Gå på opdagelse i de mest lovende, fremtidige behandlinger og opdagelser. Her får du svar på, hvad de egentlig går ud på – og hvor tæt vi er på, at de kan redde liv.
Hvad er det?
CRISPR er en slags super præcis saks, der kan klippe i vores gener inde i cellen og ændre dem med en hidtil uset præcision. Det er et værktøj, som forskerne i dag bruger til enten at fjerne eller tilsætte gener til DNA-strenge.
Det betyder, at de nu meget nemt kan undersøge enkelte geners betydning for blandt andet kræftudvikling.
Hvad er forskernes forventning?
CRISPR-teknologien er kun få år gammel og har potentiale til at revolutionere behandlingen af arvelige sygdomme og kræft. Med gensaksen kan forskerne rette fejl eller ændre i de gener, der er forbundet med sygdomme. Det åbner døren for, at de på sigt kan helbrede arvelige sygdomme eller helt forhindre dem i at opstå.
Den nye viden om de enkelte geners rolle i sygdomsforløb bruges blandt andet til at udvikle nye former for kræftbehandlinger.
Hvad betyder det for patienterne?
Nogle husker måske sidste års forsidebasker om, at læger i London nærmest mirakuløst havde kureret en helt ung pige med blodkræft, netop ved hjælp af en ny teknik, som gensaksen gjorde mulig. Men der er et stykke vej, fra at én patient er helbredt, til at der ligger en godkendt behandling, som virker for alle.
Vi er allerede nu ved at se gode gensaks-resultater med nye behandlingsmuligheder inden for nogle kræftformer som f. eks. modermærkekræft og visse blodkræfttyper. Men der kommer desværre til at gå et godt stykke tid endnu, før CRISPR-teknologien for alvor vil gøre en forskel for mange danske kræftpatienter.
- Gensaksen er en vild opdagelse. I min gruppe bruger vi den dagligt til at fjerne nogle bestemte gener og måle på, hvordan det påvirker kræftcellernes evne til at vokse, reagere på kemoterapi, eller om det gør dem mere eller mindre aggressive.
Hvad er det?
De nye mRNA-vacciner blev for alvor kendt i forbindelse med coronapandemien, men teknikken stammer faktisk fra kræftforskningen og var akkurat klar til brug, da pandemien ramte. De er oprindeligt udviklet til at kunne forebygge tilbagefald af kræft – de hjælper nemlig patientens eget immunforsvar til at genkendte kræftcellerne og slå dem ned.
mRNA-vaccinerne er personligt designet til hver enkelt patient. Først finder lægerne ud af, hvilke genfejl den pågældende patient har i sine kræftceller. Disse genfejl er nemlig afgørende for, hvilke kræftproteiner der er i kræftcellen. Derefter bygger forskerne en målrettet vaccine, der hjælper immunsystemet hos lige netop den patient til at genkende kræftproteiner og bekæmpe kræftceller.
At lave en personlig vaccine tager i dag producenterne omkring 4-6 uger.
Hvad betyder det for patienten?
Forskerne håber, at en kombination af personlige kræftvacciner og immunterapi kan sikre, at betydeligt færre patienter i fremtiden får tilbagefald af kræft. På den måde vil vaccinerne bidrage til, at flere patienter overlever. Patienterne vil få kræftvaccinerne sammen med immunterapi.
Det tager længere tid at blive vaccineret mod kræftceller end mod virus, da kræftceller forsøger at undgå at blive genkendt af kroppens immunsystem. Patienterne skal derfor have seks til otte stik, før immunforsvaret er blevet dygtigt nok til at genkende og bekæmpe kræftcellerne.
Data tyder på, at vaccinerne er ret sikre for patienterne, da forsøgsdeltagerne får færre bivirkninger end ved meget anden kræftbehandling.
Hvad er forskernes forventning?
Der har længe været gang i udviklingen af mRNA-vacciner mod kræft, og forskerne regner med, at de første personlige kræftvacciner er klar til at blive taget i brug omkring år 2030.
I Danmark testes der lige nu personlige kræftvacciner for bl.a. modermærkekræft og ikke-småcellet lungekræft. Begge forsøg er i den sidste fase af forskningen.
Hvad er det?
T-celler er en samling dræberceller, som vi alle går rundt med som en del af vores immunforsvar. Ved T-celleterapi tager lægerne dem ud fra en patient og lærer dem i laboratoriet at genkende kræftceller. Når de små dræbere så bliver sprøjtet tilbage i kroppen, kan de hjælpe med at bekæmpe kræftcellerne.
Hvad betyder det for patienten?
Inden for de seneste år har T-celleterapi vist sig som en ekstremt effektiv behandling for nogle kræftpatienter, og den har især vist gode resultater mod modermærkekræft.
I fremtiden vil lægerne formentlig kunne bruge behandlingen mod flere kræftformer, og de vil kunne kombinere T-celleterapi med andre behandlinger som kemoterapi eller andre slags immunterapi. På den måde kommer der helt nye behandlingstilbud til patienterne.
