Debat: Alvorligt syge har brug for ro - ekspertanbefalinger gør ondt værre

Debatindlægget er bragt første gang i A4 Beskæftigelse 21. oktober 2024.

”Vi har syge medborgere, der har oplevet ikke at blive behandlet ordentligt. Og der er mange, der føler sig som en kastebold i systemet.”

Sådan beskrev statsminister Mette Frederiksen (S) problemerne ved sygedagpengesystemet i sin tale ved Folketingets åbning. Ved samme lejlighed varslede regeringen, at den længe ventede lovændring af beskæftigelsesområdet kommer i sidste halvdel af februar næste år. Kræftens Bekæmpelse ser frem til det, for som statsministeren erkendte i talen, møder syge mennesker ofte stor modgang i systemet.

Det gælder blandt andet alvorligt syge kræftpatienter, der mister sygedagpenge, mens de er i kræftbehandling, der måske kan redde deres liv. Og det gælder uhelbredeligt syge, der bliver sendt i jobafklaringsforløb, selvom de burde have ro til at være sammen med familien i deres sidste tid. Den slags hjerteskærende sager hører vi for ofte i Kræftens Bekæmpelse fra mennesker, der er kommet i klemme i sygedagpengesystemet. 

Derfor var vores forventninger høje, da regeringen i sit regeringsgrundlag satte sig for at ”afdække, om reglerne i sygedagpengesystemet virker efter hensigten, så meget alvorligt syge ikke udsættes for arbejdsprøvning mv.” 

Få måneder senere nedsatte regeringen en ekspertgruppe, som fik til opgave at komme med anbefalinger til en mere fri, enkel og værdig beskæftigelsesindsats. Det er positivt, at ekspertgruppen lægger op til en tiltrængt forenkling af systemet, men desværre er anbefalingerne overordnet skuffende læsning set fra patienternes perspektiv.

Det er et af budskaberne i vores høringssvar til Beskæftigelsesministeriet. Det er en spareøvelse og ikke et reelt forsøg på at skabe mere værdige og rimelige forløb. 

En urimelig spareøvelse

Vi frygter, at de anbefalinger, som skulle resultere i en forenkling af et alt for kompliceret system, i stedet vil føre til dårligere vilkår og ditto rettigheder for sygemeldte. Lad os forklare, hvorfor vi er bekymrede:

Som reglerne ser ud i dag, kan syge borgere få udbetalt sygedagpenge i 22 uger, før kommunen skal vurdere, om borgeren er omfattet af en af syv forlængelsesregler i sygedagpengeloven. 

Men ekspertgruppen anbefaler, at seks ud af de syv af regler om forlængelse afskaffes. Det er i sig selv en rigtig dårlig ide. Allerede i dag er det alt for svært for alvorligt syge at blive forlænget på sygedagpenge. Ekspertgruppens anbefalinger gør sådan set bare gøre ondt værre.

Med reformen vil regeringen spare 3 mia. kr. Det er urimeligt, at det skal gå ud over sygemeldtes rettigheder og indkomst.

Forestil dig, at dit liv en dag bliver vendt fuldstændigt på hovedet, da du får at vide, at du har fået en alvorlig kræftdiagnose. Du er glad for dit job, men lægen fortæller, at du er nødt til at lade dig sygemelde, fordi du nu skal igennem langt og kompliceret behandlingsforløb med stråling og kemoterapi for at blive rask.

Du modtager sygedagpenge, og da der er gået 22 uger, bliver sygedagpengene forlænget, fordi du stadig er i behandling, og din læge forventer, at du kan vende tilbage til arbejdet inden for 134 uger. Det er en af de forlængelsesregler, som eksperterne foreslår at afskaffe. Hvis det sker, kan det få alvorlige konsekvenser for mange kræftpatienter.

