Tusindvis samlede ind: - Vi sluttede dagen med et smil

Landet over har frivillige indsamlere og indsamlingsledere søndag gjort deres for, at der er midler til at forske i kræft, forebygge kræft og hjælpe dem, der er ramt af kræft. Flere end 12.000 indsamlere støttede nemlig op om Landsindsamlingen i år.

Et af de steder, hvor frivillige var tidligt ude med indsamlingsbøtten, var i Aabybro i Vendsyssel, hvor Christina Wellendorf var indsamlingsleder. Allerede lidt efter kl. 12 var de morgenfriske vendelboere ved at være nået i mål deres ruter.

- Det er gået rigtig godt. Vi fik lidt sved på panden fra morgenstunden, da alle indsamlerne mødte op på samme tid, så klokken fem minutter over ni var der en lang kø til at få udleveret indsamlingsbøtterne. Nu er indsamlerne lige så stille ved at komme tilbage igen, så nu bliver de forkælet lidt med kaffe og kage og en slikkepind til børnene, fortæller Christina Wellendorf.

Det er første år hun er indsamlingsleder, men hun har i flere år været en del af Knæk Cancer-indsamlingen, der finder sted i efteråret. 

- Til Knæk Cancer i oktober samlede vi 665.000 kroner ind, så jeg synes det er rigtig flot, at Aabybro stiller op og samler ind til kræftsagen igen. 

Arvelig risiko for brystkræft
Selv er Christina Wellendorf frivillig for Kræftens Bekæmpelse, fordi både hun selv og flere i hendes familie har været ramt af kræft, som bærere af genet BRCA1, der giver en øget risiko for brystkræft.

- Både min mor, min moster og min kusine er gået bort som følge af kræft. Jeg havde selv brystkræft i 2010, og mine børn kan potentielt også blive ramt. Derfor er det vigtigt for mig at støtte op om kræftsagen, så der kan blive forsket i det, siger hun. Og så vejer det også tungt på vægtskålen, at både hun og hendes mand fik god hjælp i en af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger, da hun selv var syg.

- Det var både psykologhjælp til at håndtere vores situation, men også hjælp til at få svar på de mange spørgsmål vi havde til behandlingen. 

To ægtemænd med kræft
I Brøndby vest for København var Suzanne Magelund også indsamlingsleder for første gang. Hun havde allieret sig med den lokale bager, der havde sponsoreret croissanter til alle indsamlerne.

- Det er rart at kunne byde på lidt godt, når folk kommer tilbage fra deres indsamlingsrute og fortæller om, hvordan det er gået, siger hun. Hun fortæller, at hun selv har haft kræft tæt inde på livet som pårørende.

- Jeg er på mand nummer to med cancer. Min første mand døde af cancer, da han var 54 år. Min nuværende mand, Kent, er opereret for prostatakræft for over 10 år siden. Han er heldigvis god til at gå til lægen, hvis han mærker noget, siger hun. 

For hun har sommetider tænkt på, om hendes første mand mon havde overlevet, hvis han var gået til læge i tide. Derfor er det også vigtigt for hende at støtte op om kræftsagen på de måder, hun kan.

- Hvis jeg kan gøre en forskel for, at der er nogen, der opdager, at de har kræft i tide, så vil jeg gerne medvirke til det. Jeg har lige været ude at dele informationsmateriale ud i Brøndby Strand på urdu, tyrkisk og engelsk, siger hun.

Sorgen blev glædens følgesvend
En af dem, der havde meldt sig som indsamler i Brøndby, var Maja Højgaard, hvis mor fik kræft, da Maja selv var fire år gammel. Hun tilskriver det i høj grad den forskning, som Kræftens Bekæmpelse har støttet, at hendes mor fik lov at leve 30 år til.

- Vi var heldige, at hun overlevede. Hun kunne lige så godt have været død, da jeg var lille. Nu var jeg heldig at have hende til jeg var 34 år. Det har betydet, at hun har været med til at forme, hvem jeg er blevet, siger hun, men tilføjer, at savnet alligevel er stort: 

- Hver eneste gang, der sker noget stort i mine børns liv, savner jeg, at hun ville være lige så glad og stolt, som jeg selv er. Sorgen er blevet glædens følgesvend, efter hun gik bort.

Samler ind for os allesammen
Også i København var mange frivillige på gaden for at få fyldt indsamlingsbøtterne til fordel for kræftsagen. En af dem var Kim Williamsen på 62, der samlede ind på Østerbro og fortæller, at hun er meget engageret i kræftsagen:

- Kræft er noget, vi alle har inde på livet. Jeg har selv mistet mange undervejs. Men vi samler ikke bare ind for en, vi kender - vores moster eller mormor. Det er for os allesammen, vi samler ind. For fællesskabet, siger hun.

I Brønshøj var Jannick Hassing Møller ude at samle ind med sine to børn, Oscar på og Vilde på 7 og 2 år. Han havde også taget sin barndomsven, Max Westerdahl, med. Han forklarer, at det for ham handler om at støtte forskningen og skabe bedre vilkår for dem, der er ramt af kræft. Men også om at gøre noget meningsfuldt:

- Jeg vil gerne bruge et par timer af min søndag på at gøre en stor forskel. Men det er også en god mulighed for at vise sine børn, at man kan bidrage med noget. Min ven Max er selv pårørende til nære familiemedlemmer, der er ramt af kræft, så på den måde giver sagen også en personlig mening for os. Og så er det bare rart at lave noget sammen, som samtidig giver værdi for andre.

Sluttede dagen med et smil
Da dagen begyndte at gå på hæld, var de 12.000 indsamlere omsider ved at være vendt tilbage til indsamlingsstederne landet over, både de morgenfriske jyder og de mindre morgenfriske sjællændere.

I Hørsholm i Nordsjælland udlevede man først bøtterne kl. 9.45, for at indsamlerne ikke vækkede folk for tidligt.  

- Vi startede faktisk dagen med at være meget bekymrede. Det regnede, og der var færre indsamlere end sidste år. Men da indsamlerne vendte tilbage, var de glade, fordi de havde oplevet, at folk havde været mere gavmilde end sidste år. Så vi sluttede dagen med et smil, fortæller Janne Rumle Becker, der har stået for indsamlingen i Hørsholm i to år sammen med to andre frivillige.

19 små superhelte - og én stor
Men måske skyldtes de ekstra penge i indsamlingsbøtterne, at nogle af indsamlerne i Hørsholm havde superkræfter denne søndag. Der var nemlig blevet udleveret superheltekapper til 19 børn - og en enkelt far - som de kunne have på, mens de samlede ind. 

- Der var rift om kapperne. De blev revet væk, så det var et stort hit, siger Janne Rumle Becker, der også synes at det var dejligt at se så mange børn samle ind sammen med deres forældre.

- Det var en stor fornøjelse, at se dem gå med ud og samle ind. Og at se, at forældrene er gode rollemodeller og viser, at man godt kan hjælpe på den måde, siger hun.