Debat: Det er absurd, når debatten om prioritering i sundhedsvæsenet slår på, at kræftpatienter har det for godt

Debatindlægget er bragt første gang i Sundhedsmonitor den 29. august 2024.

Superligaen inden for den hjemlige kræftbehandling og -forskning sætter i denne uge hinanden i stævne til de totalt udsolgte ’Danske Kræftforskningsdage 2024’.

Men modsat et topopgør i fodboldens verden handler kræftforskningsdagene ikke om at tørne sammen på banen og gå benhårdt efter en sejr. Målet er at blive klogere.

På konferencen skal deltagerne bl.a. til en session om ’nødvendige og kloge prioriteringer’, og vi glæder os til både de faglige oplæg og den efterfølgende debat.

Prioriteringer i det danske sundhedsvæsen er et brandvarmt emne. Medierne bringer triste beretninger om patienter, der venter i årevis på en operation for en lidelse, som ikke er livstruende, men stærkt invaliderende. I debatten hører vi udsagn om, at kræftpatienterne simpelthen har det for godt på bekostning af andre patientgrupper.

Vi er med på, at der i en medievirkelighed, hvor der i den grad er kamp om opmærksomheden, kan være behov for at skarpvinkle synspunkter og lave stærke overskrifter.

Vi håber bare ikke, at det skaber forvirring og utryghed hos patienter, som i forvejen står i en svær situation – hvad enten de er i et udredningsforløb for kræft, venter på en nødvendig operation eller står i kø for at få tilbagelagt deres stomi.

»Er det min skyld, at min veninde med nedsunken livmoder venter på andet år på sin operation, mens jeg kom hurtigt i behandling for brystkræft«, vil én måske tænke.

Mens en anden bliver bekymret for, om hendes mand med fremskreden prostatakræft vil få den behandling, han er blevet stillet i udsigt.

Virkeligheden er sjældent sort-hvid, heller ikke i denne debat.

Faktum er, at kræftlægerne og Kræftens Bekæmpelse er fælles om at være der for patienterne.

Vi er enige om, at udredningsgarantien er fuldstændig afgørende for, at kræftpatienter kan få den nødvendige behandling i tide. Men vi er også enige om, at man som alvorligt syg – uanset om diagnosen er lungekræft, en pinsom underlivslidelse eller brok – bør få god og hurtig behandling.

Det bør vi kunne forvente i et velfærdssamfund som Danmark.

Håber på politisk mod

Desværre ser virkeligheden anderledes ud mange steder, og det er en tragedie for de mennesker, det går ud over.

Der er udsigt til bedring, for regeringen har varslet en sundhedsstrukturreform, og på kræftområdet er der en ny Kræftplan V på vej.

Vi håber på politisk mod – på en ægte reform. Nytænkning er nødvendig.

I forbindelse med det politiske arbejde med sundhedsstrukturformen og Kræftplan V er det oplagt at se på, om der bør ske justeringer på kræftområdet.

Der er sket store fremskridt inden for kræftbehandlingen i de seneste to årtier. Det er et resultat af kræftplaner, flere ressourcer, bedre samarbejde og definitionen af kræft som akut sygdom.

Lad os ikke smide 20 års positiv udvikling under bussen. Men lad os heller ikke hvile på laurbærrene og forsætte med at gøre som vi plejer, hvis noget kan gøres klogere.

Selve kræftbehandlingsforløbene og efterforløbene vil muligvis kunne justeres til gavn for både patienter og det pressede sundhedsvæsen. Naturligvis skal alle ændringer ske på et evidensbaseret grundlag, så det ikke går ud over de sidste årtiers positive fremskridt inden for kræftoverlevelsen.

Der vil givetvis være kræftforløb, som til både patienternes og systemets fordel kan skrues sammen på en anden måde end i dag. Vi ved mere om kræft, end vi gjorde for tyve år siden. Kræftpakkerne er løbende blevet justeret, og den udvikling skal vi fortsætte i takt med, at vi får endnu mere viden og kan gøre tingene endnu klogere til fordel for både patienter og system.

Vi kan gøre det endnu bedre

En 85-årig patient med en langsomt udviklende kræft får ikke nødvendigvis en bedre livskvalitet af at gennemgå en operation.

Det gør en terminal, yngre kræftpatient heller ikke. Man skal ikke operere, hvis det ikke gavner patienter.

I stedet vil den rette palliative hjælp i mange tilfælde give den bedste sidste tid.

På mange sygehuse er man allerede dygtige til at sikre kvalificeret palliativ behandling. Men det er et område, hvor vi kan gøre det endnu bedre.

En fysisk svækket patient med tarmkræft vil have stor gavn af at få skudt sin operation og forud for den blive tilbudt et forløb med fysisk træning og kostvejledning. Nogle steder arbejder man målrettet med at ruste svækkede kræftpatienter til operation – til den opgave benytter Sjællands Universitets Hospital kunstig intelligens i et forskningsprojekt, som Knæk Cancer har støttet.

Men der er brug for at indsamle den gode viden og udbrede den systematisk.

Forslag har fået det røde kort 

Også kontrolforløbene efter kræft bør der kigges på.

I dag bliver man typisk fulgt i sundhedsvæsenet i 5-10 år efter end kræftbehandling. Men evidensen for kontrollernes effekt mangler, og her kunne der virkelig tænkes klogere.

For eksempel burde man reducere antallet af scanninger for personer, som har afsluttet en kræftbehandling og er symptomfri.

I prioriteringsdebatten er det også nævnt, at de maksimale ventetider for kræftpatienter bør justeres.

Men både sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen har givet forslaget det røde kort.

Vi høster ingen gevinster for patienterne ved at ændre på udredningsgarantien.

Tværtimod ville det medføre en risiko for, at kræftpatienter diagnosticeres så sent, at deres overlevelseschance mindskes.

Lad os fokusere på, hvordan vi på et evidensbaseret grundlag kan gøre behandlingsforløbet endnu klogere på kræftområdet.

Og lad os holde fast i, at vi alle – læger, forskere og patientforeninger – dybest set ønsker det samme: Ordentlige vilkår for dette lands alvorligt syge patienter.