Flere af de nordiske lande barsler med kræftplaner i 2025.
Man skulle næsten tro, at konferencens planlæggere har adgang til en krystalkugle, for timingen for netværksmødet ”The Nordic Collaboration on Cancer Patient Pathways” kan ikke være bedre.
110 sundhedsprofessionelle fra hele Norden er samlet hos Kræftens Bekæmpelse på præcis samme tidspunkt, som de danske sundhedspolitikere forhandler om de sidste detaljer i den omfattende sundhedsreform, der bl.a. skal skabe den strukturelle og organisatoriske ramme for Kræftplan V.
- Vi er forskellige lande med forskellige sundhedssystemer og strukturer, men vi er også meget ens, indleder Kræftens Bekæmpelses adm. direktør Jesper Fisker, da han byder velkommen til kollegaer fra Sverige, Norge, Finland og Island.
Det er ottende gang, de nordiske kollegaer er samlet for at diskutere kræftpakker- og planer i Norden. Ligesom Danmark barsler Sverige, Norge og Finland med nye kræftplaner i 2025.
- Derfor er det utrolig givende, at vi mødes for at diskutere og videndele, så kræftpatienterne på tværs af landene får mulighed for tidlig diagnostik og bedre behandling.
Temaet for netværksmødet er ”kræftpakkeforløb”. Programmet består af forskellige faglige oplæg og sessioner over to dage.
Jesper Fisker tager fra begyndelsen fat i den debat, der fylder meget i Danmark – nemlig prioritering af ressourcer i sundhedsvæsenet.
- Inden længe får vi den femte kræftplan, hvor der nok vil blive kigget på, om man kan forlænge den anbefalede forløbstid i nogle af kræftpakkerne. Det er vi i Kræftens Bekæmpelse med på, men det skal foregå evidensbaseret og ikke på en mavefornemmelse. Derfor er det her netværk relevant, så vi kan udveksle erfaringer og data. Det er udfordrende og spændende tider, siger han.
For 20 år siden var det kun lidt over halvdelen af danske kræftpatienter, der var i live fem år efter en kræftdiagnose. I dag er tallet steget til to ud af tre – en udvikling, der har bragt Danmark på niveau med vores nordiske naboer.
Ifølge Søren Gray Worsøe, chefkonsulent i Kræftens Bekæmpelse, skyldes dette i høj grad de målrettede kræftpakker.
Danmark har flere resultater at prale med, fortæller Worsøe forsamlingen i sit oplæg:
- F.eks. er målopfyldelsen af kræftpakkerne i Danmark signifikant højere end i Norge og Sverige. Det skyldes bl.a. patientrettigheder og en tydeligere ansvarsfordeling mellem sektorerne.
Det er enighed i salen om, at kræftområdet står meget stærkt herhjemme, og forskellene mellem de nordiske lande blev diskuteret.
Søren Worsøe kommer dog sine nordiske kollegaer en smule til undsætning, da der stadig er mange ting i Danmark, der skal forbedres.
- Bl.a. kender vi i dag kun halvdelen af patientens kræftforløb – det, der begynder, når patienten henvises til kræftforløb på sygehuset. Men det, der er vigtigt for patienten, er jo hele forløbet - fra man møder op hos sin læge første gang med symptomer, til man bliver henvist til kræftpakken.
- De data har vi efterlyst flere gange, understreger han.
Hovedpunkterne i den kommende Kræftplan V er fokus på tidlig diagnostik, senfølger og bedre palliation, fortæller Cecilie Iuul fra Sundhedsstyrelsen:
- Jeg er sikker på, at I får den samlede plan, så I har lidt at læse i juleferien, siger hun til salen, der kvitterer med latter.
Cecilie Iuul bekræfter Jesper Fiskers antagelse om, at der nok vil blive åbnet op for endnu mere differentiering i kræftpakkeforløbene.
- Og så kigger vi på, hvordan de maksimale ventetider og kræftpakkeforløbene kan tale bedre sammen. I Danmark er der forvirring om, hvordan de skal forstås, og hvordan de fungerer ift. til hinanden, forklarer hun.
Ved konferencens slutning står dette klart: Alle nordiske lande skal tage yderligere skridt mod at sikre alle kræftpatienter den bedst mulige behandling – fra den første mistanke til forløbet er afsluttet.
Det er ikke alle kræftformer, der findes et pakkeforløb for. Uanset om der er tilrettelagt et pakkeforløb for en kræftsygdom eller ej, så gælder reglerne om maksimale ventetider for behandling af kræft.
Læs alt om maksimale ventetider her