Ny blærekræfttest med urinprøve kan opdage tilbagefald tidligere – uden ubehagelig undersøgelse

Hvad ville du vælge: Vil du helst undersøges for kræft ved at få en kikkert op igennem urinrøret. Eller ved at tisse i et bæger?

I dag er kikkertundersøgelse den eneste mulighed for patienter behandlet for blærekræft, når de skal kontrolleres for, om kræften er vendt tilbage.

Men takket være forskning, som Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har bidraget til, kan det for mange af patienterne i fremtiden blive muligt blot at afgive en urinprøve. Forskerne har nemlig udviklet en analyse, der kan spore små stykker DNA fra kræftceller i urinen, og på den måde holde øje med om kræften er tilbage.

I en ny undersøgelse med 47 blærekræftpatienter viser forskerne, at analysen er lige så følsom som den kikkertundersøgelse, som bliver brugt i dag. Samtidig viste forsøgene, at urin-analysen kan påvise sygdommen tidligere. Således blev hele 48 pct. af tilbagefaldene blandt patienterne fundet tidligere med urin-analysen end med kikkertundersøgelsen.

- Vores forskning viser, at vi med urin-analysen vil kunne halvere antallet af kikkertundersøgelser, og at omkring 80 pct. af alle patienter med blærekræft kan blive sparet for en eller flere kikkertundersøgelser. Det er vigtigt, både for patienterne og for sundhedsvæsenet. Derudover kan metoden give oplysninger om sygdomstilstanden, som det ikke er muligt at opnå med kikkertundersøgelsen, siger professor Per Guldberg fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og Syddansk Universitet, som sammen med norske kolleger står bag det nye resultat.

Kan forbedre tilbud om kontrol til den enkelte

I undersøgelsen er urin-analysen afprøvet på blærekræftpatienter, som gennem to år har gået til kontrol. Her har de fået lavet de standardiserede kikkertundersøgelser og samtidig fået analyseret urinprøver.

- Det er særlig positivt, at testen kan påvise tilbagefald tidligt, og at den er meget følsom overfor de typer af blærekræft, som kan være særligt svære at opdage med de teknikker vi kender i dag, siger Per Guldberg.

Ud over at forbedre de faste kontroller, har analysen også potentiale til at gøre tilbuddene om opfølgning mere personligt tilpasset til den enkelte patient.

- Vores forskning tyder på, at analysen kan bruges til at udpege patienter, som har særlig høj risiko for at kræften vender tilbage. Det skal undersøges nærmere, men hvis det holder stik, kan det betyde, at disse patienter kan få særlige tilbud om f.eks. hyppigere eller særligt tilrettelagt opfølgning eller at de måske skal have forebyggende behandling, som de ikke får i dag. På længere sigt kan det betyde at flere overlever sygdommen, siger Per Guldberg.