Debat: De praktiserende læger spiller en afgørende rolle, hvis patienterne skal i centrum

Læs debatindlæg fra Kræftens Bekæmpelse om almen praksis' rolle i fremtidens sundhedsvæsen.

Debatindlægget er bragt første gang i mediet Altinget den 20. marts 2024.

7 ud af 10 kræftforløb begynder hos den praktiserende læge. Det kan være patienten, som kommer, fordi han er urolig over sit pludselige og uforklarlige vægttab. Eller patienten, som går til lægen med en bekymring over, at hendes bryst har ændret form, og at der har været udflåd fra brystvorten.

I de tilfælde sender lægen typisk sin patient videre i et pakkeforløb for kræft. Og hvis der på sygehuset påvises kræft, vil den praktiserende læge i de fleste tilfælde slippe patienten, mens vedkommende bliver behandlet for sygdommen. Det er en skam. Den praktiserende læge kunne nemlig være lige præcis den tovholder, der har det samlede overblik, især når forløbet spænder over forskellige dele af sundhedsvæsenet.

For mange kræftpatienter efterlyser og savner en tovholder i deres kræftforløb. Kræftens Bekæmpelse udsendte for nylig en ny undersøgelse, den såkaldte Barometer-undersøgelse, hvor mere end 3.000 kræftpatienter svarer på, hvilken rolle almen praksis spillede under deres udredning og behandling for kræft.

Patienter og pårørende oplever det som et orienteringsløb uden kort og kompas, når de skal navigere mellem det nære og det specialiserede sundhedsvæsen

Helen Bernt Andersen, formand Kræftens Bekæmpelse

Kun 35 pct. af dem var i kontakt med deres praktiserende læge, mens de var i behandling for kræft. Men de, som var i kontakt med egen læge, vurderede overvejende kontakten som god.

Samtidig oplevede 38% af patienterne, at sygehuset slet ikke havde talt med dem om, hvordan den praktiserende kunne hjælpe dem i forbindelse med deres kræftsygdom.

Sammenhæng og samarbejde

En af de største udfordringer i vores sundhedsvæsen er at skabe sammenhæng for patienterne. Patienter og pårørende kan til tider opleve det som et slags orienteringsløb uden kort og kompas, når de skal navigere mellem det nære og det specialiserede sundhedsvæsen. Det går særligt ud over sårbare patienter med komplekse forløb, der lider af flere sygdomme på samme tid, herunder kræft.

Det kalder på et mere forpligtende samarbejde mellem praktiserende læger, kommuner og sygehuse.

De praktiserende læger skal sikre større fleksibilitet, nærhed og ansvar for patienternes forløb

Helen Bernt Andersen, formand Kræftens Bekæmpelse

Her kan den praktiserende læge have en afgørende rolle som tovholder. Vedkommende kan hjælpe med at skabe et mere sammenhængende forløb og være en ekstra støtte, især når kræftdiagnosen stilles samt under og efter behandlingens afslutning. Det er her en stor fordel, at den praktiserende læge ofte har ansvaret for patientens andre samtidige sygdomme og tit kender patientens livssituation – også i form af netværk og familie. Det giver dem en særlig viden, som kan bruges til at opsøge og støtte især de patienter, der har behov for ekstra hjælp.

Nytænk almen praksis rolle

Heldigvis er arbejdet i gang.

Kræftplan V, der har til formål at fremtidssikre kræftområdet, er undervejs, og Sundhedsstrukturkommissionen kommer snart med modeller for organiseringen af det samlede sundhedsvæsen.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at Kræftplan V har fokus på almen praksis rolle i kræftforløb, og at Sundhedsstrukturkommissionen fremlægger en løsning, der nytænker de praktiserende lægers rolle og sikrer større fleksibilitet, nærhed og ansvar for patienternes forløb. Det synspunkt deler vi med flere organisationer som PLO, KL og Diabetesforeningen.

Hvordan ser det samlede kræftforløb ud?

Selv om vejen til en kræftdiagnose oftest er via egen læge, er det særligt i denne tidlige fase af kræftforløbet, at patienterne udtrykker, at de mangler støtte.

Dels kan det være svært at få tid hos lægen, dels har mange patienter ikke egen læge, og endelig føler nogle patienter, at de går i stå hos egen læge. Det er et problem, fordi kræft skal opdages tidligt for at give de bedste muligheder for behandling og overlevelse. Der mangler simpelthen viden om almen praksis rolle i forløbet før, under og efter en kræftsygdom.

Den viden skal kvalificere indsatsen, der skal til for at kunne sætte ind på flere områder som tidligere opsporing, tidligere og bedre diagnostik, støtte til livet efter og med kræft og palliativ behandling.

Grundlæggende har vi et godt sundhedsvæsen – det bekræfter vores Barometerundersøgelse også. Men hvis vi fortsat skal kunne tilbyde behandling af høj kvalitet, er vi nødt til at have patienten mere i fokus, de praktiserende læger som tovholdere i det nære sundhedsvæsen og bedre sammenhæng i kræftforløb.

10 anbefalinger til Sundhedsstrukturkommissionen

Regeringen har nedsat kommissionen, der skal udarbejde et beslutningsgrundlag, der opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet.

Læs Barometerundersøgelse

Kræftens Bekæmpelse gennemfører barometerundersøgelser, som er landsdækkende spørgeskemaundersøgelser af kræftramtes behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet.

Læs anbefalingerne til Kræftplan V

Kræftplan V skal sikre, at færre borgere fremover får kræft, og at flere overlever kræft og får et godt liv efter og med kræft. Vi anbefaler, at Kræftplan V har fokus på hele patientens forløb og det samlede sundhedsvæsen.