Spring navigation over

Michael har senfølger efter prostatakræft: Sexlivet bliver aldrig det samme igen

Da Michael Christiansen skal vælge mellem at beholde sin potens eller overleve sin kræftsygdom, er det et oplagt, men skelsættende valg.

- Jeg har en fantastisk dejlig hustru og et godt liv, fortæller Michael.

Hvor meget skal jeg skrabe?

Det er lægen fra Odense Universitetshospital, der spørger.

Jo dybere, han skraber, jo større risiko er der for, at han ødelægger de nervebaner i prostata, som giver Michael rejsning.

- Det ved jeg sgu ikke rigtig, hvordan jeg skal forholde mig til, svarer Michael.

For sit indre blik ser Michael en vægt med to skåle. I den ene vægtskål ligger prostatacanceren, der skal udslettes, og i den anden ligger hans sexliv.  De to vægtskåle balancerer mod hinanden.

- Men jeg vil sgu ikke have kræft, så du tager bare, hvad der er nødvendigt, siger han så til lægen.

Lægen følger Michaels ønske.

Sexlivet er slut

Det er fem år siden, Michael blev opereret for prostatakræft. Og han er kræftfri. Men behandlingen har betydet store forandringerne for ham og hans hustru, Alice. Tidligere havde de et sundt og livligt sexliv. I dag eksisterer den del af deres samliv ikke længere.

- Den virker ikke mere. Min erektion blev efterladt på OUH, konstaterer Michael tørt.

Og han er ikke alene om at have problemer med det intime liv som en konsekvens af et kræftforløb. Senfølger efter kræft rammer flere og flere, i takt med at flere overlever sygdommen. Netop bøvl med sexlivet er et kendt problem for mænd, der har haft prostatakræft. Ikke alle er ønsker at dele deres udfordringer, men Michael gør det. Her er hans ærlige beretning:

- Jeg har en fantastisk dejlig hustru og et godt liv, understreger Michael flere gange under vores samtale. Men tilføjer:

- Der er desværre kommet en usynlig mur op mellem os. Jeg kan ikke præstere længere og kan ikke lade være med at tænke over, hvordan hun egentlig har det med det, forklarer han, rømmer sig og fortsætter:

- Vi taler ikke rigtig om det. Der er ikke noget liv i ’den’, lige meget hvor meget jeg hiver. Jeg kan godt få lidt den samme orgasmefølelse som dengang, den virkede, men jeg skal arbejde længe før, der sker noget, så jeg er ikke parat til at inddrage hende i det. Men jeg var 57 år, da jeg blev opereret.  Når alt kommer til alt, så har jeg jo for fanden haft det sex, jeg skal have.

Flere senfølger

- Humor! Jeg har altid brugt humor i mit liv.

Med flade a’er og d’er, der forsvinder, falder svaret prompte på syngende vestfynsk, når Michael forklarer, hvordan han har håndteret sine senfølger efter kræftoperationen.

- Når et menneske trækker på smilebåndet, så er det sgu meget nemmere at møde det. Det har jeg også brugt i mit arbejde. Det skaber overskud i en svær situation.

Michael bor i Nørre Aaby ved Middelfart, og på tolvte år arbejder han som socialpædagog i Sønderjylland, hvor han hjælper udsatte mennesker. Men han har også haft brug for hjælp. For det er ikke kun impotensen, der har ramt ham.

Efter kræftoperationen kunne han mærke, hvordan afføringen flyttede sig rundt i tarmene. Det var ubehageligt dengang. Det er det ikke længere, det er mere psykisk, for det bringer dårlige minder tilbage.

Og så er der det med tisseriet. Han skal tisse tit, men han kan ikke tømme blæren ordentligt.

- Jeg har altid en taske med ekstra underbukser, og jeg har også brugt indlæg, men de suger urinen, og så kan det godt komme til at lugte. Det er jeg meget forfængelig omkring, siger Michael og forklarer, at det f.eks. kan dryppe, hvis han skal strække sig efter noget.

