Fremtidens screening skal bygge på viden om kræftrisiko hos hver enkelt patient

For kvinder begynder det, når de er 23 år, med screening for livmoderhalskræft. Og når de fylder 50 år, inviteres de til screening for brystkræft. I samme alder bliver både mænd og kvinder indkaldt til screening for tyk- og endetarmskræft.

Det danske samfund har valgt at indføre kræftscreeningsprogrammer for at finde bestemte sygdomme tidligt. Målet er, at flere overlever, fordi det er nemmere at kurere kræft, der ikke har spredt sig.

I dag er det alder og køn, der bestemmer, hvornår vi inviteres til kræftscreening. Men i fremtiden vil det formentlig blive mere individuelt, hvor ofte og hvordan den enkelte borger skal screenes for de enkelte kræftsygdomme. Det fortæller Janne Bigaard, der er overlæge og projektchef for kræftscreening i Kræftens Bekæmpelse.

I dag indkaldes kvinder i alderen 50-69 år til brystkræftscreening hvert andet år. Men tesen i det nye projekt er, at kvinder med høj risiko for brystkræft skal screenes oftere end i dag, mens kvinder med lav risiko kan screenes sjældnere.

Men vil kvinderne acceptere en anden form for brystkræftscreening? En spørgeskemaundersøgelse blandt 5.001 kvinder viser, at 88 pct. er positive overfor at få taget en blodprøve, der skal kortlægge deres genetiske risiko. Og 89 pct. vil sige ja til at blive screenet oftere, hvis de er i høj risiko.

Til gengæld er 58 pct. af kvinderne utrygge, hvis de skulle screenes sjældnere, hvis deres risiko er lav, fortæller Janne Bigaard.

- Vores undersøgelse viser, at kvinderne gerne vil kende deres risiko. Og hvis vores projekt, viser, at det vil være en god idé at ændre på screeningsprogrammet for brystkræft, må det overvejes, hvordan det bliver præsenteret for kvinderne. Det skal forskningsprojektet hjælpe med at afklare, siger Janne Bigaard.

Langt færre kvinder får livmoderhalskræft

I Danmark var screening for livmoderhalskræft det første screeningsprogram, der blev indført. Det går ud på at finde celleforandringer på livmoderhalsen, inden de udvikler sig til kræft.

Det har ført til, at livmoderhalskræft fra at være den tredje hyppigste kræftdiagnose blandt kvinder i 1960’erne, nu er den 13. hyppigste.

Siden er HPV-vaccinen blevet indført i børnevaccinationsprogrammet. Vaccinen forebygger livmoderhalskræft, og det vil i høj grad komme til at påvirke screeningsprogrammet i fremtiden, siger Janne Bigaard: 

- Vi har en forventning om, at de piger, der i dag bliver vaccineret som 12-årige, kan gå mindre til screening, når de bliver voksne. Men inden vi ændrer på det, skal vi være helt sikre på, hvad vi gør.

Målet er, at kombinationen af HPV-vaccination og screening for livmoderhalskræft næsten vil udrydde sygdommen livmoderhalskræft inden for en årrække.

Selv om kræftscreeningsprogrammerne er en vigtig del af kræftforebyggelsen, understreger Janne Bigaard, at der også er ulemper. En af dem er at man risikerer at gøre mennesker unødigt bekymrede.

- Screening er jo en undersøgelse af mennesker, der i udgangspunktet er raske, og mange går og bliver nervøse, når de venter på svar på undersøgelsen. Derfor skal vi screene, når fordelene opvejer ulemperne, siger hun.

Herunder kan du læse om de danske kræftscreeningsprogrammer – og hvad der sker forskningsmæssigt: