Da Erik Rasmussen fik kræft, manglede han et sprog for det. Han nåede frem til, at for ham gav det mening at se det som et projekt med en angrebsstrategi og en forsvarsstrategi. Det blev hans måde at tale om og anskue sin sygdom.
Når Maiken Hjerming taler med unge patienter, bliver ord som ’en slatten medister’ og ’hold kæft, noget skod’ taget i brug. Hun er ungekoordinator og sygeplejerske på Kræftværket, som er et tilbud for unge kræftpatienter på Rigshospitalet, og fortæller, at for de unge er der tit en helt anden måde at tale om sygdommen på end hos ældre patienter.
Kultursociolog Helle Timm har i sin forskning været optaget af, hvordan vi taler om alvorlig sygdom. Hun fortæller at metaforer er en mulighed for at sætte ord på noget, som det ellers er svært for os at finde ord for. Og der findes en række almindeligt brugte metaforer, som vi allerede ofte tyer til, når vi skal tale om kræft og alvorlig sygdom – metaforen om at se kræften som en kamp er én af dem.
Sammen diskuterer de tre i den nye samtalepodcast Kræftens Sprog, hvordan sproget kan bruges aktivt i mødet med kræft – og hvordan det kan være en støtte for både den, som er syg, og personens pårørende.
For hvilke ord skal vi vælge i en svær situation? Hvordan påvirker sproget følelser og tanker, når man er syg? Og er der nogle ord, vi helt skal undgå?
Lyt med og få indsigt i, hvordan de ord, vi bruger, har betydning for kræftpatienters liv og oplevelse af sygdommen.