Hver femte i diagnostisk pakkeforløb har kræft: Hver fjerde fejler noget andet
Nyt studie viser, at 25 pct. i diagnostisk pakkeforløb havde anden sygdom end kræft.
Udover kræft bliver der også opdaget andre alvorlige sygdomme, når praktiserende læger sender deres patienter i et såkaldt diagnostisk pakkeforløb.
Det dokumenterer et nyt studie fra Svendborg Sygehus, som Kræftens Bekæmpelse har bidraget til.
Studiet viser, at når 100 patienter kom i diagnostisk pakkeforløb, så havde 20 af dem kræft. 25 havde anden alvorlig sygdom. De øvrige patienter kunne afsluttes til egen læge og var raske.
Uspecifikke symptomer på kræft
Hvis du som patient møder op hos din praktiserende læge med symptomer, der måske – måske ikke – er kræft, kan lægen sende dig i et diagnostisk pakkeforløb. Det kan være uspecifikke symptomer som uforklarligt vægttab, udtalt træthed eller vedvarende uforklarlige smerter.
Den slags symptomer giver ikke adgang til de organspecifikke (f.eks. lunge, prostata og bryst) kræftpakker. I stedet kan du blive henvist til et af landets 21 diagnostiske centre eller direkte til en røntgenafdeling.
Udredningen på diagnostisk center består typisk af en blodprøve, en scanning og konsultationer. Hvis der bliver fundet noget i blodprøverne eller scanningen, som giver anledning til bekymring, står Diagnostisk Center for at sende dig videre i systemet til udredning.
20 pct. havde kræft
Der har hidtil været sparsom evidens for udredningen af patienterne med uspecifikke symptomer. Men nu er det nye studie med til at kaste lys over udredningen af den gruppe, der bliver henvist til diagnostisk pakkeforløb.
I studiet, der er publiceret i 2024 i tidsskriftet British Journal of Cancer, har forskerne undersøgt alle fynske patienter med uspecifikke symptomer, som er blevet henvist til diagnostisk pakkeforløb af patientens egen læge eller anden afdeling til udredning i Diagnostisk Center i Svendborg fra 2014 til 2021.
- Vi havde 6698 patienter igennem vores kræftpakke, og af dem havde 20 pct. kræft, imens knap 25 pct. havde en anden alvorlig sygdom. Studiet viser også, at patientgruppen siden 2017 har været stabil både i forhold til antal henviste, alder, komorbiditeter samt andelen af patienterne, som viser sig at have kræft, siger Peter Thye-Rønn, der er ledende overlæge ved Diagnostisk Center i Svendborg.
En praktiserende læge ser måske en håndfuld af patienterne med uspecifikke symptomer, hvor vi typisk ser 1400 patienter årligt, så vi har opbygget en meget stor erfaring
Diagnostiske centre har stor ekspertise
Ifølge Peter Thye-Rønn bekræfter den stabile og høje andel af patienter med kræft og anden alvorlig sygdom i studiet, at diagnostisk pakkeforløb er en vigtig del af kræftudredningen i Danmark. Det skyldes ikke mindst den store ekspertise, der er samlet på landets diagnostiske centre.
- En praktiserende læge ser måske en håndfuld af patienterne med uspecifikke symptomer, hvor vi typisk ser 1400 patienter årligt, så vi har opbygget en meget stor erfaring. Derudover følger vi patienterne i et halvt år for at sikre os, at vi ikke overser kræft eller anden alvorlig sygdom, siger han og tilføjer:
- Vi finder samlet i vores diagnostiske pakkeforløb ca. 10 pct. af alle nye kræfttilfælde årligt. Det inkluderer patienter med uspecifikke symptomer og patienter med mistanke om metastase. Vi finder også en tendens til, at blodprøver kan forudsige hvorvidt patienten har kræft, men dette kræver dog yderligere undersøgelser inklusiv formentlig anvendelse af kunstig intelligens, siger han.
Studiet fra Svendborg er det hidtil største, der er lavet om patienter med uspecifikke symptomer, men det der er stadig mange spørgsmål om patientgruppen, som Peter Thye-Rønn gerne vil have svar på.
- Der ligger et arbejde forude med at karakterisere, hvad det konkret er for nogle symptomer, der fører til en henvisning til et diagnostisk center. Hvornår er det, at den praktiserende læge finder det nødvendigt at sende patienten videre til et diagnostisk pakkeforløb? Det kan vi ikke forklare i dag, siger han.