Forskere vil undersøge om kræftceller kan dø af stress

I et nyt forskningsprojekt vil forskere fra Københavns Universitet undersøge, om man kan slå kræftceller ihjel ved at hindre dem i at håndtere stress.

Kræftceller har ofte høje niveauer af mange former for celle-stress, bl.a. på grund af deres uhæmmede vækst, men også ting, der kommer udefra, f.eks. kemoterapi eller fysiske skader, når cellen spreder sig i vævet, kan stresse kræftcellerne.

Stressen kan skade cellerne, bl.a. i form af skader på cellemembranen eller på DNAet. Det kan være livstruende, og derfor er celler udstyret med såkaldte stress-responssystemer, som skal sikre, at de kan overleve skaderne.

Vil hæmme SUMO-systemet

Et af cellens vigtige systemer til at håndtere stress hedder SUMO-systemet. Det er mere aktivt i mange former for kræft end i normale celler, og aggressive kræftformer har et særlig højt niveau af SUMO-systemet.

Derfor arbejder forskerne på at finde måder, hvor man ved at skrue ned for SUMO-systemet eller helt slukke for det kan udnytte kræftcellers afhængighed af dette system for at overleve.

Håbet er, at det kan føre til behandlinger, hvor kræftcellerne bliver så stressede, at de dør. Hæmmere af SUMO-systemet er for nylig blevet udviklet og udviser lovende potentiale for kræftbehandling i kliniske studier.

Hvis SUMO-hæmmere i fremtiden skal kunne bruges som behandling mod kræft, er det imidlertid vigtigt, at man ved, hvilke patienter der vil have mest gavn af behandlingen. Her har forskergruppen for nylig opdaget, at SUMO-hæmmere virker særlig godt på kræftceller, som har genetiske ændringer i genet p300.

Da mutationer i p300 er meget udbredte i kræft, giver dette lovende perspektiver for en effektiv anvendelse af SUMO-hæmmere i behandlingen af netop disse kræft-tilfælde, mens kroppens raske celler i høj grad skånes.

Og det er udgangspunktet for det nye projekt, forklarer professor Niels Mailand fra Novo Nordisk Fondens Center for Protein Research, som står bag den nye forskning:

- Vores projekt har to hovedspor. Det første er at forstå de molekylære mekanismer, der gør kræftceller med ændringer i p300-genet særligt sårbare overfor SUMO-hæmmere, så behandlings-strategier med disse hæmmere kan optimeres så meget som muligt. Vores andet mål er at afprøve behandlingen med SUMO-hæmmere i modelsystemer såsom museforsøg, der efterligner kræft hos mennesker. På den måde håber vi at få en forståelse af hvordan SUMO-hæmmerne kan anvendes målrettet i kræftbehandling, som kan føre os et vigtigt skridt på vej frem mod eventuelle kliniske forsøg, siger Niels Mailand.

Mulighed for første behandling målrettet stressrespons

Hvis de kommende resultater er positive, kan det måske med tiden føre til en helt ny type behandling:

- Jeg er rigtig spændt på at komme i gang med dette projekt. SUMO-hæmmere repræsenterer en lovende ny måde at ramme kræftceller på, og håbet er at vores forskning kan medvirke til at gøre behandlings-strategier med disse hæmmere så målrettet og effektiv som muligt, siger Niels Mailand, hvis forskningsgruppe fra 2025 bliver tilknyttet Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.