Ung kræftforsker hædres for forskning i immunterapi
39-årige Troels Holz Borch er den ene modtager af Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpriser 2023. Han får prisen for sin forskning i immunterapi, ikke mindst for sin andel i de banebrydende resultater, der har ført til en ny behandling med T-celleterapi i Danmark.
Troels Holz Borch har allerede oplevet, hvad mange forskere kun kan drømme om: Et vaskeægte gennembrud, som rent faktisk har ført til indførslen af en ny kræftbehandling i Danmark.
Behandlingen er såkaldt T-celleterapi til patienter med modermærkekræft med spredning. Det er en særlig form for immunterapi, hvor patienterne behandles med T-celler fra deres eget immunforsvar.
Behandlingen gives i dag på kræftafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital til patienter med modermærkekræft med spredning, som ikke har haft gavn af standardbehandling med immunterapi.
- Jeg har behandlet patienter med kræft i hele kroppen, og hvor det hele forsvandt. Det er så stort, at det er svært at sætte ord på, fortæller Troels, der er læge og forsker på Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev og Gentofte Hospital.
Nu bliver han belønnet for sin forskning med en af Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpriser 2023.
Læs mere om prisuddelingen her:
Immunterapiens indtog i kræftbehandlingen
Troels har helt fra starten af sin lægekarriere vidst, at han gerne ville arbejde med immunterapi. Han var fascineret af ideen om, at man kan manipulere immunsystemet til at bekæmpe kræft, og i 2013 blev han ansat på Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev og Gentofte Hospital.
Her var man allerede i gang med forsøg med T-celleterapi. Og da det lykkedes centeret at opsætte et stort patientforsøg sammen med et hollandsk kræfthospital, fik Troels en nøglerolle i den danske del af studiet. Han var koordinator for de patienter, der egnede sig til at få T-celleterapi, og han var også læge for nogle af patienterne.
- Det var meget spændende at være med til, og vi kunne jo se på vores patienter, at det virkede på mange af dem, fortæller han.
Banebrydende
I 2022 kunne Troels og hans kolleger offentliggøre de banebrydende resultater, først på den europæiske kræftkongres ESMO og dernæst i et af verdens fineste naturvidenskabelige tidsskrifter, New England Journal of Medicine. Troels var førsteforfatter på den videnskabelige artikel sammen med en hollandsk forsker.
Hos næsten halvdelen af patienterne, som fik T-celleterapi, blev metastaserne mindre. Hos 20 pct. af patienterne forsvandt metastaserne fuldstændigt og patienterne var kræftfri, mod syv pct. af de patienter, der fik standardbehandling med ipilimumab.
Læs om ny behandling med T-celleterapi mod modermærkekræft:
Hvorfor virker det ikke på andre kræftformer?
Troels har også været med til at lave undersøgelser, hvor T-celleterapi er afprøvet på andre kræftformer. Desværre har de ikke givet de samme gode resultater som ved modermærkekræft. Det kan der være flere forklaringer på, fortæller han.
- Dels er andre kræftformer ikke så immunogene som modermærkekræft. Det vil sige, at de ikke tager lige så godt imod immunterapi. Og dels har de fleste andre uhelbredeligt syge kræftpatienter fået mange tidligere behandlinger, ofte med kemoterapi, hvilket også gør det sværere for kroppen at tage imod immunterapi. Patienter med modermærkekræft har typisk ikke fået kemoterapi, da det er en sjældent brugt behandling mod modermærkekræft, forklarer Troels.
Han fortæller, at forskerne arbejder på at få T-celleterapi til at virke på andre kræftformer. Der er blandt andet undersøgelser i gang, hvor man forsøger at genmodificere T-cellerne ved hjælp af en avanceret metode, kaldet CRISPR, hvor man kan ’klippe-klistre’ i cellerne og give dem nye egenskaber.
- Vi må prøve os frem, siger Troels og fortæller, at der også er et nyt klinisk forsøg med T-celleterapi på tegnebrættet – hvad det går ud på, kan han dog ikke afsløre endnu.
Immunterapi og hjernemetastaser
I dag bruger Troels Holz Borch 80 pct. af sin arbejdstid som læge og 20 pct. på forskning, og han er blandt andet koordinerende undersøger på en undersøgelse af immunterapi til nogle af de allersygeste kræftpatienter, nemlig patienter med modermærkekræft, der har spredt sig til hjernen.
Undersøgelsen skal vise, om modermærkekræftpatienter, der får binyrebarkhormon (prednisolon) på grund af hjernemetastaser, har gavn af immunterapi.
Det er et såkaldt investigator-initieret studie – altså et studie, som forskerne har udtænkt, fordi lægemiddelindustrien ikke har interesse i at inkludere de svageste patienter i deres undersøgelser.
- Her fokuserer vi på en patientgruppe, som ikke bliver studeret særligt meget, fordi de bliver udelukket fra de store studier ledet af lægemiddelindustrien. Og vi skal handle hurtigt. Patienter, der får prednisolon på grund af hjernemetastaser, er meget syge, og de har ikke tid til at vente. De skal hurtigt i gang med immunterapi, hvis de skal med i undersøgelsen, fortæller han.
Undersøgelsen er endnu ikke færdig, men Troels fortæller, at særligt én gruppe af patienterne i undersøgelsen ser ud til at have effekt af behandling med immunterapi. Det er patienter, hvor modermærkekræften skyldes en såkaldt BRAF-mutation – og det er ikke uden betydning, da det gælder 40-50 pct. af patienter med modermærkekræft.
Hos nogle af disse patienter er hjernemetastaserne forsvundet, fortæller Troels.
En ny chance med immunterapi
I den tid Troels har været læge og forsker ved Nationalt Center for Cancer Immunterapi, har immunterapien stået for en revolution i kræftbehandlingen. Patienter der tidligere ville være døde af kræft, kan i dag få en ny chance med immunterapi.
- Jeg føler mig beæret over, at jeg har fået lov til at være med i den udvikling. Jeg brænder for at hjælpe patienterne og for med forskning at forbedre behandlingen for patienterne i fremtiden. Derudover handler forskning for mig også om at skabe og opnå viden mere bredt, bruge min nysgerrighed og kreativitet, og formidle det jeg lærer, videre til andre, siger Troels Holz Borch.