Jens Overgaard har viet sit liv til kræftforskning: - Jeg har været utroligt heldig

”Cancer er en akut sygdom og skal behandles som sådan.”

Ordene var blæst op i stor størrelse og projekteret på et hvidt lærred i Landstingssalen på Christiansborg. Det var 6. marts 2007, og Kræftens Bekæmpelse havde inviteret politikere og fagfolk til konference om kræftbehandlingen i Danmark. 

Avisspalterne havde i længere tid været fulde af ulykkelige historier om kræftpatienter, der havde ventet for længe på behandling og ikke længere stod til at redde. 

Fra scenen i den smukke højloftede sal præsenterede en af landets førende kræftforskere, Jens Overgaard, resultaterne af en undersøgelse af de seneste halvandet års patienter med hoved-halskræft, som han havde lavet sammen med kollegaer på det gamle kommunehospital i Århus. 

- Vores undersøgelse viste, at patienterne typisk ventede fire uger på behandling, og at svulsten hos størstedelen af patienterne var vokset betydeligt, imens de ventede. Vi fandt ud af, at det var muligt at redde op til 60-80 flere hovedhalskræftpatienter om året, hvis man kunne fjerne ventetiden, forklarer han.  

Resultaterne fik de fremmødte politikere og læger til at spærre øjnene op, for det var første gang, at der blev ført videnskabeligt bevis for, at ventetiden forringede patienternes mulighed for helbredelse. 

Kun syv måneder efter Jens Overgaards præsentation indgik regeringen og Danske Regioner en aftale om kræftpakkerne og blev enige om, at kræft skulle behandles som akut sygdom. 

2007 blev på mange måder et afgørende vendepunkt for kræftbehandlingen i Danmark, og dødeligheden er faldet lige siden.   

Over 900 videnskabelige artikler

- Jeg har været utroligt heldig at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt flere gange i mit liv. Og jeg har været så privilegeret at møde nogle af de dygtigste folk indenfor mit fagområde, som har hjulpet mig. 

Sådan siger 78-årige Jens Overgaard, der i mere end et halvt århundrede har viet sit professionelle liv til klinisk kræftforskning. En ydmyg forklaring på en bemærkelses-værdig karriere fra en mand, der har opnået mere end de fleste, siden han blev færdiguddannet læge i 1971. 

Han har vejledt flere disputats og ph.d.-studerende end nogen anden - omkring 130 - og er medforfatter på mere end 900 videnskabelige artikler. Hans forskning har blandt bidraget til indførelsen af kræftpakkerne, han har modtaget et hav af priser og hædersbevisninger for sit banebrydende arbejde, og han var med til at etablere den første af de Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) for hoved-halscancer (DAHANCA). 

- Vi så et behov for, at alle dem, der beskæftigede sig med de forskellige sygdomme, kunne mødes og dele deres viden i nogle grupper. Det blev til det, der i dag hedder en DMCG, forklarer Jens Overgaard. 

Han har også arbejdet for udvekslingen af vigtig viden udenfor landets grænser som formand for European Society for Therapeutic Radiology and Oncology (ESTRO) og som chefredaktør for organisationens videnskabelige tidsskrift gennem 30 år. 

Et farvel til Kræftens Bekæmpelse

I dag er Jens Overgaard professor på Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi ved Aarhus Universitetshospital. Siden 2015 har han derudover været medlem af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse, men på foreningens repræsentantskabsmøde 25.-26. maj træder han ud af den øverste politiske ledelse.

- Jeg har brugt den sidste del af min karriere til at ”betale lidt tilbage” af den megen støtte, jeg gennem tiderne har modtaget fra Kræftens Bekæmpelse. Jeg synes, det er utroligt vigtigt, at der sidder nogen i hovedbestyrelsen, som har indgående kendskab til forskningen, og konkret har jeg blandt andet sat mit aftryk ved at være med til at oprette et forskningsstrategisk udvalg, som sikrer en god og ansvarlig forskning, siger Jens Overgaard. 

I 55 år har han været tilknyttet Kræftens Bekæmpelses aktiviteter som bl.a. forsker, formand for Kræftens Bekæmpelses Natur- og lægevidenskabelige udvalg og chef for Kræftens Bekæmpelses afdeling for eksperimentel klinisk onkologi. Men det hele startede med en forskningsbevilling i 1969 - samme år som amerikanerne sendte første mand på månen. 

Et transatlantisk eventyr

Jens Overgaard kan tage æren for meget, men gør det sjældent uden at nævne navnene på en række nuværende eller tidligere kollegaer, som han mener fortjener samme eller endnu større ros og anerkendelse. 

Navnet, der oftest går igen, tilhører hans hustru og samarbejdspartner, Marie Overgaard, som selv er en af landets mest anerkendte onkologer. Parret har stået i spidsen for en række forskningsprojekter inden for behandling af hoved-halskræft og brystkræft og har sammen fået tre sønner, der i øvrigt også er professorer og overlæger. 

Jens Overgaard arbejdede som forsker ved Aarhus Universitet, da han i begyndelsen af 1970’erne mødte den amerikanske professor og pioner Herman D. Suit, som senere skulle vise sig at få stor betydning for det unge forskerpar - og for udviklingen af stråleterapi i Danmark. 

- Det var min første store konference i Madrid, og jeg var lige gået forbi den spanske diktator Francisco Franco, da Suit første gang inviterede mig til USA. Jeg takkede nej, men da han nogle år senere besøgte os i Aarhus, endte jeg alligevel med at overgive mig - på betingelse af at jeg kunne få min hustru med, og at vi kunne få en uddannelse i stråleterapi, forklarer Jens Overgaard. 

