Skip navigation

Flere kvinder med brystkræft med spredning kan måske undgå fjernelse af lymfeknuder i armhulen

Forskning kan vise vej til mere skånsom kirurgi og færre senfølger

mammografiscreening
Når kvinder får fjernet lymfeknuderne i armhulen på grund af brystkræft, kan det føre til senfølger som bl.a. lymfødem. Arkivfoto: Tomas Bertelsen

Omkring 17 pct. af kvinder med brystkræft får fjernet alle lymfeknuderne i armhulen, når de bliver opereret for brystkræft. Hos cirka halvdelen af disse kvinder fører indgrebet til senfølger som smerter, lymfødem eller føleforstyrrelser.

Derfor vil lægerne helst undgå at fjerne alle lymfeknuderne. Og et nyt dansk studie, som Kræftens Bekæmpelse har støttet, ser ud til at være et skridt i den rigtige retning.

- Studiet viser, at der er to grupper af kvinder, der måske kan undgå indgrebet, selv om de fortsat har en smule kræft i lymfeknuderne, og derfor har en større chance for at undgå senfølger, siger læge og ph.d.-studerende Frederikke Munck ved Afdeling for Brystkirurgi, Herlev-Gentofte Hospital.

Hun er førsteforfatter på det nye studie, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Annals of Surgical Oncology.

- I dag får alle brystkræftpatienter, der har spredning til lymfeknuderne, strålebehandling mod lymfeknuderne efter operation. Mange får kemoterapi – enten før eller efter operation – og antihormonbehandling. Så udover kirurgi, behandles kræften med flere forskellige andre ’våben’. Men måske kan vi skære lidt ned på antallet af våben, uden at gå på kompromis med at få fjernet kræften, fortsætter hun.

Forbehandling med kemoterapi

Den nye undersøgelse fokuserer på kvinder med brystkræft, som har spredning til lymfeknuderne. Mange af disse kvinder får i dag forbehandling med kemoterapi inden operationen.

Forbehandling med kemoterapi kan både mindske kræftsvulsten i brystet, og hos næsten halvdelen af kvinderne, forsvinder kræften fuldstændigt fra lymfeknuderne.

For at afgøre om kræften er væk, laver kirurgen en særlig undersøgelsesoperation, hvor man fjerner to lymfeknuder for at se, om der fortsat er spredning til lymfeknuder efter forbehandling med kemoterapi (se faktaboks).

Hvis kemoterapien har virket godt, og der ikke længere er kræft i de to lymfeknuder, kan kvinden altså beholde alle de resterende lymfeknuder i armhulen. Og dermed kan hun forhåbentlig også undgå alvorlige senfølger.

Hvis der til gengæld er kræft i en af de to lymfeknuder efter forbehandling med kemoterapi, fjerner kirurgen alle lymfeknuder i armhulen. Selv om man jo faktisk ikke ved, om de er syge, forklarer Frederikke Munck.

Studie blandt 383 kvinder 

Det er det, som nye studie forhåbentlig kan lave om på. Det omfatter data for en stor gruppe kvinder, der tidligere er behandlet for brystkræft i Danmark.

383 af disse kvinder fik konstateret kræft i en eller begge de to lymfeknuder efter forbehandling med kemoterapi, og fik derfor fjernet alle lymfeknuder i armhulen.

Studiet er et registerstudie. Det vil sige, at Frederikke og hendes kolleger kan gå tilbage og se, hvad der rent faktisk var af kræft i de fjernede lymfeknuder.

To grupper kan måske beholde lymfeknuder

Det nye studie påviser to grupper af kvinder med brystkræft, der formentlig kunne have beholdt lymfeknuderne i armhulen, forklarer Frederikke Munck:

- Den ene gruppe er kvinder, hvor brystkræftsvulsten forsvandt fuldstændig på grund af den forebyggende kemoterapi. Den anden gruppe er kvinder, der kun havde såkaldte ’enkeltcelle metastaser’ i en af de to lymfeknuder, som blev fjernet ved diagnosen. Begge grupper har meget lav risiko for at have mere end tre yderligere lymfeknuder med kræft, som formentlig kan klares med strålebehandling, siger Frederikke Munck.

49 pct. havde ikke flere syge lymfeknuder

Hos 49 pct. af de 383 kvinder i undersøgelsen fandt man ikke yderligere metastaser i lymfeknuderne.

- Hvis vi kan finde de 49 pct. helt præcist, kan de i princippet undgå at få fjernet alle lymfeknuder og dermed de senfølger, der kan følge med, siger Frederikke Munck.

Internationalt studie peger i samme retning

Studiets resultater peger i samme retning som et stort, internationalt studie, der også peger på, at der er meget få tilbagefald i lymfeknuderne hos de kvinder med brystkræft, der har enkeltcelle-metastaser, selv om de ikke fik fjernet alle lymfeknuder.

- Mit bud er derfor, at det vil være den første gruppe, hvor man vil stoppe med at fjerne alle lymfeknuder i armhulen. Nu skal det diskuteres blandt de læger, der er involveret i behandling af brystkræft. Vi vil gerne lave mere skånsom kirurgi, men det skal selvfølgelig ske i et samarbejde, for vi kan ikke både skære ned på kirurgi, stråler og medicin på samme tid.

- Vores mål er høj overlevelse og få tilbagefald. Og den laveste mulige grad af senfølger, siger Frederikke Munck.

Frederikke Muncks vejleder, overlæge og professor Tove Filtenborg Tvedskov, Herlev og Gentofte Hospital, tror på, at forskningen vil lede til langt mere skånsom brystkræftkirurgi i fremtiden og dermed færre senfølger.

- Mit håb er, at vi slet ikke skal lave aksilrømning (fjernelse af alle lymfeknuder i armhulen, red.) af brystkræftpatienter i fremtiden, siger Tove Filtenborg Tvedskov. 

Find resultaterne her: Munck F. et al: Residual Axillary Metastases in Node-Positive Breast Cancer Patients after Neoadjuvant Treatment: A Register-based study. Annals of Surgical Oncology online 4. maj 2024. https://doi.org/10.1245/s10434-024-15354-1