Udvalgte citater fra håndbogen
Pludselig voksen
- Som ungt menneske er du jo også i en livsfase, hvor du er i gang med at finde ud af, hvem du er selv er, og hvad du skal med dit liv. Pludselig skal du være mere voksen, end du egentlig er.
Anderledes end andre
- Man føler sig så anderledes, som om man går rundt i en parallelverden. Alle andre har et andet liv end mig. Vennerne kan gøre ting, man ikke selv har mulighed for længere. De kan være glade, feste og planlægge deres fremtid og måske endda stifte familie. Det er jo blevet revet væk.
Ny hverdag
- Det er hele ens dagligdag, man skal finde ud af, hvordan skal hænge sammen, og det skulle jeg gøre, så min kone kunne koncentrere sig om at være patient. Jeg var kæreste. Jeg var sekretær. Og jeg var praktisk mand derhjemme. Jeg lavede mad, ordnede have og prøvede at holde styr på det hele, også med alle de mange datoer og indkaldelser til lægesamtaler.
Man føler sig alene
- Jeg sendte en lang besked til mine gode gymnasieveninder, fordi jeg følte, at de ikke havde spurgt til mig. Når jeg skrev til dem og fortalte, hvordan det gik, spurgte de ikke ind til, hvordan det gik med kemoen og den slags. Det blev lidt overfladisk og hurtigt. Det var svært, synes jeg.
Pusterum er vigtige
- Patienten kan ikke tage et frikvarter fra sygdommen, så det kan føles så forkert og som snyd, at man gør det som pårørende, men det er det ikke. Du er nødt til det.
Efter kræftforløbet bliver man sluppet
- Jeg følte mig meget alene og var slet ikke forberedt på at blive ramt sådan på bagkant. Det havde bare kørt med undersøgelser og behandlinger. Du vidste, hvad du skulle forholde dig til, men når den sidste behandling var overstået, så var du sluppet. Også som pårørende.