Debat: Kræftpatienterne mangler en tovholder - de praktiserende læger er oplagte til at løse opgaven

Debatindlægget er bragt første gang i mediet Sundhedsmonitor den 11. juni 2024.

Hvem tager ansvaret for kræftpatienten, der er færdig med sin behandling på sygehuset og nu har behov for genoptræning i kommunen?

Hvem taler med patienten om de mulige senfølger, der kan opstå efter sygdommen, og hvem oplyser om, hvor der er hjælp at hente til at håndtere senfølgerne?

De helt centrale spørgsmål er der ingen, der kan svare entydigt på.

I dag er det uklart, hvem der har ansvaret for kræftpatientens forløb, og dermed skaber sammenhæng for patienterne.

Konsekvenserne af den manglende ansvarsfordeling rammer især sårbare patienter, der har komplekse forløb og f.eks. lider af flere sygdomme på samme tid, herunder kræft.

Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at den praktiserende læge i langt højere grad end i dag bliver en tovholder for patienten før, under og efter kræftforløbet.

Patienter efterlyser tovholder

Vi har netop udgivet den store ’Barometerundersøgelse’, hvor over 3.000 kræftpatienter giver et unikt indblik i deres møde med sundhedsvæsenet.

Resultaterne fra undersøgelsen viser med al tydelighed, at mange patienter savner en tovholder i deres forløb. Og selvom løsningen på mange måder ligger lige for, er det et fåtal, der har oplevet, at deres egen praktiserende læge har haft den rolle.

Kun hver tredje har været i kontakt med deres praktiserende læge, mens de var i behandling for kræft. Men de, som var, vurderede overvejende kontakten som god.

Halvdelen svarer, at de ikke har oplevet, at sygehusenes har talt med dem om, hvordan deres praktiserende læge kunne bidrage til behandlingsforløbet.

Fire ud af 10 svarer det samme i forhold til kommunen.

I samme undersøgelse svarer godt 2 ud af 10 kræftpatienter, at de oplever at stå med et ansvar i opfølgningsforløbet, som de mener sundhedsvæsenet burde have haft. Det kan bl.a. handle om selv at måtte navigere mellem kommunale tilbud, praktiserende læge og hospital. 14 pct. oplever, at deres pårørende har måttet tage samme slags ansvar på sig.

Det kalder på et mere forpligtende samarbejde mellem praktiserende læger, kommuner og sygehuse.

Nytænk almen praksis rolle

Derfor har vi sendt 10 anbefalinger til Sundhedsstrukturkommissionen, som snart ventes at komme med sine anbefalinger til organiseringen af fremtidens sundhedsvæsen. En af anbefalinger handler netop om den praktiserende læges rolle som tovholder i fremtiden.

7 ud af 10 kræftforløb begynder hos den praktiserende læge. Det kan være patienten, som kommer, fordi han er urolig over sit pludselige og uforklarlige vægttab. Eller patienten, som går til lægen med en bekymring over, at hendes bryst har ændret form.

I de tilfælde sender lægen typisk sin patient videre i et kræftpakkeforløb. Og hvis der på sygehuset påvises kræft, vil den praktiserende læge i de fleste tilfælde slippe patienten, mens vedkommende bliver behandlet for sygdommen. Det er en skam. Den praktiserende læge kunne nemlig være lige præcis den tovholder, der har det samlede overblik, især når forløbet spænder over forskellige dele af sundhedsvæsenet.

Sammenhæng og samarbejde

Når man er gennem et kræftforløb, står man både som patient og pårørende i sit livs krise og er ekstrem sårbar.

Derfor duer det ikke, at det til tider opleves som en slags orienteringsløb uden kort og kompas, når man skal navigere mellem det nære og det specialiserede sundhedsvæsen. Risikoen er, at patienter bliver tabt på gulvet, fordi samspillet mellem sektorerne er for dårlig.

Og det er nu engang sundhedsvæsenets opgave på tværs af kommunale tilbud, praktiserende læge og hospital at støtte, vejlede og ikke mindst tilbyde den rette hjælp og behandling.

Den praktiserende læge kan hjælpe med at skabe et mere sammenhængende forløb og være en ekstra støtte, især når kræftdiagnosen stilles, men også under og efter behandlingen. Det er en stor fordel, at den praktiserende læge ofte har ansvaret for patientens andre samtidige sygdomme og tit kender vedkommendes livssituation – også i form af netværk og familie. Det giver en særlig viden, som kan bruges til at opsøge og støtte især de patienter, der har behov for ekstra hjælp.

Kræftens Bekæmpelse arbejder for, at flere kræftpatienter oplever støtte og tryghed i fremtiden, og ikke mindst håber vi på, at Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger i høj grad tager udgangspunkt i patienternes oplevelser og erfaringer.

Deres stemmer er vigtige for, at man målrettet kan løse problemer i sundhedsvæsenet de rette steder.