I det hele taget er der rigtig mange af de komplicerede behandlingsforløb, som varer væsentligt længere end de 22 uger, man i dag kan få udbetalt sygedagpenge i, før kommunen skal foretage en revurdering. Det er uklart, om eksperterne mener, man skal holde fast i de 22 uger, eller om revurderingstidspunktet fremover skal være et andet. Uanset hvad er 22 ikke lang tid. F.eks. er 26 pct. af alle kræftpatienterne stadig sygemeldt 4-6 mdr. efter deres diagnose (Kilde: Registeranalyse af arbejdsmarkedstilknytning 2023). Vi anbefaler derfor, at selve skæringspunktet på de 22 uger forlænges for alvorlig syge.

Kræftsyge tvinges i jobafklaring

Der er dog også gode takter i anbefalingerne, som regeringen kan tage med videre i arbejdet med den nye reform. Blandt andet forslår ekspertgruppen, at sygemeldte skal have mulighed for at tale i telefon eller maile med deres sagsbehandler i kommunen frem for at møde fysisk op. Det kan være en god løsning for kræftpatienter, som ofte er indlagt, i ambulant behandling eller har nedsat immunforsvar.

Et andet lyspunkt er, at ekspertgruppen mener, at sygemeldte borgere i fremtiden skal kunne få forlænget deres sygedagpenge, hvis en læge vurderer, at de lider af ’livstruende, alvorlig sygdom’. Faktisk er det den eneste forlængelsesregel af de eksisterende syv, som ekspertgruppen ønsker at bevare. Forståeligt nok, for de fleste kan blive enige om, at mennesker med livstruende sygdom skal have ret til sygedagpenge og ro fra jobcenteret. Men så enkelt er det desværre ikke i dag, og derfor vil vi anbefale, at reglen ikke bare fastholdes, men at den forbedres.

Hvis du lider af kræft, risikerer du nemlig i dag at få afslag på forlængelse af sygedagpengene, selv om du stadig er syg. Måske er du ovenikøbet blevet så syg, at lægerne ikke kan gøre mere for at gøre dig rask. Alligevel kan kommunen finde på at tvinge dig i et jobafklaringsforløb, imens du modtager livsforlængende behandling for din uhelbredelige kræftsygdom. Begrundelsen lyder, at du ikke er livstruende syg her og nu.

Kommunernes krav om at sygdommen skal være aktuelt livstruende, findes ingen steder i loven. Og det strider helt åbenlyst mod den politiske hensigt bag lovgivningen, som var at sikre livstruende syge patienter ro i hele sygdomsforløbet. Vi har en forventning om, at politikerne ønsker at ændret det, som statsministeren gav udtryk for i sin åbningstale.

I forvejen står kræft udtrykkeligt i den gældende vejledning som eksempler på sygdomme, som betragtes som livstruende og alvorlig. Alligevel er det en udbredt misforståelse, der rammer netop dem, som systemet burde udvise særlig omsorg for. Forlængelsesreglen skal ikke bare bevares, men også præciseres, så kommunerne i fremtiden bruger bestemmelsen efter hensigten med loven.

Kræftfri - men ikke rask

Når du bliver meldt kræftfri, stopper sygedagpengene. Sådan foregår det i mangle tilfælde på jobcentrene - men kræftfri er ikke ensbetydende med at være rask. Over halvdelen af alle kræftpatienter oplever senfølger efter sygdom og behandling. Og vi ved, at nogle kræftramte føler sig presset til at genoptage arbejde, selvom de reelt ikke er klar til dette på grund af bivirkninger og senfølger.

Sygedagpengesystemet tager ikke hensyn til kræftramtes senfølger, og Kræftens Bekæmpelse mener, at de berørte har ret og ro til at restituere sig efter behandling med bivirkninger og senfølger, der kan have stor betydning for arbejdsevnen.

Der er kort sagt behov for at grundigt serviceeftersyn af sygedagpengeområdet, og vi deler regeringens ambition om en mere enkel og værdig beskæftigelsesindsats. Men det er tydeligt, at ekspertgruppen har lagt mere vægt på forenklingen og besparelserne end værdigheden i sine anbefalinger. Vi vil gerne opfordre regeringen til at huske samfundets mest syge og sårbare borgerere i lovforslaget til februar, så de kan få den ro, de har brug for og ret til.