Brystkræft: 1.100 kvinder deltager i forskningsprojekt om brug af kunstig intelligens ved strålebehandling

Kræftens Bekæmpelse støtter ny stor undersøgelse af bedre strålebehandling.

mammografiscreening — Hvert år får cirka 3.500 kvinder i Danmark strålebehandling som led i deres behandling for brystkræft. Arkivfoto: Tomas Bertelsen

1.100 kvinder i Danmark kommer til at deltage i verdens første og største lodtrækningsundersøgelse af kunstig intelligens i strålebehandling af brystkræft.

Forskningsprojektet, som Kræftens Bekæmpelse har støttet, skal undersøge, om kunstig intelligens kan bruges til at finde præcis de områder på kroppen, der skal bestråles efter en operation for brystkræft.

Kunstig intelligens er kort fortalt maskiner med stor computerkraft, som kan foretage handlinger, der kan sammenlignes med menneskers. Og kunstig intelligens har allerede vist virkelig gode resultater, når det handler om at analysere medicinske billeder og scanninger.

Det forklarer fysiker og professor Stine Sofia Korreman, der leder det nye forskningsprojekt.

Formålet er både at skabe den bedst mulige strålebehandling af kvinder med brystkræft samt at aflaste lægerne i deres arbejde, siger Stine Sofia Korreman.

- Men når vi gerne vil bruge kunstig intelligens, er det selvfølgelig vigtigt, at vi tester, at det fungerer, som vi ønsker, siger Stine Sofia Korreman, der er er professor og hospitalsfysiker ved Dansk Center for Partikelterapi i Aarhus.

Store områder bestråles

Hvert år får cirka 3.500 kvinder i Danmark strålebehandling som led i deres behandling for brystkræft. Når kræftsvulsten er opereret væk, får de stråler på det tilbageværende bryst, på brystvæggen, hvis hele brystet er fjernet, eller på lymfeknuder i armhulen, hvis der er risiko for, at kræften har spredt sig.

Hos nogle kvinder er det altså store områder på kroppen, der bliver bestrålet. Strålerne skal dræbe eventuelle tilbageværende kræftceller, men uden at skade det raske væv.

Derfor skal strålebehandlingen laves helt præcist. Og som forarbejde til strålebehandlingen sidder der i dag en læge og indtegner det område, der skal bestråles, på en CT-scanning af den enkelte kvindes anatomi.

- Der kommer stadig flere patienter og færre læger, og arbejdet med at lave indtegningerne på CT-scanninger tager lang tid. Det er allerede ved at udvikle sig til en flaskehals på sygehusene, og vi tror på, at vi kan løse problemet ved at lade den kunstige intelligens overtage noget af lægernes arbejde, siger Stine Sofia Korreman.

Scanningsfoto brystkræft, strålefelt indtegnet med AI — De tre følgende billeder viser en CT-scanning med indtegning af det tilbageværende bryst efter brystbevarende operation, som skal bestråles. I denne første figur ses med blåt strålefeltet, som forudsiges af den kunstige intelligens. Illustrationer: Stine Sofia Korreman

Scanningsfoto brystkræft, indtegning af strålefelt. — I denne figur er strålefeltet indtegnet af lægen med rødt.

Scanningsfoto brystkræft, kunstig intelligens. — I den sidste figur er de to strålefelter fra henholdsvis den kunstige intelligens og lægen lagt oven i hinanden. Man kan tydeligt se, hvor tæt vores kunstige intelligens rammer på lægens ekspertvurdering, siger Stine Sofia Korreman.

Har trænet den kunstige intelligens

Hun og hendes kolleger har allerede arbejdet på projektet i to år med at opbygge og træne den kunstige intelligens. De har samlet alle de læger, der har ansvaret for strålebehandling af brystkræft i Danmark, og som er blevet enige om, hvordan man laver den bedst mulige indtegning af det område, der skal bestråles på en kvinde, der er opereret for brystkræft.

- Eksperterne har sammen lavet knap 350 eksempler på indtegninger, som alle er enige om, er de bedst mulige. På den måde har vi skabt et helt unikt datasæt med høj kvalitet og sikkerhed, som vi har brugt til at træne den kunstige intelligens til at identificere det område, der skal bestråles, forklarer Stine Sofia Korreman.

Lodtrækning

I undersøgelsen vil deltagerne fordeles i to grupper ved lodtrækning. Kvinderne i den ene gruppe får en stråleplan, hvor forarbejdet er lavet af kunstig intelligens, og i den anden gruppe får de en stråleplan, hvor forarbejdet er lavet af en læge.

De stråleplaner, der forberedes af kunstig intelligens, kontrolleres altid også af en læge, forsikrer Stine Sofia Korreman.

- Lodtrækningsundersøgelsen betyder, at forskerne kan sammenligne, hvad der er bedst: en stråleplan, der bygger på kunstig intelligens og som er kontrolleret af en læge, eller en stråleplan, hvor lægen har lavet hele forarbejdet. Det skaber den bedst mulige evidens for, at det virker, forklarer Stine Sofia Korreman.

Forsøget omfatter både kvinder, der skal have almindelig strålebehandling, og kvinder, der tilbydes protonterapi, fordi de risikerer at få stråler på hjerte og lunger.

Andre kræftformer?

Ifølge Stine Sofia Korreman er der store perspektiver i studiet.

- Hvis det virker lige så godt, som vi tror, vil det give en endnu højere og ensartet kvalitet i strålebehandlingen af brystkræft, end vi allerede har i Danmark. Så vil alle patienter få den samme forberedelse af stråleplanen, uanset hvor i landet de bliver behandlet, og hvilken læge de har, siger Stine Sofia Korreman.

- Og hvis det virker for brystkræft, har vi god grund til at forvente at det også vil virke for alle andre kræftsygdomme, hvor man giver strålebehandling, tilføjer hun.

Kræftens Bekæmpelse uddeler 99 millioner kr. til forskning i kræft

Pengene fordeles på 46 forskningsprojekter.

Læs om brystkræft

Brystkræft er den kræftsygdom, som flest kvinder i Danmark får. Der er over de senere år sket store fremskridt i behandlingen af sygdommen, og derfor er brystkræft også en af de sygdomme, som flest overlever. Her kan du læse om bl.a. symptomer, undersøgelser og behandling og om livet med og efter brystkræft.

Læs forskningsårsrapporten

I forskningsårsrapporten kan du læse om den forskning, som Kræftens Bekæmpelse støtter, både i Kræftens Bekæmpelses eget Center for Kræftforskning, og på universiteter og hospitaler i hele landet.