Ny undersøgelse: Syv ud af 10 ramt af senfølger efter kræft - mange med behov for hjælp oplever ikke at få den i tilstrækkelig grad

Træthed, angst, afføringsproblemer, seksuelle problemer og nedsat hukommelse. 

Det er blot nogle af de senfølger, mange kræftpatienterne oplever 2,5 år efter endt kræftforløb. 

Kræftens Bekæmpelse har netop udgivet Barometerundersøgelse 2023 med svar fra over 3.000 kræftpatienter., og den viser, at 70 pct. af dem har oplevet én eller flere senfølger.

Læs Barometerundersøgelse ”Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet i opfølgnings- og efterforløbet”

- Det er rigtig mange mennesker. Desværre viser vores nye undersøgelse også, at mange med behov for hjælp ikke får den i tilstrækkelig grad. Derfor er der behov for en styrket og koordineret senfølgeindsats. I dag bliver hjælpen givet for tilfældigt, og mange får den slet ikke, siger formand for Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt Andersen.

Ikke tilstrækkelig hjælp

Ifølge den nye ’Barometerundersøgelse’ er det knap hver anden kræftpatient (40 pct.) med senfølger, der angiver, at de har behov for håndtering af fysiske, psykiske eller seksuelle senfølger.

Og ud af dem, er det op mod 3 ud af 4 kræftpatient, der oplever, at de ikke har fået den i tilstrækkelig grad. 

Det er især hjælp til seksuelle (72 pct.) og psykiske senfølger (71 pct.) som kræftpatienterne oplever ikke at få tilstrækkelig hjælp til. Men mange savner også hjælp til de fysiske senfølger (55 pct.).

- Langt flere overlever kræft end tidligere. Det er godt, men det betyder også, at et stigende antal mennesker vil opleve senfølger. Derfor er det nødvendigt at styrke senfølgeindsatsen, så alle kræftpatienter med behov for hjælp får den i tilstrækkelig grad, understreger Helen Bernt Andersen, formand i Kræftens Bekæmpelse.

Helen Bernt Andersen kvitterer samtidig for, at sundhedsminister Sophie Løhde (V) har varslet, at en bedre indsats mod senfølger bliver et centralt emne i den kommende kræftplan V.

- Det er positivt, at senfølger efter kræft er et tema, som politikerne er opmærksomme på og ønsker at handle på. I Kræftens Bekæmpelse bidrager vi med anbefalinger og viden, som kan være med til at løse problemerne for mennesker med senfølger. Vi håber, det kommer til at afspejle sig i både den kommende kræftplan og i anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen, siger Helen Bernt Andersen.

Senfølgeklinikker i alle regioner

Desværre mangler der i dag både viden, tilbud og systematik på senfølgeområdet. Hvor de fleste kræftpatienter oplever behandlingsforløbet som veltilrettelagt, kan man opleve at stå for alene med senfølger, når behandlingen er slut. Blandt andet er der kun generelle senfølgeklinikker i to regioner.

- Det er nødvendigt, at der bliver oprettet senfølgeklinikker i alle landets regioner, hvor senfølgepatienter kan få vurderet deres senfølger og få et tilbud om hjælp. Og vel og mærke et tilbud om hjælp, der er tilrettelagt ud fra en konkret, individuel behovsvurdering, forklarer Helen Bernt Andersen. 

- Det er også vigtigt, at patienter med senfølger ikke selv har ansvaret for at finde rundt i sundhedsvæsenet. Derfor skal det tværfaglige samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital styrkes. Her er det oplagt at tænke praktiserende læge ind som en tovholder for patienten, siger Helen Bernt Andersen.

Grundlæggende føler kræftpatienter sig trygge og godt behandlet i sundhedsvæsenet. Det bekræfter den nye Barometerundersøgelse også. 

- Men for den enkelte, som har haft kræft, fylder senfølger meget, og i fremtiden kommer der mange flere, der har behov for behandling af senfølger, så det er en bunden opgave, siger Helen Bernt Andersen.