Et af de områder, som forskerne har særligt fokus på, er at bruge T-celleterapi til behandling mod kræft i blodet. Her arbejder de blandt andet på at sætte et gen ind i T-cellerne, som bevirker, at de kan binde sig til overfladen af blodkræftcellerne og slå dem ihjel.
Det er potentielt set en meget effektiv behandling til patienter med denne type kræft – især de såkaldt B-celle drevne former for blodkræft.
Hvad er forskernes forventning?
Forskerne får hele tiden mere viden om samspillet mellem T-celler og immunforsvaret. Det kan gøre T-celleterapi effektiv over for endnu flere kræftformer.
Forskerne arbejder også på at ændre T-cellerne, så de bliver endnu mere effektive mod kræften. Her bruger de blandt andet gensaksen CRISPR (som du har læst om i begyndelsen af artiklen, red.).
Hvad er det?
Din blodprøve undersøges i et laboratorium for 23 forskellige ting. Resultaterne sendes igennem et computerprogram med kunstig intelligens, som er blevet trænet på titusindvis af danske kræftpatienter til at genkende mønstre for kræft. Den kunstige intelligens beregner nu den statistiske risiko for, at du har kræft eller udvikler det i løbet af de næste 90 dage.
Hvad er forskernes forventning?
Teknikken bruges allerede i dag på forsøgsbasis på Vejle Sygehus. Håbet er, at den kan rulles ud hos alle landets praktiserende læger inden for få år, og at det kan hjælpe lægerne til at minimere antallet af patienter, der aldrig skulle have været sendt videre i et kræftpakkeforløb.
På den måde kan sundhedsvæsnet prioritere ressourcerne på de patienter, der rent faktisk har behov for mere udredning og behandling af kræft.
Hvad betyder det for patienten?
Blodprøven kan spare dig for unødvendige kræftundersøgelser og gøre det nemmere og hurtigere for din læge at stille den rigtige diagnose.
Hvad er det?
Kræft skyldes ændringer i dine gener, og en gen-analyse kan vise præcis hvor på generne, at mutationen er sket. Den nyeste
teknik kan kortlægge hele dit arvemateriale – det kaldes en helgenom-analyse. Med sådan en i hånden kan dine læger finde ud af, hvordan de bedst kan bekæmpe den skade, som er årsag til, at du har udviklet kræft.
Helgenom-analyser er en kæmpe drivkraft for den fremtidige kræftbehandling. Teknikken er gået fra at være enormt dyr og avanceret til at være meget billigere og derfor også mere anvendelig i vores sundhedsvæsen.
Inden for de senere år er det blevet muligt at tilbyde analyserne til udvalgte grupper af kræftpatienter, for eksempel børn og unge, patienter med uhelbredelig kræft og patienter med hjernekræfttypen glioblastom.
Om få år er det formentlig blevet endnu billigere og mere effektivt at lave analyserne, og derfor vil flere kræftpatienter
få det tilbud.
Hvad betyder det for patienten?
Hvis helgenom-analyser bliver mere udbredte, vil det åbne nye muligheder for, at alle kræftpatienter kan få detaljeret viden om deres sygdom. Det kan blandt andet bruges til at vælge den mest effektive medicin med færre bivirkninger eller give viden om, hvor meget behandling man kan tåle.
Analysen kan også vise, om man har øget risiko for at få bivirkninger ved en bestemt behandling, så lægerne måske kan vælge en anden, der virker lige så godt, men som man ikke bliver så dårlig af.
Analysen kan også afsløre andre genetiske ændringer end dem, man oprindeligt ledte efter, som måske kan vejlede i valget af behandling. Det kan for eksempel være, at en patient har ekstra høj risiko for at få en anden sygdom, eller for at kræften spreder sig eller vender tilbage. Den viden kan give mulighed for bedre forebyggelse.
Hvad er forskernes forventning?
Med helgenom-analyser vil vi i fremtiden sandsynligvis få viden om gener, hvis rolle i kræft vi endnu ikke kender. Det kan gøre os klogere på kræft generelt, og det kan give forskerne mulighed for at udvikle nye behandlinger, som er målrettet de genetiske ændringer.
Det kan meget vel betyde, at flere overlever, og at det bliver muligt at behandle sygdomme, som der i dag ikke er behandlinger til.
Kræftens Bekæmpelse støtter kræftforskning rundt om i hele Danmark og driver også sit eget forskningscenter, Center for Kræftforskning. Forskningen kommer hele vejen rundt, fra kræften opstår, den behandles og til de fysiske og psykiske eftervirkninger af sygdomsforløbet. Kræftens Bekæmpelse har grundet danskernes bidrag kunnet give 4,1 milliarder kroner til forskning i løbet af de forgangne 10 år.
Artiklen, som du lige har læst, er del af et stort tema om fremtidens kræftbehandling, som Kræftens Bekæmpelses medlemsblad Tæt på Kræft har sat fokus på i seneste udgave.
Læs Tæt på Kræft
Tilmeld dig nyhedsbrevet til patienter og pårørende. Her finder du inspiration, støtte og sidste nyt på kræftområdet. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Læs mere og tilmeld dig nyhedsbrevet