Ændringer i cellers energiforsyning kan måske pege på nye behandlinger.
Inde i celler findes små energifabrikker kaldet mitokondrier. De leverer energi og molekylære byggesten, som celler har brug for til at vokse og dele sig.
Mitokondrier findes i både normale celler og kræftceller, men ofte er der er forskelle på, hvordan mitokondrierne virker i de to slags celler. Og fordi de er livsvigtige for cellerne, vil forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning nu undersøge, hvordan man kan påvirke mitokondriernes funktion til brug i kræftbehandling.
Håbet er, at man kan få ny viden, som i sidste ende kan føre til nye behandlinger mod kræft.
- Kræftceller er generelt rigtig gode til at tilpasse sig nye forhold. Det gælder også, når det handler om deres stofskifte og energiproduktion i mitokondrierne. Dette kan kræftcellerne ændre som respons på bl.a. kemoterapi. Hvis vi kan forhindre kræftcellerne i at tilpasse sig, kan det måske forhindre dem i at overleve behandlingen. Det kan bane vejen for nye eller mere effektive behandlinger, siger gruppeleder Apolinar Maya-Mendoza, der leder det nye forskningsprojekt.
Blokering af energikilder kan måske gøre behandling mere effektiv
Der er overordnet set to ting, som mitokondrierne producerer: Energi og nukleotider, der bruges som byggesten til at kopiere DNA for at danne nye celler.
I normale celler danner mitokondrierne hovedsageligt energi, men i kræftceller skifter de ofte til primært at danne byggesten til nye celler.
En del af forklaringen på skiftet ligger i hvilken energikilde, mitokondrierne har til rådighed, dvs. hvilke molekyler de optager og omdanner.
Mitokondrier i normale celler optager en række forskellige molekyler – fedtstoffer, glukose, eller aminosyrer – som de primært omsætter til energi. Kræftceller foretrækker derimod at bruge glukose til at lave energi. Derfor er optaget af glukose vigtigt, fordi det er med til at afgøre mitokondriernes funktion, og om de danner energi eller byggesten.
I det nye projekt vil forskerne derfor bl.a. forsøge at identificere svagheder i kræftcellers stofskifte, for at forhindre dem i at vokse og dele sig.
- Det vil både give os mere viden om, hvordan mitokondrier tilpasser sig de energikilder, de har til rådighed, og det miljø de er i. Hvis vores resultater viser, at man kan forhindre den tilpasning, og vi dernæst kan udsætte dem for en behandling, der rammer netop den kilde, de er afhængige af, kan vi være på sporet af en mulig ny kræftbehandling, siger Apolinar Maya-Mendoza.