Spring navigation over

Kræftens Bekæmpelse Genbrug kommer til Fredericia

Til efteråret åbner Kræftens Bekæmpelse en stor genbrugsbutik i Fredericia.

Kræftens Bekæmpelse føjer endnu en genbrugsbutik til Danmarkskortet og åbner stor ny genbrugsbutik i Fredericia. Foto: Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse føjer endnu en genbrugsbutik til Danmarkskortet og åbner stor ny genbrugsbutik i Fredericia. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Er man til godt og gedigent genbrug og samtidig typen, der godt kan lide at støtte en vigtig sag, så er der gode nyheder for indbyggerne i Fredericia. Til efteråret åbner  Kræftens Bekæmpelse nemlig en knap 1000 m2 stor genbrugsbutik på Vejlevej 101. Butikken har til formål at fremme genbrug og skaffe penge til bekæmpelse af kræft.

Jo flere frivillige vi har, desto mere kan vi opnå

-  Vi glæder os utroligt meget til at slå dørene op og håber, at genbrugsbutikken bliver et populært indkøbssted for folk i Fredericia. Samtidig håber vi, at den vil være med til at skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af genbrug og skaffe midler til kræftsagen, udtaler Merete Buchhave Jensen, distriktschef for den kommende butik i Fredericia og tilføjer:

-  Vi får travlt og derfor har vi også brug for en masse frivillige. Jo flere frivillige, desto mere kan vi opnå

Ved at melde sig som frivillig bliver man ikke bare en del af et socialt og meningsfyldt fællesskab, men deltager også aktivt i kampen mod kræft.

Arbejdsomfang - og opgaver
Som frivillig kommer man til at arbejde i hold á 4 timer på enten et formiddags- eller eftermiddagshold og man vælger selv, hvilken ugedag man helst vil på hold på. Hvert hold arbejder desuden hver 10. lørdag. Det er også muligt at være på mere end ét hold.

Arbejdsopgaverne spænder vidt. Lige fra at sortere ting, som gavmilde borgere fra Fredericia og omegn donerer, prissætte dem, sætte dem på plads i butikken til at betjene kunderne. 

Vil du være med?
Har du tid til overs og er der ovenikøbet en iværksætter gemt i dig, som har lyst til at sætte sit præg på den knap 1000 m2 store nye genbrugsbutik i Fredericia, så kontakt distriktschef Merete Buchhave på tlf. 2173 7562 eller e-mail: merjen@cancer.dk. Du kan også kontakte salgs- og udviklingskonsulent Martin Sortberg Brosbøl på tlf. 2647 6387 eller e-mail mabros@cancer.dk

Åbningsdato
Åbningsdatoen for den nye butik er endnu ikke fastlagt og afhænger bl.a. af, hvor mange frivillighænder, der byder sig til. 

Vil du være frivillig i en af vores genbrugsbutikker?

Vi har brug for endnu flere frivillige kræfter og vil elske at have dig med ombord. Og alle kan være med - fra unge studerende til ældre pensionister.

Bliv frivillig