Da Line ser et opslag på Instagram, går der et sus igennem kroppen, og hun ved straks, at hun skal til lægen med sit modermærke. Den beslutning har måske reddet hendes liv.
Det er torsdag før påske i 2023. 49-årige Line Molt Wengel er lige kommet hjem fra arbejde. Hun sidder i bilen ude foran huset i Værløse, og normalt ville hun bare skynde sig ind til sin mand og sine to teenagesønner og nyde eftermiddagen med dem. Men af en eller anden grund scroller hun lige igennem Instagram på sin telefon først.
Et af de første opslag, der dukker op, hedder ’Fem farlige forandringer’. Det viser hvilke forandringer i modermærker, der kan være tegn på modermærkekræft, og det er en del af kampagnen ’Tjek Mærkerne’ fra Kræftens Bekæmpelse og Dansk Dermatologisk Selskab.
Der går et sus igennem Line. Hun tænker på modermærket på sit skinneben. Det var der pludselig for et år siden. Dengang fik hun sin læge til at kigge på det, da hun alligevel var deroppe. Han beroligede hende med, at det så fredeligt ud. Men nu har Line lagt mærke til, at det har ændret sig.
Det er ikke noget, hun har tænkt videre over. Ikke før nu, hvor hun kan konstatere, at modermærket har tre ud af de fem farlige forandringer: Det er vokset, kanten er ujævn og det har fået flere farver.
Line tager en dyb vejrtrækning og prøver at fortælle sig selv, at det nok ikke er noget. Hun går ind til familien for at lave mad og gøre klar til påskeferie. De skal til Paris på tirsdag, og der skal pakkes og gøres klar.
Som weekenden skrider frem, fylder tankerne om modermærket alligevel i hovedet, og om søndagen bliver hun nødt til at handle.
- Jeg sender et billede af modermærket til min svigerinde, der er læge. Hun har svært ved at vurdere det ud fra et foto, men hun anbefaler mig at vise det til min egen læge.
Line får en tid hos lægen tirsdag efter påske.
-Selv om modermærket bekymrer mig lidt, er jeg ret overbevist om, at der ikke er noget galt. Jeg forestiller mig også, at der alligevel er lang ventetid, hvis jeg bliver henvist videre, så en uge fra eller til gør nok ingen forskel.
Line får skubbet tankerne om modermærkekræft i baggrunden og smutter til Paris og nyder nogle dejlige dage med familien.
Tirsdag morgen klokken 10.30 ser lægen på Lines modermærke. Han giver hende ret i, at det ser lidt mistænkeligt ud, så han henviser hende til videre undersøgelse.
- Jeg fortæller, at jeg har planlagt en vandretur om fredagen, og spørger, om han tror, at jeg får en tid til hospitalet inden da. Han siger, at han har lavet en akut henvisning, så det burde gå hurtigt.
Line er uden at vide det blevet sendt i et kræftpakkeforløb, og selvom hun har hørt om kræftpakkerne, er hun alligevel overrasket over, hvor hurtigt og effektivt tingene går. Allerede klokken 12.30 samme dag – altså to timer efter besøget hos lægen – får hun besked i e-boks om, at de gerne vil se hende på Herlev Hospital dagen efter.
- Så tænker jeg: ’Uh, er det så noget?’ Men samtidig fortæller min rationelle hjerne mig også, at de jo ikke har set modermærket, så hvordan kan de vide, om det er noget eller ej?
Line er ikke klar over, hvad der skal ske på hospitalet. Men da hun møder op næste dag, skærer de modermærket og huden rundt omkring væk. 26 timer efter, at hendes egen læge så modermærket, er det væk. Line oplever sundhedspersonalet som dygtige og kompetente, og også ret neutrale på den måde, at hun ikke kan gennemskue, om de tror, at der er kræft i modermærket eller ej. Det beroliger hende, og hun er ved godt mod, da hun tager hjem.
Line er egentlig ikke nervøs, da hun 14 dage senere skal have svar på vævsprøven. Hun har dog alligevel taget sin mand, Rune, med.
Lægen fortæller, at prøven desværre er positiv – hun har modermærkekræft.
