Robotkirurgi baner vej for bedre proteser til patienter med knoglesarkomer
Kræftens Bekæmpelse har bevilget støtte til et projekt, der skal udvikle en ny operationsteknik til patienter med knoglesarkomer, hvor man rekonstruerer det syge område, som er fjernet. Projektet bygger på ny avancerede operationsmetoder med robotkirurgi.
Det er en ny og avanceret teknologi med laserudskæringer med robotkirurgi, som er grundlaget for det nye projekt, som netop har modtaget forskningsstøtte fra Kræftens Bekæmpelse.
Med den kan man lave udskæringer i knogler, som er mere præcise, end hvad selv den dygtigste kirurg kan gøre med sine hænder, fortæller overlæge og professor Thomas Baad-Hansen, der leder det nye forskningsprojekt ved Aarhus Universitetshospitals ortopædkirurgiske klinik.
- Den store præcision gør det muligt at lave udskæringer, der låser hinanden som puslespilsbrikker, så man kan undgå at sætte protesen fast med skinner og skruer. Vi forventer, at teknikken vil medføre færre skader på knoglen og en bedre heling og styrke, siger Thomas Baad-Hansen.
Læs om Kræftens Bekæmpelses støtte til kræftforskning:
Patientens egen reservedel
Knoglesarkomer er heldigvis en sjælden kræftform. Men de, der rammes, er ofte børn eller unge voksne. Og hos dem foretrækker man ofte at rekonstruere det fjernede knoglestykke med et knoglestykke fra patientens eget underben.
Det sker ved, at ortopædkirurgen skærer knoglestykket til med en særlig sav og sætter det fast på sin nye placering med skinner og skruer.
Og det er ikke problemfrit. I dag får 10-15 pct. af patienterne en komplikation, der kaldes pseudoartrose, hvor der dannes en slags falsk led mellem knoglen og protesen. Det skyldes manglende stabilitet eller blodforsyning i det opererede knogleområde. Når kirurgen saver i knoglen, udvikles der varme, og det øger risikoen for pseudoartrose.
Derudover er der metallet, som jo er fremmedlegemer i patientens krop. Søm og skruer giver risiko for infektioner - og gør det samtidig umuligt at følge patienten med MR-scanninger, forklarer Thomas Baad-Hansen.
- Derfor bliver man nødt til at undersøge patienterne ved hjælp af almindelig røntgen, og det er ikke optimalt, når man gerne både vil se protesen og holde øje med tilbagefald, fortsætter han.
Thomas Baad-Hansen fremhæver, at det nye forskningsprojekt bygger videre på viden fra kæbekirurgerne, som allerede laver rekonstruktioner af kæber med robotkirurgi og laserudskæring.
- De skal have stor ære for at vise vejen med denne teknologi. Nu vil vi gerne overføre teknikken til ortopædkirurgi, og hvis det lykkes, vil det være et stort fremskridt for patienterne, siger Thomas Baad-Hansen.
Projektet indledes i 2024.