Dårligere behandling og kortere liv.
Det er virkeligheden for mange psykiatriske patienter, hvor uligheden i sundhed slår hårdt som en hammer.
Den har kostet liv og ført til stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom alt for længe – vi kan ganske enkelt ikke være det bekendt.
Den barske virkelighed er desværre, at mennesker med svære psykiske lidelser i gennemsnit lever syv til ti år kortere end resten af befolkningen, mens det er 15-20 år kortere for mennesker, der har været indlagt inden for de seneste fem år.
En alvorlig psykisk lidelse kan i sig selv være årsag til tidlig død, men op mod 60 procent af årsager til død hos patienter med psykiske lidelser er fysiske sygdomme.
Ulighed har store konsekvenser
Situationen er urimelig, og bør vække undren.
For hvordan kan det være, at det psykiatriske område er blevet nedprioriteret i årevis, når 82 procent af os på et tidspunkt i livet bliver behandlet for psykisk sygdom?
På kræftområdet ved vi, at psykiatriske patienter generelt deltager markant mindre i screening end andre.
Uligheden har store personlige konsekvenser.
Det kan være en mor, der fratages muligheden for at se sine børn vokse op. Det kan være en far, der dør af lungekræft, som kunne være blevet behandlet, men ikke blev det, fordi han har en psykisk sygdom, og kræftsymptomerne derfor ikke blev taget alvorligt.
Eller det kan være en ung kvinde, som udvikler alvorlige selvmordstanker, fordi hendes fysiske sygdom har forrang, og hendes angst bliver overset.
Rammes samtidigt
Et af de grundlæggende skridt, der skal tages for at gøre op med uligheden, er beskrevet i anbefaling 4. i Sundhedsstrukturkommissionens rapport.
Her står, at psykiatri og somatik skal integreres – både organisatorisk og ledelsesmæssigt - så patienter får sammenhængende forløb. Endelig, fristes man til at sige: Det har vi ventet længe på.
Det er jo ikke sådan, at man enten har psykisk eller somatisk sygdom. Det er helt almindeligt, at man rammes af begge dele – ofte samtidigt.
Eksempelvis har 12 procent af mennesker med diabetes også en psykisk sygdom. Det samme gælder 10 procent af dem, der får en blodprop i hjertet og 10 procent med lungekræft.
10-årsplan og strukturændringer
Der er allerede mange lovende initiativer i 10-årsplanen for psykiatrien, der er klar til at blive implementeret.
Planen har 37 målsætninger for blandt andet mental sundhed, forebyggelse, tidlig indsats og behandlings- og socialpsykiatrien.
Den plan skal vi holde fast i. Det er vigtigt, at forslagene fra kommissionen ses og gennemføres i sammenhæng med det igangværende arbejde.
Strukturændringerne må ikke æde ressourcerne op. Det er essentielt, at de forskellige indsatser understøtter hinanden. Det samme gælder for Kræftplan V, som må trække i samme retning.
Personalet skal rustes bedre
En ny organisering kan understøtte, at psykiatere og læger arbejder tættere sammen og dermed udveksle viden og træffe hurtigere og bedre beslutninger.
Det betyder, at kritiske situationer bliver opdaget og behandlet i tide, hvilket i sidste ende kan redde liv.
Men strukturændringer gør det ikke alene. Det er også vigtigt, at det sundhedsfaglige personale bliver klædt på til altid at se det hele menneske frem for diagnosen.
Det er også vigtigt, at det psykiatriske speciale får lige så høj status som somatiske specialer. En psykiatrisk diagnose kan være lige så livstruende og akut som en kræft- eller hjertediagnose.
Gør som på kræftområdet
Politikerne kan med fordel lade sig inspirere af den opmærksomhed, som kræftområdet har fået de seneste årtier.
For 20 år siden var det nødvendigt - med rette - at investere massivt og gentænke hele kræftområdet.
Kræftbehandlingen hang i laser, og overlevelsen var i bund sammenlignet med andre lande. Derfor lavede politikerne kræftplaner, og nu er den femte af slagsen på tegnebrættet.
Pårørende mangler
En vigtig del af fremtidens psykiatri er en styrket inddragelse af pårørende. Men de bliver slet ikke nævnt i kommissionens rapport.
Pårørende er ofte limen, der binder hverdag, behandlingsplaner og helbredelse sammen.
De hjælper datteren med at komme til aftaler på sygehuset, minder ægtefællen om at tage medicin, og støtter den ældre med at logge på til digital konsultation.
Sundhedsvæsenet skal i langt højere grad støtte og vejlede de pårørende, så de er rustet til at løfte opgaverne, de utvivlsomt skal hjælpe med, uden de pårørende selv risikerer at blive syge.
Samtidig skal man holde sig for øje, at mange psykisk syge mangler nær familie at støtte sig til, og derfor ofte må læne sig op ad naboer, venner eller andre i netværket.
Målet kan med fordel være at mindske overdødeligheden, gøre sundheden mere lige for alle og stoppe stigmatiseringen af mennesker med psykiske lidelser.
Vores vision er klar: Om få år skal vi se tilbage på sundhedsreformen 2024 som begyndelsen på en psykiatri i verdensklasse.
En psykiatri der redder flere liv, og som er en integreret del af sundhedsvæsnet. En psykiatri der – ligesom kræftområdet – rettes op og udvikles til gavn for patienterne.