- Så snart jeg hører, at jeg har kræft, begynder jeg at græde. Jeg kommer til at tænke på mine sønner. Jeg mistede selv begge forældre i en ung alder, da jeg var henholdsvis otte og 12 år gammel, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeg nu også selv skal efterlade mine børn uden deres mor. Jeg bliver enormt bange for, hvad der skal ske.
Line har svært ved at fokusere på, hvad lægen efterfølgende fortæller. Derfor er hun utroligt glad for, at hun har sin mand med til samtalen – både som støtte, men også som et par ekstra ører og den, der kan stille de vigtige spørgsmål.
Heldigvis siger lægen med det samme, at Lines modermærkekræft er så tyndt, at kræften ikke har spredt sig. For en sikkerheds skyld vil de gerne fjerne lidt mere hud rundtom – en såkaldt sikkerhedsmargin – for at være helt sikker på, at alt er væk. Det ekstra hudstykke skal undersøges nærmere for at sikre, at der ikke er celleforandringer.
Lægen tjekker desuden, om Line har hævede lymfeknuder, der også kan være tegn på, at kræften har spredt sig. De undersøger også huden fra fodsåler til hårbund for at sikre, at der ikke er andre modermærker, der ser mistænkelige ud.
Heldigvis finder de ingenting, og da Line 14 dage efter får svar på den anden vævsprøve, er den uden celleforandringer. Line er kræftfri, og hun bliver henvist til årlig kontrol hos hudlæge de næste fem år.
Line sidder tilbage med en følelse af taknemmelighed over for de kompetente læger og sygeplejersker. Og hun er imponeret over, hvor hurtigt og effektivt systemet er, når først der er mistanke om kræft.
- Jeg vidste, at kræftpakkerne fik tingene til at køre stærkt, men jeg havde ikke troet, at det gik så stærkt, siger hun.
- Lægen oplyste mig også om, at jeg skulle tjekke med min forsikring, om jeg kunne få noget erstatning for kritisk sygdom. Det er utrolig god service fra lægens side at give mig den oplysning, fortsætter hun.
Selv om Line i dag er kræftfri, er der alligevel noget, der har ændret sig i hendes sind.
- Jeg er blevet mere ængstelig. Selvom jeg fortsat har en positiv tilgang til tilværelsen og generelt tror på det bedste, kan jeg mærke, at jeg hurtigere bliver bekymret, hvis jeg pludselig mærker noget, der kunne være et symptom på et eller andet. Dengang med modermærket følte jeg mig ret sikker på, at det nok ikke var noget, men det var det jo. Derfor stoler jeg ikke i samme grad på min dømmekraft nu. Og jeg er blevet opmærksom på at reagere og insistere på at blive grundigt undersøgt, hvis jeg har en fornemmelse af, at noget ikke er, som det skal være. Det vil jeg også opfordre andre til at gøre.
I dag har Line det godt. Hun er taknemmelig for, at hun så annoncen med de fem farlige forandringer den torsdag i april sidste år, for den fik hende til at reagere på en indre bekymring i tide. Og hun håber, at hun ved at dele sin historie kan få flere til at reagere på mistænkelige modermærker.
- Jeg har taget solarium, da jeg var yngre, og har nydt solen hver sommer. Jeg kan stadig godt lide at være udenfor, når solen skinner, men nu er jeg altid smurt godt ind i faktor 30 eller 50.
Line er allerede ’ambassadør’ for sagen i sin omgangskreds. Hun er efter både familiemedlemmer og venner, hvis de ikke passer ordentligt på i solen. Og hun håber, at hendes historie kan få endnu flere til at lytte til de vigtige budskaber.
Kræftens Bekæmpelse og Dansk Dermatologisk Selskab sætter hvert år fokus på modermærketjek med kampagnen ’Tjek Mærkerne’. For modermærkekræft, der opdages i tide, kan helbredes. Derfor opfordrer kampagnen til, at vi tjekker vores modermærker regelmæssigt, og reagerer, hvis vi oplever forandringer. I kampagnen sætter vi fokus på, hvordan man tjekker sine modermærker, og hvilke forandringer, man skal holde øje med. Se mere her:
Tjekmærkerne.nu