Spring navigation over

Periodisk Faste: Genvejen til sundhed eller endnu en madtrend?

Du hører om det i magasiner, blandt kollegerne og på tv. Men er periodisk faste bare endnu en dille, eller kan du rent faktisk blive sundere af at holde dig fra mad i perioder? Vi har spurgt to professorer.

Palæo, Low-carb-high-fat, udrensning og grøn grød – det er bare nogle af de kure, der i de seneste år har givet deres bud på, hvordan vi holder sundheden i top.

Lige nu er periodisk faste det nye hotte. Her indlægger man længere spisepauser i sin hverdag. Især den såkaldte 16:8-kur er blevet populær. Her faster man 16 timer i træk, for eksempel fra aften til frokost næste dag, og har derefter et spisevindue på otte timer. I fastetimerne må man drikke vand, te og sort kaffe, mens der ikke er nogen restriktioner i spiseperioden.

Men har det nu også en effekt? Vi har spurgt Anja Olsen, der er professor ved Aarhus Universitet og gruppeleder i Kræftens Bekæmpelse. Hun forsker i sammenhængen mellem livsstil og kræft – og så faster hun selv efter 16:8-modellen.

”Det er et nyt koncept, der ikke er undersøgt til bunds. Men det bygger på nogle relevante biologiske betragtninger og virker fornuftigt. Og det adskiller sig fra de fleste andre sundhedstrends ved, at der blandt fagfolk er stor enighed om, at der er fordele ved at give vores stofskifte en pause,” siger hun.

Præcis hvilken biologisk effekt, man opnår, er stadig til diskussion. Sandsynligvis er det forskelligt fra person til person og afhænger måske af, hvilken livsstil man tidligere har budt sin krop.

”16:8-modellen er dog relativt simpel at følge for de fleste, og den skader i hvert fald næppe nogen,” siger Anja Olsen.

Gavnlig mod mange sygdomme

Niels Møller er overlæge og professor ved Medicinsk Forskningslaboratorium på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Han har blandt andet forsket i diabetes, og så er han ekspert i menneskets stofskifte, herunder i hvordan hormoner som insulin og væksthormon påvirker kroppen.

Han er allerede på nuværende tidspunkt klar til at anbefale langt de fleste mennesker at faste, da meget tyder på, at det har
en gavnlig effekt i forhold til alt fra kræft til hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, demens og Alzheimers.

”Selv om der endnu er ubesvarede spørgsmål, ved vi, at faste – for eksempel i form af 16:8-kuren – har en række gevinster for sundheden,” siger han.

Når du faster, sker der nemlig flere ting indeni: Du får færre kalorier, mængden af hormoner ændrer sig, og hvis du lader være med at spise længe nok, begynder kroppen at nedbryde fedt og danne de såkaldte ketonstoffer.

”Formentlig er det flere ting, der spiller sammen og skaber de sundhedsfremmende effekter. Men det, der sker i kroppen, ligner på mange punkter det, der sker, når du dyrker motion,” fortæller Niels Møller.

Artiklen fortætter efter boksen...

Hvor svært er det egentlig at faste?

Jakob, 25 år: Bor med sin kæreste, træner meget

"Det var overraskende nemt at vænne mig til. Jeg holdt hurtigt op med at være sulten om morgenen – jeg er ellers vant til at spise stor morgenmad. Op til frokost var jeg sulten. Men jeg drak meget kaffe og vand. I starten var det lidt svært om aftenen – jeg plejer at spise en halv liter skyr i sofaen. Men min kæreste fastede også, så det gjorde det lidt lettere. Og jeg kunne mærke, at jeg fik nemmere ved at falde i søvn og sov bedre.
Jeg kastede dog håndklædet i ringen efter tre uger. Det gik for meget ud over det sociale. Fodboldkampe, hvor jeg ikke kunne drikke øl, fødselsdag og morgenmad med kollegerne. Jeg synes ikke, det skal gå ud over det sociale." 

1/4

Josefine, 22 år: Bor med sine forældre

"Folk har snakket meget om det, så jeg ville se, om det var noget for mig. Jeg er vant til at få tre måltider hver dag, og i starten var det vildt svært. Jeg bliver sur, når jeg er sulten, og jeg havde meget halsbrand. Når jeg nåede til frokost, var jeg så sulten, at jeg
spiste mere end normalt. Til gengæld var jeg ikke så sulten om aftenen. Efter nogle dage var det, som om min krop vænnede sig lidt til det, og jeg var ikke nær så sulten. Min lyst til snacks forsvandt, og jeg sov bedre. Men jeg skulle helst være i gang – hvis jeg sad stille, var det meget sværere. Efter en uge stoppede jeg med at faste. Det var alligevel for svært. Jeg kunne dog godt finde på at prøve det igen."

