I fremtidens sundhedsvæsen skal patienter og pårørende opleve mere sammenhængende forløb og behandling af høj kvalitet. Sundhedsvæsenet skal i højere grad indrettes efter patienter og pårørendes behov og ønsker. Og der skal sikres større geografisk og social lighed i sundhedsvæsenet.
Sådan lyder opfordringen fra Kræftens Bekæmpelse i et høringssvar til Sundhedsstrukturkommissionens rapport.
Kommissionens rapport kom før sommerferien. Den indeholder bud på, hvordan organiseringen af fremtidens sundhedsvæsen kan se ud.
Kræftens Bekæmpelse har med stor interesse læst den omfangsrige rapport og har nu afgivet sit høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Regeringen har varslet, at den i sensommeren kommer med et udspil til en sundhedsreform på baggrund af kommissionens arbejde.
Læs hele høringssvaret
Formand for Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen, opfordrer politikerne til, at de denne gang for alvor tager livtag med de grundlæggende udfordringer, som vores sundhedsvæsen står over for.
- Det er nu, at politikerne skal vise mod og handlekraft, og jeg håber, at de lytter konstruktivt til vores forslag. Der er stadig meget at gøre specielt for at forebygge sygdomme - herunder kræft.
Gode takter
Kommissionen har fremlagt seks tværgående anbefalinger og tre såkaldte forvaltningsmodeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet.
I høringssvaret roser Kræftens Bekæmpelse flere dele af kommissionens arbejde og erklærer sig enig i, at tværgående anbefalingerne bør tages i brug, uanset hvilken af de tre forvaltningsmodeller, som politikerne beslutter sig for.
En anbefaling er bedre lægedækning i hele landet. Det bakker Kræftens Bekæmpelse op om. Syv ud af ti kræftforløb begynder hos den praktiserende læge, men i dag er det sådan, at der er færrest læger, hvor der er flest syge borgere.
- Det bliver vi nødt til at få vendt på hovedet. Alle skal have adgang til en praktiserende læge. Især de borgere med størst behov, og det vil samtidig mindske uligheden i sundhed, forklarer Helen Bernt Andersen.
Tovholdere til sårbare patienter
Ydermere lægger kommissionen op til, at praktiserende læger skal være tovholder for patienter på tværs af sektorer.
Det skal skabe mere sammenhæng og tage hånd om ofte ældre patienter med komplekse problemer, der oplever at stå alene i et svært sygdomsforløb.
69 pct. af de patienter, der får en kræftdiagnose i dag, er 65 år eller ældre. Med flere ældre i fremtiden vil antallet af kræfttilfælde stige, og behovet for sammenhæng og støtte vil derfor også øges.
Samtidig viser undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse, at mange kræftpatienter oplever, at de selv må tage ansvar for deres eget forløb, især når det går på tværs af kommune, sygehus og almen praksis.
- Det har vi arbejdet for længe, så det er vi glade for, at kommissionen har taget forslaget til sig, men det er vigtigt, at ordningen også omfatter de sårbare patienter med særlige behov, siger hun.
Ingen forebyggelse
Desværre kan Kræftens Bekæmpelse konstatere, at kommissionens fokus på forebyggelse mangler. Kræft er den sygdom, flest dør af herhjemme. I 2022 blev der konstateret ca. 47.000 nye tilfælde af kræft, og en mere intensiv forebyggelsesindsats vil bidrage til, at færre mennesker fremover rammes af sygdommen.
- Det undrer mig meget, at kommissionen slet ikke har fokus på det. Forebyggelse er helt afgørende, så færre bliver syge og får behov for hjælp fra sundhedsvæsenet, understreger Helen Bernt Andersen.
- Det bliver politikerne nødt til at gøre noget ved med den kommende reform.
Hold fast i specialisering
Da regeringen nedsatte Sundhedsstrukturkommissionen i 2023, var det faglige oplæg bl.a. at komme med løsninger på, hvordan det nære sundhedsvæsen kan styrkes.
Kræftens Bekæmpelse er enige i den ambition, men det må ikke ske på bekostning af det specialiserede sundhedsvæsen.
- Vi skal løfte det nære, men det må ikke gå ud over det specialiserede område, siger Helen Bernt Andersen.
For Kræftens Bekæmpelse er det væsentligt, at der fortsat investeres i det specialiserede sygehusvæsen, for det er her kræftpatienter udredes og behandles.
- Vi har overordnet et godt sundhedsvæsen, der sikrer, at langt flere i dag overlever en kræftsygdom end for 20 år siden. Det er afgørende for os, at disse fremskridt ikke sættes over styr i omstillingen hen mod et mere nært sundhedsvæsen, understreger Helen Bernt Andersen.