Gymnasiet med medicintasken ved sin side
Efter ca. 60 dage i isolation oven på en stamcelletransplantation, kunne Sophie og familien i januar 2019 endelig begynde at tælle ned til forår, lysere tider og ikke mindst et liv uden kræft.
Men kun tre måneder senere begyndte kræften igen at røre på sig. Det skete i foråret midt i forberedelserne til studentereksamen. Lægerne anbefalede igen at sætte studielivet på pause. Men endnu engang nægtede Sophie.
Med medicintasken ved sin side gik hun til alle studentereksamener på lige fod med klassekammeraterne, og afsluttede med et flot snit. Efter Simone stolt havde sat huen på lillesøster, hoppede Sophie endda med på studentervognen og festede til den lyse morgen.
- Lægerne var meget forbavsede. De sagde, at hun burde komme kravlende ind til behandlingerne. Men det gjorde hun ikke. Hun var helt sin egen og havde en viljestyrke uden lige, smiler Simone.
Sophie havde det fortsat godt i det efterfølgende år, hvor behandlingen fortsatte. Hun arbejdede for at spare penge op til at flytte ind til byen og studere – og til alle hendes mange andre drømme for fremtiden. Men så kom beskeden i oktober og vendte op ned på det hele.
Kræften havde nu spredt sig så meget, at der ikke var mere at gøre.
’Bucket listen’
Sophie blev tilknyttet den palliative afdeling på hospitalet. Men hverken hun eller familien ønskede, at den sidste tid skulle tilbringes der. Den skulle bruges i barndomshjemmet i Nordsjælland. Noget af det første, Sophie slog fast for den kommende periode var, at det hele ikke skulle være sørgeligt og trist.
- Jeg skal ikke sove tiden væk. Vi skal hygge en masse herhjemme, sagde hun.
- Det kan du lige tro, vi skal. Skriv det hele ned på en liste, opfordrede Simone hende til.
De to søstre gik straks i gang med at planlægge og prioritere den lange liste. På det tidspunkt studerede Simone faktisk på universitetet, men det blev i en periode sat på pause. I stedet pakkede hun en stor kuffert og flyttede med hjem, ind på sit gamle værelse. Her kunne hun hele tiden være i nærheden af Sophie og sørge for, at hun kom igennem flest mulige punkter på listen.
Dagene gik med fodmassage, lækker take away, kort- og brætspil, se gamle fotoalbum, filmaftener, køreture, kreative tegne- og maleprojekter, besøg af veninder og mormor og shoppe tøj til Simone og mor på internettet. Noget, som hun absolut ikke var bleg for at fortælle dem, at de havde brug for.
- Hun elskede alt der havde med mode og indretning at gøre og havde sans for det. Det var en stor del af hende. Af samme årsag fik hun undervejs også planlagt, hvem der skulle have alle hendes højtelskede tasker, smykker og porcelæn, når hun ikke længere ville være her, fortæller Simone.
Med flueben om det punkt også, nåede Sophie faktisk det meste på listen. Kun én vigtig ting manglede. Fotografen, som fik taget de allersidste billeder af familien sammen.
- Heldigvis nåede vi det lige. Det var som om, hun havde ventet på det. For allerede dagen efter fotografen var forbi derhjemme, begyndte Sophie nemlig at blive mere svækket. Derfra gik det stærkt.