Psykolog: Esben og Andrea er rollemodeller, kræftsyge kan spejle sig i
Når Esben Dalgaard og Andrea Elisabeth Rudolph deler hudløst ærlige beretninger og ufiltrerede billeder af livet som kræftramt, er de værdifulde rollemodeller, som andre kan spejle sig i. Det siger psykolog Laura Rosenvinge Kjersgaard.
I et opslag på Instagram ligger Andrea Elisabeth Rudolph med lukkede øjne i en hospitalsseng med en dyne over sig og et drop med kemoterapi i den ene arm.
På Esben Dalgaards profil ligger han i sit undertøj på en båre, inden den forsvinder ind i en doughnut-formet CT-scanner, der skal vise, om kræften har spredt sig.
Begge opslag er akkompagneret af hudløst ærlige tekster om frygt og håb, og så er de gode eksempler på, hvordan de to kendte danskere har brugt sociale medier til at kommunikere åbent og ærligt om deres kræftsygdom med titusindvis af følgere.
Læs mere om overrækkelsen af Kræftens Bekæmpelses Hæderspris:
Esben Dalgaard og Andrea Elisabeth Rudolph får Kræftens Bekæmpelses Hæderspris
De siger de svære ting højt
Kommentarsporene viser, at Esben og Andreas rå og upolerede skildringer gør et stort indtryk på følgerne. Men for dem, der selv er ramt af kræft, kan opslagene godt have en endnu større betydning, mener Laura Rosenvinge Kjersgaard, der er psykolog og rådgiver på Kræftlinjen.
- Mange kræftramte oplever, at de måske føler sig lidt mindre alene, hvis de har nogen at spejle sig i. Det kan være rigtig rart, at andre siger nogle af de svære tanker og følelser højt. Det oplever mange som en stor lettelse, siger psykologen, der godt kan forstå, at kræftramte kan få meget ud af at høre Esben og Andreas beretninger.
- Jeg tror, det appellerer til mange, at de viser sig så åbent og ærligt frem og også tør tale om det, der er svært eller grimt. Det kan også være befriende at se, at to kendte og succesrige mennesker, som vi er vant til at se i en meget poleret version, også kan blive ramt af kræft, og minde os om, at kræft er en sygdom, der rammer bredt.
Professionelle kan ikke alt
Kræftens Bekæmpelse og kommunerne faciliterer en lang række fysiske og digitale fællesskaber og samtalegrupper, hvor kræftpatienter kan dele deres følelser og erfaringer med ligesindede. De er populære, fordi mange får noget særligt ud af tale med andre, der ved, hvordan det føles, forklarer Laura Rosenvinge Kjersgaard.
- Nogen siger ligeud, når jeg taler med dem på Kræftlinjen, at det kan være fint at tale med en professionel som mig, men at jeg jo ikke ved, hvordan det føles på egen krop, når stomien er stoppet, eller man er udmattet af kemoterapien.
- Mødet med andre kan også give anledning til konkret erfaringsudveksling, og man kan få nogle gode ideer eller råd til, hvordan man håndterer bestemte situationer og få noget inspiration. Nogen siger også, at det kan give noget håb at høre andres historie, hvis de eksempelvis er lidt længere fremme i sygdomsforløbet, siger hun.
Læs mere om fysiske og digitale samtalegrupper i Kræftens Bekæmpelse:
Man skal ikke undervurdere Instagram
Laura Rosenvinge Kjersgaard mener ikke, at mans skal undervurdere, hvilken betydning digitale fællesskaber på f.eks. Instagram kan have for følgere med kræft, selvom man hovedsageligt kommunikerer gennem likes og kommentarer og ikke igennem almindelig samtale.
- Hvis der pludselig ligger 35 kommentarer under et opslag om det samme, så kan folk tydeligt se, at de ikke er alene, og det kan have rigtig stor værdi. Jeg er ikke forkert, og jeg er ikke alene om at have det sådan her, siger hun
Let tilgængelighed er en fordel
Laura Rosenvinge Kjersgaard fremhæver desuden, at det kan være en fordel for nogen, at det er mere uforpligtende at følge med hos en profil på Instagram end at melde sig ind i en samtalegruppe.
- Fordelen er, at det er meget let tilgængeligt, og man kan uden problemer følge andre uden nogensinde at kommentere eller interagere, men alene bruge det til at få denne her spejling og følelse af at være mindre alene – uden at skulle investere noget i det. Det kan være en fordel, hvis man af den ene eller anden grund ikke har overskuddet til at møde op i en samtalegruppe eller skrive et opslag i et internetforum. Det giver nogle flere muligheder, siger hun.
Risiko for at føle sig forkert
Ifølge psykologen er det dog vigtigt at være opmærksom på, om man rent faktisk får et positivt udbytte ud af de profiler eller grupper, man følger.
- Der er meget godt at sige om fællesskaber på sociale medier, men der er også en risiko for at blive eksponeret for en masse, som kan have en negativ indvirkning på én. For nogen kan det også have den konsekvens, at man kan komme til at føle sig forkert, hvis man ikke lige går har det på samme måde, som dem man følger, siger hun.