I 1976 tog parret og deres to ældste sønner et år til Massachusetts General Hospital i Boston og arbejdede under professor Herman D. Suit, der var i gang med de indledende øvelser i udviklingen af protonterapi til behandling af kræft. En banebrydende behandlingsform, der siden 2019 er blevet udbudt hos Dansk Center for Partikelterapi ved Aarhus Universitet. 

- Det var en fantastisk spændende tid, men da vi kom hjem til Danmark igen, var kemoterapien var lige kommet frem, og ingen interesserede sig længere for stråleterapi, som de fleste mente var helt passé. Det var op ad bakke at få folk til at interessere sig for strålebehandling, men hen over årene lykkedes det at opbygge et stærkt forskningsmiljø i Aarhus, forklarer Jens Overgaard, der i dag er stolt over at have været med til at gøre Danmark til et af verdens førende lande inden for strålebehandling. 

- For nogle år siden undersøgte man, hvor i verden det gik allerbedst med stråleterapi, og der lå Danmark i toppen af alle tre parametre. I vores lille skandinaviske smørhul er vi bedre udrustet med teknologi end alle andre og har f.eks. 4 protoncentre. Hvis Marie og jeg ikke havde tøffet til Boston i 1976 og efterfølgende kæmpet for stråleterapien, tror jeg ikke, vi havde været lige så langt fremme herhjemme i dag, siger han. 

Kræftforskning i blodet

Det er alt andet end tilfældigt, at Jens Overgaard endte med at forske i kræft. Hans far var som ung læge under uddannelse som kirurg, men endte som røntgenlæge, fordi han udviklede en sæbeallergi, der gjorde, at han ikke kunne vaske hænder. 

I 1930’erne arbejdede han på Radiumstationen i København, som var drevet af ”Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse,” der blev stiftet ved en sammenlægning af aktiviteter og økonomi fra Cancerkomitéen og Radiumfondet i 1928. 

Senere flyttede Jens Overgaards far til Viborg, hvor han både stiftede familie og startede en røntgenafdeling. Da han gik på pension i 1969, genoptog han en gammel interesse og begyndte at forske i varmebehandling af kræft i et laboratorie ved Kræftforskningsinstituttet i Aarhus. Det var her, at kimen til sønnens forskerkarriere blev lagt. 

- Jeg læste stadig medicin og var i den alder, hvor man for alt i verden ikke vil arbejde sammen med sin far. Men der var alligevel noget, der tiltrak mig ved laboratorierne, og både min hustru Marie og jeg begyndte i vikariater på Radiumstationen, og jeg begyndte at skrive nogle artikler sammen med min far, siger Jens Overgaard. 

Efter nogle år vendte han tilbage til Kræftforskningsinstituttet, hvor han blev chef, da det i 1987 blev lavet om til Kræftens Bekæmpelses afdeling for eksperimentel klinisk onkologi. 10 år senere overgik afdelingen til Aarhus Universitet og Universitetshospital som en integreret del af kræftafdelingen, der i dag er landets førende inden for klinisk kræftforskning. 

Den store dræber

Jens Overgaard er en meget lun og smilende mand og et omvandrende leksikon, som begejstret deler ud af sin store viden om kræftens og lægevidenskabens forunderlige historie. At han også har en mere temperamentsfuld side, viser sig tydeligt, når snakken falder på rygning. 

Den harmdirrende professor retter sig op i stolen og hæver stemmen, når han skal sætte ord på sin frustration over, at det endnu ikke er lykkedes at gøre rygning forbudt. 

- Da afdelingen for eksperimentel klinisk onkologi overgik fra Kræftens Bekæmpelse til universitet i 1997, holdt jeg en forelæsning om kampen mod kræft. Der var der 15.000 dødsfald af cancer, hvoraf en tredjedel var tobaksrelaterede. 25 år senere har vi tre gange så mange dødsfald på grund af tobak. Vi taler formodentlig om 16.000 tobaksrelaterede dødsfald hvert eneste år, og hvis man ganger det med de 55 år, jeg har fulgt kræftområdet, ender man jo med et helt uhyggeligt højt tal, siger han. 

Jens Overgaard peger fingeren på politikerne, men i lige så høj grad Kræftens Bekæmpelse, som han mener burde styrke indsatsen mod rygning.

- Jeg savner en mere direkte og mindre kompromissøgende linje fra Kræftens Bekæmpelse. Der er intet, der ville være lige så effektivt som at få fjernet smøgerne i forhold til folkesundheden i almindelighed og kræft i særdeleshed. Det er elefanten i rummet, og den er så stor, at du ikke kan komme ud ad døren for den, siger han. 

Man lægger bånd på forskningen

Få mennesker har fulgt kræftområdet lige så tæt og længe som Jens Overgaard. Og selvom udviklingen hovedsagelig har været en succeshistorie med bedre behandling og lavere dødelighed, er der også ting, der ifølge forskeren går den helt forkerte vej. 

Han advarer blandt andet om, at EU’s persondataforordning og regionernes lukkede håndtering af data sætter alvorlige barrierer op for vigtig forskning.  

- Jeg tror, at mange har en forventning om, at erfaringerne fra deres behandling på sygehuset bliver brugt, så de kan komme andre til gode. Det er svært at forestille sig, at man har skabt et system, hvor man gør alt for, at al den viden ikke kan blive brugt til at gøre os klogere og dygtigere, men det er sådan, det er, siger han. 

Jens Overgaard forklarer, at han har haft ph.d.-studerende, som har ventet halvandet år på at få lov til at indhente informationer i en anden region. Det er paradoksalt, når Danmark netop er det sted i verden, hvor man har den mest detaljerede registrering af sundhedsdata. 

- De samfundsforhold, der taler imod en større åbenhed, skal virkelig veje tungt, for lige nu lægger man bånd på forskningen, og det gør utroligt stor skade, siger han.