Rådgiveren: - Folk bærer på meget alene

Hvem opsøger rådgivning for senfølger?
- Det er meget forskelligt, for der er jo rigtig mange forskellige senfølger. For nyligt kom der for eksempel en person til samtale hos mig, som havde døjet med seksuelle senfølger i over fem år – og det var først nu, vedkommende søgte hjælp. Tænk sig at gå helt alene og føle sig forkert i fem år!

- Det var Kræftens Bekæmpelses store fokus på senfølger i den seneste tid, der gav personen mod til at opsøge os. Vi kunne hjælpe vedkommende med at forstå, at denne senfølge ikke var ualmindelig. Og via samtaler hjalp vi vedkommende med at forlige sig med situationen.

- Mange kommer i rådgivningen et stykke tid efter, de er blevet erklæret kræftfri. De kan ikke forstå, at de ikke er glade. Dem kan vi berolige med, at det er almindeligt at få det mentalt skidt lige der. For mens du går i behandling, har du ikke tid til at tænke på, hvordan du har det. Bagefter er der plads til den psykologiske reaktion.

- De identitetskriser, mange kommer med, gør stort indtryk på mig. Jeg bliver ofte overrasket over, hvor meget folk bærer på alene, og hvor meget de presser sig selv, inden de kommer til os.

Hvad handler kriserne typisk om?
- At komme igennem et kræftforløb er en livsomvæltende omstændighed. Kræft sætter spor, og du kan ikke være fuldstændig den samme efter behandlinger og operationer, der forandrer din krop.

- Du har måske også fået nye prioriteter i livet, og du har ikke de samme kræfter som før. Kræftforløbet har givet nogle andre nuancer i dit liv og personlighed, og det kan være svært at acceptere. Det kan give usikkerhed om, hvad der er vigtigt i dit liv. Nogle føler forvirring over, hvem de nu er. En slags identitetskrise.

- Andre føler måske, at deres krop har forrådt dem. De havde det godt med den krop, de havde – men pludselig er der sygdom i den, og den fejler alt muligt og kan måske ikke det samme som før. Det kan være rigtig svært.

Hvordan håndteres sådan en krise?
- Der er nogen, der knækker halsen på at forsøge at være den samme som før. De tænker, at de skal gå til det samme og være lige så sjove med veninderne. Men i virkeligheden gider de ikke længere at ræse ud til alt muligt. De kan ikke bare genoptage det liv, der gav værdi tidligere. De skal lære at acceptere, at der er andre prioriteter. Måske skal de ud at finde noget nyt for at få energi og glæde.

Hvilke råd giver du folk med frygt for tilbagefald?
- Vi taler om, hvordan du kan abstrahere lidt fra det vilkår, du nu må leve med. Du må gerne have særlig opmærksomhed på kroppen, men det skal ikke fylde hver time af døgnet, for det tager din livsglæde. Du skal finde balancen mellem for eksempel at tage symptomer alvorligt, samtidig med at du skubber det lidt til side, så det ikke står i vejen for, at du kan leve dit liv.

- Vi tager udgangspunkt i den enkelte: Hvad giver dig glæde? At male eller cykle? Så er det dét, du skal putte mere af ind i dit liv. Kom væk fra dit sygdomsfokus, og gør noget, der fornøjer dig.

Hvilke generelle råd har du til folk med senfølger?
- Du skal have nogen at tale med! Et halvt år efter raskmeldingen er de fleste i netværket videre i livet og tænker, at krisen er overstået. Derfor spørger de ikke længere ind til, hvordan du har det. Som tidligere kræftpatient kan du derfor føle dig svigtet af dine omgivelser. Jeg foreslår altid, at du fortæller dine nære relationer og venner om, hvordan du har det.

Hvordan skal man sige det?
- Først skal du skabe et rum for samtalen – for eksempel kan I gå en tur. Og så kan du sige noget i retning af: ’Det kan godt være jeg ser frisk og glad ud. Men der er faktisk noget, der fylder alligevel. Jeg har ikke brug for at tale om det hele tiden. Men jeg kunne godt tænke mig at lukke den dør op en gang imellem’.

- Find ud af, om du har brug for, at din partner gør noget – eller lader være med at gøre nogle bestemte ting? Eller er der er nogle venner eller familie, som du gerne vil dele flere af de inderste tanker eller fysiske udfordringer med?

- Omvendt forholder det sig med den ydre omgangskreds – folk du ikke er så tæt med. Det er ikke altid, du har brug for at starte den store samtale, når de spørger, hvordan det går. Her råder jeg folk til at forberede en sætning til den slags situationer a la: ’Jeg synes, det går godt – det har været hårdt, men jeg er okay. Jeg skal i øvrigt videre. Hej Hej’. Punktum.

- Til dem, du gerne vil dele mere med, kan du forberede en mere udfoldet historie, så du ikke bliver overrasket af spørgsmål.

Har du et godt råd til pårørende?
- Send en kurv med en flaske vin eller et par chokolader eller en sms om, at du fortsat tænker på vedkommende. Det varmer at sende omsorg til dem, selvom de er ude af behandling. Som pårørende er det godt at tage initiativ. Foreslå: ’Jeg kommer over, jeg tager en kage med.’ Vær den opsøgende.

Hvordan hænger senfølger og arbejdslivet sammen?
- Mange er forhippede på at komme tilbage til jobbet og opleve normalitet efter deres sygdomsforløb. Men du skal ikke forvente alt for meget af dig selv i begyndelsen – nogle gange er det vigtigt at starte langsomt op.

- Hukommelsesproblemer og træthed kan fylde efter kræft, og det kan ofte genoptrænes. Men det tager tid.

- Der er socialrådgivere ansat i alle kræftrådgivninger. De kan rådgive om lovgivning i forhold til sygedagpenge og sygemeldinger. De kan også hjælpe med at finde ud af, hvordan du bedst muligt klæder din arbejdsgiver på i forhold til at lave en god plan for tilbagevending.

- Rigtig ofte er arbejdsgivere meget forstående, når de er informerede om situationen. Så bliver det også nemmere at forstå, at man ikke kan komme retur til jobbet på 100 procent fra begyndelsen.

Læs mere om senfølger på vores hjemmeside: 

Tema: Kræftfri, men ikke rask

Læs mere om senfølger i vores medlemsblad:

Tæt på kræft, nr. 2, 2023