bliver tilbudt alle brystkræftpatienter.
Den psykologiske støtte bestod af samtaler, hvor sygeplejersken tog udgangspunkt i, hvad der fyldte for patienten. Samtidig fulgte sygeplejersken op på patientens fysiske og psykologiske symptomer eller senfølger fire gange undervejs i behandlingen.
Vi har taget det første spadestik for at få viden om, hvordan man kan mindske de psykologiske følger, som nogle kræftpatienter oplever.
Hjælp til at få greb om sygdom og behandling
Under samtalerne ønskede patienterne især støtte til at få overblik over deres behandling og symptomer, som kan virke overvældende, når man er i en livskrise. Det kunne også være hjælp til helt specifikke symptomer, som smerter eller bekymringer i forhold til ægtefælle eller børn. Udgangspunktet for samtalerne var altså, hvad kræften betød for den enkelte kvindes liv.
Og det, at kunne gøre en forskel i forhold til psykologiske symptomer er ifølge Pernille Envold Bidstrup lige så vigtigt som at tage hånd om de fysiske. Hvis ikke de psykologiske symptomer bliver håndteret, kan det være svært at gennemføre behandlingen og de kan føre til problemer med at vende tilbage til en ny hverdag, ens mulighed for at få et godt liv med familie og venner, og for at passe et arbejde. Det kan i høj grad påvirke livskvaliteten i årerne efter diagnosen.
– Det var for mange patienter en stor hjælp at få at vide, at de symptomer og reaktioner, som de oplevede efter at have fået en kræftdiagnose, var helt normale. Mange oplever f.eks. træthed, og det kan jo både skyldes behandlingen, men det kan samtidig også være en psykisk reaktion. De fleste havde også gavn af at få rådgivning omkring hvad de selv kunne gøre for at håndtere symptomerne. Andre oplevede fysiske symptomer, som f.eks. smerter, og her var der behov for at navigatorsygeplejersken henviste til en læge. En mindre gruppe havde symptomer, der pegede på decideret angst eller depression, siger Pernille Envold Bidstrup.
De kvinder, der under samtalerne viste symptomer på psykisk sygdom som f.eks. depression. fik tilbud om psykologhjælp gennem forsøget, og alle blev støttet i at deltage i det kommunale tilbud om kræftrehabilitering.
Resultaterne er offentliggjort her: Bidstrup et al.: Effect of a Nurse Navigation Intervention on Mental Symptoms in Patients With Psychological Vulnerability and Breast Cancer: The REBECCA Randomized Clinical Trial. JAMA Netw Open. 2023 Jun 1;6(6):e2319591. doi: 10.1001/jamanetworkopen.2023.19591. PMID: 37351885; PMCID: PMC10290249.