2/4

Mette, 48 år: Bor med sin mand og to børn

Jeg blev anbefalet faste af nogen, der havde sat sig ind i videnskaben. Nu har jeg gjort det i ni måneder, og det har været ret nemt.
Det var lidt underligt i starten, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle lave om morgenen, når jeg ikke skulle spise morgenmad. Nu tager jeg en kop the og læser lidt i stedet. Jeg er ikke mere sulten end før, og jeg har ikke tabt mig. Men jeg føler, at jeg har mere energi – især om eftermiddagen og aftenen. Trangen til at købe chokolade i kiosken på vej hjem er væk, og det samme er behovet for sukker.
For mig er det blevet en livsstil, og jeg tror ikke, at jeg kommer til at stoppe med det. Men jeg er ikke firkantet. Til fester eller fødselsdage overholder jeg det ikke."

3/4

Vanda, 49 år: Har i fasteeksperimentet boet alene

Jeg er begyndt at mærke overgangsalderen, så jeg ville gerne se, om faste kunne påvirke sådan noget som vægt og maveproblemer. 
I starten var jeg meget sulten om morgenen, men det er bedre nu. Det sværeste har været det sociale. Jeg var for eksempel til en koncert. Der plejer jeg at drikke øl, så mine venner undrede sig.
Jeg bliver hurtigere mæt, og portionsstørrelserne er ikke blevet større. Så jeg tror, jeg har tabt mig lidt. Jeg har ikke bevidst undgået søde sager, men jeg har ikke haft lyst. Mit humør og min energi er mere stabil, føler jeg. Og så fryser jeg mindre – jeg er ellers lidt af en frossenpind.
Der er klart flere fordele end ulemper, så jeg fortsætter."

4/4

En del af behandlingen

Meget forskning i faste er hidtil lavet på dyr, men en del er lavet på mennesker – blandt andet i Niels Møllers egen forskergruppe. Resultaterne herfra viser, at ketonstoffer virker positivt på hjertet og øger den mængde blod, hjertet kan pumpe ud i kroppen, med helt op til 40 procent, selv hos patienter med hjertesygdom.

Med den nuværende viden kan Niels Møller sagtens forestille sig, at faste får en rolle i fremtidens kræftbehandling. Her mener han dog, at det indtil videre er vigtigt at skelne imellem raske mennesker og kræftpatienter.

”For mennesker, der ikke har kræft, kan jeg sagtens forestille mig, at faste vil blive mere anbefalet. Blandt andet ved vi
allerede i dag, at det mindsker risikoen for type 2-diabetes. Og da diabetes øger risikoen for kræft, kan faste også sagtens få en
rolle i at forebygge kræft,” siger han.

”Jeg tror, at faste på længere sigt vil få en rolle a la den, motion har i dag, i forhold til at styrke vores sundhed. Og jeg vil allerede nu anbefale, at du faster, på grund af de helsebringende effekter," fortsætter han.

I forhold til kræftpatienter er der dog stadig nogle bekymringer, der går på, at man ikke må miste muskelmasse og derfor måske ikke bør faste for meget.

”Men der er samtidig nogle meget interessante undersøgelser, der viser, at ketonstoffer kan forbedre effekten af kemoterapi. Afhængig af hvad fremtidig forskning viser, kan jeg derfor sagtens forestille mig, at faste også bliver en del af fremtidens kræftbehandling,” siger professor Niels Møller.

Nyt syn på spisning

Flere steder rundt om i verden er forskerhold i gang med at undersøge fastens betydning for kroppen. Der er nemlig meget, vi endnu ikke ved med sikkerhed.

”Vi står ikke på grundsolid evidens for, at det her gør os sundere,” påpeger Anja Olsen fra Kræftens
Bekæmpelse.

Hun tøver dog ikke heller med at anbefale periodisk faste – især til dig, der ellers ikke spiser så sundt, som kostrådene anbefaler.

”Hvis du spiser usundt og insisterer på at blive ved med det – så tror jeg, at det er bedre at give kroppen en pause på 16 timer og så spise sin usunde kost i de otte øvrige timer,” siger hun.

Hun vil dog til enhver tid anbefale en kost med masser af grønt og groft og med et lavt indhold af højtforarbejdede fødevarer – faste opvejer ikke, at man fylder sig med dårlig mad i spiseperioden. Ifølge Anja Olsen sker der lige nu et skift i, hvordan vi ser på spisning. Et stort morgenmåltid er måske ikke så vigtigt, som vores forældre har fortalt os.

”Jeg er selv holdt op med at insistere på, at mine børn skal spise morgenmad. Det er fint, hvis de så bare spiser noget fornuftigt, 
når de bliver sultne,” lyder det fra Anja Olsen.

Hun ser dog ikke faste som den eneste vej til en sund livsstil.

”Der er mange veje til målet. Måske kan man opnå det samme ved at spise mere groft og grønt. Men for mange er periodisk faste en nem måde at ændre livsstil på – det er jo sådan set bare at springe morgenmaden over. Og så aftensnacken,
selvfølgelig.”

Sammen er vi Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse består af mere end 400.000 mennesker, der står sammen mod kræft. Vi udfører livreddende forskning og forebyggelse - og vi er der, når kræftpatienter og deres familier har brug for hjælp. Men uden alle jer, der støtter, var vi ingenting. 97 procent af vores indtægter kommer nemlig fra private.

Læs mere om, hvordan vi bruger pengene her