Ny dansk forskning: Test af blodprøver for kræft-DNA kan hjælpe med behandling af blærekræft
Knæk Cancer: Ifølge forskere kan resultaterne snart bruges i behandling af patienter.
Vi har hørt om det længe: Blodprøver, der måler kræft-DNA i blod, kan revolutionere kræftbehandlingen ved at finde kræft meget tidligt og vise vej til den rette behandling.
Og nu fremlægger danske forskere et resultat, som de mener, kan ændre behandlingen af blærekræft.
Ved den europæiske kræftkonference ESMO har overlæge og professor Jørgen Bjerggaard Jensen, Aarhus Universitetshospital, fremlagt de foreløbige resultater af en undersøgelse blandt danske patienter med blærekræft, hvor behandling med immunterapi er vejledt af, om der måles kræft-DNA i deres blod.
Vi kan bruge blodprøver, der måler kræft-DNA i blod, til at bestemme, hvem der skal have immunterapi, og hvem der ikke skal.
I undersøgelsen, som Kræftens Bekæmpelse har støttet, er patienterne blevet undersøgt med hyppige blodprøver efter operation for blærekræft. Hvis der findes kræft-DNA i blodet hos en patient, gives immunterapi for at forhindre et tilbagefald.
Faktisk har forskerne stoppet med at inkludere patienter i undersøgelsen før tid, fordi de første resultater er så overbevisende, fortæller professor Lars Dyrskjøt Andersen, der leder forsøget sammen med overlæge og professor Jørgen Bjerggaard Jensen og ledende overlæge Mads Agerbæk. Alle er eksperter i blærekræft og ansat på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.
- Det er det første studie i verden, som viser, at vi faktisk kan guide behandlingen af blærekræft med målinger af kræft-DNA i patienternes blod. Det er et meget vigtigt skridt mod at bruge metoden i patientbehandlingen, siger Lars Dyrskjøt Andersen.
Han er ansvarlig for de molekylære analyser af blodprøverne fra patienterne på Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA) og er også en del af ledelsen af Dansk Forskningscenter for cirkulerende tumor DNA guidet kræftbehandling, der er etableret med støtte fra Knæk Cancer.
Forskerne mener, at undersøgelsen leverer den nødvendige evidens for at indføre metoden i behandlingen af blærekræft.
- Vi har vist, at metoden er god og sikker nok til at vejlede behandlingen af patienter. Vi kan bruge blodprøver, der måler kræft-DNA i blod, til at bestemme, hvem der skal have immunterapi, og hvem der ikke skal. Det er godt både for patienterne og for samfundsøkonomien, siger Lars Dyrskjøt Andersen.
Stor risiko for tilbagefald
Undersøgelsen omfatter patienter med blærekræft, hvor kræften er vokset ned i blæremuskulaturen. Standardbehandlingen til disse patienter er først kemoterapi og derefter en operation, hvor blæren og omkringliggende organer opereres væk.
Derefter vurderes patienterne i udgangspunktet kræftfri, men desværre er der en ret høj risiko for, at kræften vender tilbage. Udvalgte patienter med en særlig høj risiko tilbydes i dag forebyggende immunterapi. De øvrige får immunterapi, hvis der opdages synligt tilbagefald ved en kontrolscanning.
Med den nye metode laver forskerne for hver patient en genetisk analyse af den kræftsvulst, de får bortopereret. Denne viden benyttes til at designe specifikke tests til hver enkelt patient, som anvendes på blodprøver for at teste, om der dukker små stumper af DNA fra patientens kræftsvulst op i blodbanen igen, hvilket er tegn på, at sygdommen har spredt sig. På den måde kan de ved hjælp af blodprøven opdage et tilbagefald meget tidligt.
I forsøget får patienterne taget hyppige blodprøver i to år efter kræftoperationen. I starten er det hver måned og senere hver tredje måned.
Når der er kræft-DNA i blodet, er det et tidligt tegn på tilbagefald, og derfor skal patienten have behandling.
Tidligt tegn på tilbagefald hos halvdelen
Hvis blodprøven viser, at der er kræft-DNA i patientens blod, igangsættes behandling med immunterapi. Ud af de 196 patienter i undersøgelsen har ca. halvdelen fået påvist kræft-DNA i blodet efter operationen. For de flestes vedkommende sker det inden for de første fire måneder, fortæller Lars Dyrskjøt Andersen.
- Når der er kræft-DNA i blodet, er det et tidligt tegn på tilbagefald, og derfor skal patienten have behandling. Med den nye metode opdager vi det langt tidligere end ved en CT-scanning, forklarer han.
- Fordelen for patienterne er, at de, der har kræft-DNA i blodet, kan komme i behandling med immunterapi meget hurtigt, og de, der ikke har, undgår behandling og dermed de bivirkninger, der kan følge med, forklarer han.
Høj overlevelse
Undersøgelsen viser, at 100 pct. af de patienter, der ikke har kræft-DNA i blodet, er i live et år efter operationen og 98 pct. forbliver kræftfri i den tid, de følges i studiet. Blandt de patienter, der får påvist kræft-DNA i blodet, og som derfor får immunterapi, er 88 pct. i live et år efter behandlingen, og 77 pct. forbliver kræftfrie i opfølgningsperioden.
Tre patienter fik ikke målt kræft-DNA i blodet, men fik konstateret tilbagefald på en CT-scanning.
- Overlevelsen blandt de patienter, der ikke har kræft-DNA i blodet, er meget høj, og kun meget få af dem får klinisk tilbagefald (positiv CT-scanning), uden at vi kan detektere det via blodprøverne først. Det viser, at metoden er meget sikker, siger Lars Dyrskjøt Andersen.
Immunterapi fjerner kræft-DNA
Undersøgelsen viser også, at hos 55 pct. af patienterne, der får immunterapi, kan der ikke længere måles kræft-DNA i deres blod efter afsluttet behandling. Der er heller ikke kræft at se på deres scanninger.
I løbet af efteråret 2024 skal testen diskuteres i DaBlaCa, der er det faglige udvalg for blærekræft under Dansk Urologisk Cancergruppe, og som laver retningslinjer for behandlingen. Forskerne er desuden i dialog med ledelsen på Aarhus Universitetshospital om, hvorvidt testen kan indføres på hospitalet.