Debat: - Børns sorg er de voksnes ansvar

Debatindlægget er bragt i Information 15. oktober 2024.

Når børn mister en forælder, er det ikke alene et tab for dem. Det kan starte en lavine af udfordringer, som kan få indflydelse på resten af deres liv. 

Louise Miranti rammer plet i sin hjerteskærende kronik fra den 9. oktober, hvor hun sætter ord på det uacceptable i, at børn står alene med deres sorg i en tid, hvor de har allermest brug for støtte og hjælp.

Årligt mister 1.700 børn en forælder i Danmark. Det svarer til knap fem børn hver eneste dag. 12.500 børn lever med tabet af én eller begge forældre. Det er slet ikke rimeligt, at børnene skal gennemgå en så svær tid uden den nødvendige støtte fra deres omgivelser. Og som Louise Miranti skriver, er det langtfra alle børn, som er beriget med en ressourcestærk forælder, der kan sikre børnene den rette hjælp og støtte.

Vi har set en positiv udvikling i flere kommuner, hvor indsatsen for sorgramte børn og familier er blevet styrket, og hvor der tilbydes kvalificeret hjælp og støtte. Men der er stadig meget, der kan og skal forbedres. Vi har brug for en mere systematisk og ensartet tilgang til, hvordan vi hjælper børn i sorg.

Anbefalinger efterleves ikke
Skolernes sorghandleplaner har potentiale til at være en vigtig del af denne støtte, men de skal revideres og anvendes rettidigt. De skal samtidig have det nødvendige fokus på, at børn ikke holder op med at sørge, men at sorgen er noget, som børnene vil tage med resten af livet. Den forståelse formidler vi blandt andet til dagtilbud og skoler, når vi underviser på vores grundkursus i sorg og sorghandleplaner. 

I Danmark har Sundhedsstyrelsen siden 2012 haft anbefalinger om, at alle familier med pårørende børn skal identificeres, vejledes og støttes. Men de efterleves langtfra altid. Det betyder, at indsatsen ofte er mangelfuld og tilfældig, fordi den afhænger af, om den enkelte kommune eller region kender og følger anbefalingerne. Det er ikke godt nok.

Kræftens Bekæmpelse opfordrer Folketinget til at implementere en lovgivning ligesom vores nordiske nabolande, der garanterer en systematisk hjælp og støtte for alle børn, der oplever kritisk sygdom, psykisk sygdom eller dødsfald i familien. 

Gør vi ikke noget, lader vi børnene i stikken. Børns sorg er et voksent ansvar.