Heldigvis henviste Middelfart Kommune Michael til genoptræning, da problemerne opstod. Her lærte han knibeøvelser, så han bedre kan kontrollere tissetrangen. Og vigtigst af alt – han har mødt andre mænd i samme situation. 

- De har de samme problemer som mig, og det er rart at have nogen at spejle sig i.

Lægen overså klare tegn 

Prostatacanceren burde nok have været opdaget tidligere. I 2006 kontakter en professor fra Odense Universitetshospital nemlig Michael. Professoren forsker i generne i på moderens side, fordi mange i den side af familien er døde af kræft.

Via en gentest finder Michael ud af, at han er bærer af det såkaldte BRCA2-kræft-gen, som giver en øget risiko kræft.

- Jeg blev tilbudt, at jeg en gang om året fik lavet en PSA-test for at finde spor af kræft i mit blod, fortæller Michael.

I sommeren 2019 skal han have taget en ny blodprøve. Den viser, at hans PSA-værdier er stigende. Det betyder, at han skal til Vejle Sygehus for at få taget en biopsi. 

Den viser, at han har aggressiv kræft. Det er meget alvorligt, og han bliver opereret i efteråret 2019 på Odense Universitetshospital.

-  Lægen på Vejle Sygehus fortæller, at mine værdier har været stigende siden 2013. Altså seks år forinden.

Michael bliver meget vred på sin praktiserende læge, og hun lægger sig fladt ned, som han udtrykker det.

- Hun vidste ikke, at hun skulle have fokus på prostatakræft, selvom jeg går til kontrol.

Læs om prostatakræft

Fra ’suppe, steg og is’ til pølsemand

Michael småklukker af sin egen joke på forhånd. Det lyder som om, at han har fortalt den før.

- Vi er crazy her i huset, og jeg ved jo ikke, hvor gammel jeg bliver med mit kræft-gen, så jeg købte sgu en pølsevogn for min efterløn!  Det var en tangent, jeg ikke har været ude af.

Han er nemlig ’suppe, steg og is ’-musiker fra dengang, hvor askebægrene stod på bordet, cigaretfadet gik rundt blandt gæsterne, og de sejlede op ad åen til bryllupper og konfirmationer. 

Han og hustruen elsker at være sammen med mennesker og gøre dem glade, så nu langer de hotdogs over disken til private arrangementer. 

- Jeg ville prøve noget nyt, og jeg har sgu aldrig haft en pølsevogn før. Så jeg købte en fra 1960, der har stået ved bagindgangen ved Tivoli.

Sætningerne bliver korte og hurtige, når snakken falder på pølsevognen.

- Det er rigtig fedt. Der er kun én sprosse i min pølsevogn. Tre vinduesfag. Kun to serveringsvinduer. Der er motor, hvor du går foran, med to fremadgående gear og et bakgear. Det er en éner, lyder det med glæde i stemmen.

Lever i nuet

Selvom sexlivet aldrig bliver det samme, og Michael synes, det er træls, så har ægteparret en god tilværelse.

- Når man har haft kræft, så tænker man på en anden måde. Vi lever i nuet med hinanden, vores børn og børnebørn. 

Hvis det kommer dertil, så er han klar over, at han ved en injektionssprøjte i svulmelegemet kan få rejsning igen. Men det drømmer han overhovedet ikke om. 

- Det er sgu for mærkeligt, siger han. 

Og så har han også fået et helt lavpraktisk råd fra gruppen ”De unge prostatadrenge” – altså den for de under 60-årige, som han er med i:

- Jeg kan forstå på drengene, at man får en voldsom erektion i 3-4 timer ved at bruge sådan en sprøjte. Det kan godt være lidt upraktisk, hvis der kommer uventede gæster, griner han.

- Mit liv er ingen hemmelighed, og hvis jeg kan hjælpe bare et menneske ved at fortælle min historie, så er det det hele værd.