Sanne var stadig i behandling, da jobcenteret indkaldte hende til bizart møde

- Det var som om, at der manglede nogen til at sige ”hey, lad os lige stoppe op et øjeblik og tænke over, om det her overhovedet giver mening.” 

Sådan siger 47-årige Sanne Gram Fadel om sit møde med jobcenteret, der ville flytte hende fra sygedagpengeordningen, før hun var færdigbehandlet for brystkræft, og sende hende i et jobafklaringsforløb, selvom hun havde et job at vende tilbage til.

Sanne blev sygemeldt fra sit arbejde som ledende redaktør på DR’s udlandsredaktion, da hun blev diagnosticeret med brystkræft i juli 2022 og kort efter startede i kemobehandling. Hun takkede ja til at blive placeret på en såkaldt standby-ordning for patienter med alvorlig, livstruende sygdom.

Det betød, at hun blev fritaget for at have kontakt til jobcenteret i Hvidovre Kommune, der i stedet selv indhentede de relevante oplysninger om Sannes behandlingsforløb hos lægen og sygehuset.

Hun modtog sin sidste kemobehandling i slutningen af december og fik bortopereret knuden i brystet i begyndelsen af januar. Et par uger senere fik hun besked om, at behandlingen havde virket, og at hun endelig var kræftfri. Men behandlingen var stadig ikke afsluttet. Stråle- og antistofbehandling skulle slå de sidste genstridige kræftceller ihjel, der stadig kunne gemme sig i kroppen efter operationen.

'Der måtte være sket en fejl' 

Sanne var netop kommet hjem fra et af de daglige besøg på Herlev sygehus, hvor hun både havde fået stråler og antistoffer, da hun fik et brev fra kommunen.

I brevet stod, at kommunen ville flytte hende fra sygedagpengeordningen, hvilket i praksis betød, at kommunen nu ville indkalde hende til møder om, hvordan hun skulle vende tilbage til arbejdsmarkedet.

- Jeg kontaktede kommunen med det samme og forklarede sagsbehandleren, at der måtte være sket en fejl. Jeg var endnu ikke færdigbehandlet og sygemeldt indtil den 1. juni, hvor min onkolog havde vurderet, at jeg var arbejdsdygtig igen, og hvor jeg havde en aftale med min chef om at vende tilbage. Men sagsbehandleren forklarede, at kommunen ikke længere betragtede mig som kritisk syg, og at jeg skulle flyttes til et jobafklaringsforløb.

- ”Nu skal vi finde ud af, hvordan du bedst vender tilbage til arbejdsmarkedet,” lød beskeden, men jeg havde jo allerede et job og en dato for, hvornår jeg vendte tilbage. Jeg stod midt i et opslidende strålebehandlingsforløb og nu skulle jeg til at forholde mig til spørgeskemaer fra kommunen. Jeg har stor respekt for, at kommunen holder øje med, hvad man bruger penge på, men jeg ville have sat pris på, at man havde ladet mig gøre mine behandlinger færdige," siger hun.

Klagede og fik medhold 

Forundret over kommunens afgørelse gav Sanne sig til at nærlæse sygedagpengeloven. Her kunne hun læse, at man blandt andet kan få forlænget sine sygedagpenge, hvis man venter på behandling. Akkurat ligesom hun gjorde.

Hun skrev en formel klage over kommunens sagsbehandling og endte med at få medhold og forlænget sygedagpengeperioden indtil den 1. juni, hvor hun - helt efter planen - vendte tilbage til arbejde. Men inden hendes klage blev færdigbehandlet, blev hun indkaldt til et jobafklaringsmøde på kommunen med en latent trussel om at standse refusionen til hendes arbejdsplads.

- Det var en ret bizar oplevelse, hvor jeg ikke rigtig kunne få et klart svar på, hvorfor jeg overhovedet var blevet indkaldt. Jeg skulle udfylde skemaet med overskriften ’Min Situation,’ hvor jeg blandt andet skulle svare på, om jeg havde nogen ideer om, hvilken uddannelse eller hvilket job, jeg gerne ville have. Jeg blev også spurgt, om jeg mente, at jeg havde nogle personlige kompetencer, der kunne skaffe mig et job.

- Jeg skulle også svare på personlige spørgsmål om, hvornår jeg stod op om morgenen, og hvem, der løste opgaverne hjemme hos os i huset. Det nægtede jeg at svare på, siger Sanne.

Ankestyrelsen omstødte afgørelsen

Sannes tillid til kommunen havde allerede lidt så stort et knæk, at hun besluttede sig for at optage samtalen med sagsbehandleren med en telefon, som hun havde gjort så mange gange før i interviews med kilder i sin tyve år lange karriere som journalist. Og hun vidste ikke, om hun skulle grine eller græde, da hun læste båndudskriften af samtalen.

- Hvorfor skulle jeg tvinges ned på jobcenteret for at svare på de her spørgsmål? Det virkede som et kæmpe spild af både min og sagsbehandlerens tid. Det var som om, at der manglede nogen til at sige ”hey, lad os lige stoppe op et øjeblik og tænke over, om det her overhovedet giver mening.” Og sagsbehandleren indrømmede da også, at det primære formål med min samtale hos kommunen var, at kommunen så kunne dokumentere, at man havde levet op til reglerne og havde haft mig til en samtale.

Sanne har i dag svært ved at forstå kommunens håndtering af hendes sag.

- Jeg var stadig i gang med strålebehandling og forsøgte langsomt at krabbe mig tilbage til mit almindelige liv. Min krop var tæsket godt igennem og var meget mærket af at være blevet pumpet med cellegift i flere måneder, og jeg havde mistet håret og havde andre generende bivirkninger.

- Jeg tog ud til Herlev hver dag for at få strålebehandling, hvor jeg bl.a. skulle ligge stille og trække vejret på en bestemt måde, så strålerne ikke ramte mit hjerte. Selv om jeg var kræftfri, var jeg stadig i en pæn hardcore behandling, så det virkede virkelig absurd at blive indkaldt til møder på kommunen om mine fremtidige jobmuligheder. Særligt når jeg allerede havde en plan for, hvordan jeg skulle vende tilbage., forklarer hun.

Ressourcerne kan bruges bedre

Sanne savner et sygedagpengesystem, hvor kommunerne i højere grad kigger på den enkelte borger, og hvor alvorligt syge patienter kan få lov til at være syge og koncentrere sig om at blive raske igen.

- Jeg kan sagtens forstå, at det er nødvendigt med noget kontrol, når kommunen udbetaler sygedagpenge eller refusion til arbejdsgiveren. Men jeg synes, at mit eget forløb viser, at reglerne enten skal ændres eller også skal jobcentrene instrueres i at fortolke reglerne på en anden måde. Dette var opslidende for mig og et unødigt spild af sagsbehandlernes tid og ressourcer. Det kan simpelthen ikke være den bedste brug af medarbejdere, der er uddannet i at hjælpe mennesker tilbage på arbejdsmarkedet.

Hvidovre Kommune endte med at give Sanne medhold i sin klage. Hun genoptog sit arbejde som udlandsredaktør på Danmarks Radio den 1. juni.