Ny forskning: Indvandrere overlever blodkræft lige så godt som danskfødte patienter
Forskning støttet af Kræftens Bekæmpelse udpeger et kræftområde uden social ulighed.
Uanset om man er født i Kabul eller København, er chancen for at overleve en blodkræft-sygdom i Danmark den samme. Det viser ny forskning fra Aalborg Universitetshospital, som Kræftens Bekæmpelse har støttet.
Undersøgelsen sammenligner femårsoverlevelsen blandt danskfødte patienter og patienter med indvandrerbaggrund. Og resultatet viser, at femårsoverlevelsen efter blodkræft er henholdsvis 58 pct. for danskfødte patienter, 57 pct. for indvandrere med vestlig baggrund og 56 pct. for indvandrere med ikke-vestlig baggrund.
- Overordnet er der ingen forskel i overlevelsen, når vi tager højde for relevante forskelle mellem danskfødte patienter og indvandrere. Det er et virkelig godt og vigtigt budskab, at patienterne får en lige god behandling for blodkræft på danske hospitaler, uanset deres sprog og kulturelle baggrund, siger undersøgelsens førsteforfatter, læge ph.d. ved Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Joachim Bæch.
Undersøgelsen omfatter 2.241 indvandrere og godt 41.000 danskfødte patienter, der fik en blodkræft-diagnose i perioden 2000-2020.
Indvandrerne i undersøgelsen er personer, der er født i udlandet og flyttet til Danmark, mens danskfødte defineres ved, at man er født i Danmark, eller at mindst en af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger. Anden- og tredjegenerations indvandrere i Danmark er ikke med i undersøgelsen.
Lidt flere indlæggelser
Undersøgelsen viser også, at patienterne med ikke-vestlig indvandrerbaggrund havde 1,3 flere indlæggelsesdage end danskfødte patienter i året op til kræftdiagnosen samt 14 pct. flere indlæggelsesdage i året efter diagnosen. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorvidt indlæggelserne er relateret til kræft, og forskerne er forsigtige med at konkludere noget på den baggrund.
- De ekstra indlæggelser kan være en markør for, at patienterne med ikke-vestlig indvandrerbaggrund har et mere kompliceret forløb op til diagnosen, men vi kender ikke årsagen, siger Joachim Bæch.
Sproget kan være en barriere
Sidsteforfatter på undersøgelsen, overlæge og professor Tarec Christoffer El-Galaly, Aalborg Universitetshospital, glæder sig over undersøgelsens resultat både på patienternes og sundhedsvæsenets vegne.
- Man kunne have frygtet, at indvandrere med blodkræft havde en dårligere overlevelse end danskfødte patienter. Kræft er en kompleks sygdom, hvor man som patient skal forstå og holde styr på mange informationer om behandling og bivirkninger, samtidig med, at man ofte er i krise. Det er svært for mange patienter, og formentlig endnu sværere, hvis sproget for nogle patienter er en ekstra barriere, siger Tarec Christoffer El-Galaly.
Han tilføjer, at studiet ikke siger noget om, hvilket forløb patienterne har haft op til diagnosen, eller hvordan de selv har oplevet deres kræftforløb.
- Det er også vigtige aspekter i et kræftforløb, som skal undersøges i andre studier, siger Tarec Christoffer El-Galaly.
Forskerne understreger desuden, at de nye resultater udelukkende gælder patienter med blodkræft, ikke kræftpatienter med såkaldte ’solide tumorer’, altså sygdomme med kræftsvulster, f.eks. bryst-, tarm- og lungekræft.
Undersøgelsen er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift European Journal of Epidemiology.
Resultaterne er offentliggjort her: Baech J. et al: Survival outcomes and healthcare utilization between immigrant patients and Danish-born patients with hematological cancers: a Danish population-based study. European Journal of Epidemiology. 4. juli 2024. https://doi.org/10.1007/s10654-024-01139-z