Skip navigation

Otte gode råd: Sådan tager du den svære samtale om din behandling med din læge

Hvad skal du være OBS på, når du skal til samtale med behandlende læge om din behandlingsplan? Få otte gode råd fra Marie Lawætz, psykolog og leder af Kræftlinjen.

Marie Lawætz er psykolog og leder af den telefoniske rådgivningslinje 'Kræftlinjen', som årligt rådgiver omkring 14.000 kræftpatienter, pårørende og fagfolk om kræft. Foto: Tomas Bertelsen

Det er overvældende for langt de fleste at blive kræftpatient. Den kendte hverdag ændrer sig, og de daglige rutiner og gøremål er skiftet ud med lægesamtaler, undersøgelser, blodprøver og meget mere. Mange bliver også rigtig kede af det - og måske angste for de mulige konsekvenser, kræftsygdommen kan have for deres liv. Man skal passe på sig selv, forstå systemet og egne reaktioner – og også finde overskud til at passe på andre omkring sig.

Midt i den nye, svære hverdag som kræftpatient, skal man også finde overskud til at sikre sig, at ens patientrettigheder overholdes
Marie Lawætz, psykolog og leder af Kræftlinjen

Pressen har i den senest tid kunne afdække, at de maksimale ventetider på Mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital og i Region Hovedstaden er blevet overskredet. Sundhedsminister Sophie Løhde har i den forbindelse iværksat en genopretningsplan af kræftområdet, som Kræftens Bekæmpelse bakker op om.

Sagen bekymrer  

Men presseomtalerne har skabt utryghed blandt kræftpatienterne, det mærker man på Kræftlinjen, fortæller Marie Lawætz.

- Det er vigtigt, at man er klædt godt på til sin samtale med den behandlende læge og aktivt spørger ind til, om ens patientrettigheder kan overholdes. Mit råd er derfor blandt andet, at man forbereder sig godt inden den svære samtale og medbringer en pårørende, der kan lytte med, siger Marie Lawætz.

Forneden kan du læse hendes otte konkrete råd til, hvordan patienter bedst forbereder sig og gennemfører samtalen med lægen om behandlingsforløb.

Læs mere om kræftsagen fra Aarhus og Kræftens Bekæmpelses holdning til den på vores hjemmeside:

Kræftens Bekæmpelse: Nødvendigt at få undersøgt hele kræftområdet