Knæk Cancer støtter forskning i bedre strålebehandling af bugspytkirtelkræft
Nyt projekt skal give mere viden om brug af ny MR-linac-teknologi.
- Det er et nyt paradigme inden for stråleterapi. Med den nye teknik kan vi ikke kun se kræftsvulstens geometriske form, vi kan også begynde at se biologien i kræftsvulsten.
Sådan siger Faisal Mahmood, der er professor i medicinsk fysik ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.
Han leder et nyt forskningsprojekt, der har fået støtte fra Knæk Cancer 2024. Målet med projektet er at forbedre strålebehandling af bugspytkirtelkræft ved hjælp af MR-scanninger.
MR-scanning og strålebehandling på samme tid
Omdrejningspunktet i det nye forskningsprojekt er et ultramoderne stråleapparat på Odense Universitetshospital, kaldet MR-linac.
Apparatet, der har stået i Odense siden 2018, kan både MR-scanne og give strålebehandling på samme tid – faktisk kan det filme patientens indre organer, mens strålebehandlingen finder sted. Det mindsker risikoen for, at strålerne rammer det raske væv, fordi personalet kan følge behandlingen live.
Samtidig er MR-scanninger endnu bedre til at tage billeder af kroppens bløde dele end de CT-scanninger, som almindelig strålebehandling bygger på. Man kan simpelthen bedre se forskel på kræftsvulst og det raske væv.
Landkort over kræftcellernes tæthed
OUH behandler hvert år 40-50 patienter med bugspytkirtelkræft med MR-linac, og hos hver patient har man med apparatet taget et særligt billede af kræftsvulsten, som kaldes en diffusionsvægtet MR-scanning.
Med diffusionsvægtet MR-scanning kan forskerne optage nogle meget avancerede billeder af kræftsvulstens indre, og det er disse billeder, der skal bruges i det nye forskningsprojekt, forklarer Faisal Mahmood.
- Vi får en slags landkort over kræftsvulsten og kræftcellernes tæthed. Vi kan se, hvor der er mange kræftceller, og hvor der er færre. I forskningsprojektet går vi ind og ser på, om det her landkort over celletæthed har en sammenhæng med, hvordan det går med patienten efter strålebehandlingen, fortsætter han.
Differentieret stråledosis til kræftsvulsten
Målet er at bruge scanningerne til at give en differentieret stråledosis til kræftsvulsten, baseret på tætheden af kræftceller. Altså eksempelvis flere stråler til områder med mange kræftceller. Hvis det lykkes, vil det være en helt ny måde at give strålebehandling på, siger Faisal Mahmood.
Odense Universitetshospital samarbejder med de førende hospitaler i verden om forskning i MR-linac og har tidligere vist, at diffusionsvægtet MR-scanning generelt er en lovende metode til at skabe en mere individuelt tilpasset strålebehandling.
- Vi ved at stråling virker mod kræft, men de kan også gøre stor skade, hvis de rammer det raske væv, og derfor skal vi altid være meget forsigtige. Vi tror, at vi kan bruge det her ’landkort’ til at se, hvor der er behov for en større stråledosis, siger han.