Skip navigation

Ulighed i patientsikkerhed: Disse kræftpatienter rammes af flere fejl

Der sker flere fejl i kræftforløbet, hvis man har svært ved at forstå og overskue sundhedsvæsenet – eller hvis man mangler støtte fra pårørende. Det bekræftes af nyt studie fra Kræftens Bekæmpelse.

Sundhedsvæsenet er komplekst og med samarbejde på tværs af sektorer i kræftforløbet. Derfor kan der ske fejl undervejs. Nogle kræftpatienter oplever desværre flere. Foto: Colourbox

Hvis du har svært ved at forstå informationen fra de sundhedsprofessionelle, symptomer eller sundhedsvæsenets indretning, er din risiko for fejl i kræftforløbet fem gange højere. Tilsvarende er din risiko for at opleve fejl to gange større, hvis du mangler støtte fra pårørende.

Det er hovedkonklusionerne i netop publiceret forskningsstudie fra Kræftens Bekæmpelse, hvor data fra 5389 kræftpatienter - som noget nyt - krydses med socio-demografiske data fra nationale registre.

’Bekymrende’

De konklusioner bekræfter desværre en allerede kendt viden på området, forklarer Pernille Slebsager, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse, som også kalder tallene for urimelige overfor de kræftpatienter, der rammes af uligheden.

- Det er bekymrende, at sikkerheden i kræftforløbet påvirkes af, hvor gode ens egne sundhedskompetencer er - eller om du har støtte fra pårørende. Det forstærker uligheden i sundhed, siger Pernille Slebsager.

Uanset kræftpatienternes baggrund er det ikke usædvanligt, at der sker fejl undervejs i de lange og ofte komplicerede kræftforløb. Her skal praktiserende læge, hospital og kommune nemlig indgå et tæt samarbejde – både med hinanden og med kræftpatienten og de pårørende - om vigtige informationer og beslutninger. Det kan betyde menneskelige fejl undervejs, f.eks. medicineringsfejl, fejl i prøvesvar og henvisninger eller informationsbrister.

Det er bekymrende, at sikkerheden i kræftforløbet afhænger af, hvor gode ens egne sundhedskompetencer er - eller om du har støtte fra pårørende
Pernille Slebsager, Afdelingschef Kræftens Bekæmpelse

Men det vilkår kan man bedre reagere på og navigere i, hvis man forstår sundhedsvæsenets indretning og kan reagere på oplevede fejl i eget forløb – eller hvis man har flere ’øjne og ører’ med sig fra pårørende undervejs, som kan være sikkerhedsnet, forklarer Pernille Slebsager.

- Når man rammes af kræft, kan man opleve at blive ansvarlig for sit eget kræftforløb og selv skulle have overblikket på tværs af sektorer. Det er der nogen kræftpatienter, der har ressourcer og netværk til, men der er bestemt også mange kræftpatienter, der ikke har, siger Pernille Slebsager.

17. september markeres WHO’s Internationale Patientsikkerhedsdag over hele verden med forskellige tiltag for at øge opmærksomheden på patienters stemme, hvordan patienter, ansatte og ledere i sundhedsvæsenet sammen kan gøre det mere sikkert at være patient.