Ny viden om hormonprævention og autisme

En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning giver nu lidt mere forklaring på, hvad der kan have betydning for, at børn udvikler en såkaldt autisme-spektrumforstyrrelse.

Den nye forskning peger på, at de hormoner, et foster er udsat for under graviditeten, kan have betydning. Undersøgelsen viser nemlig, at der er en lille øget risiko for, at børn udvikler en autisme-spektrumforstyrrelse, hvis moderen bruger hormonprævention op til eller under graviditeten.

- For den enkelte er risikoen så lav, at man ikke skal være bekymret for, at brugen af hormonprævention giver ens barn en autisme-spektrumforstyrrelse. Men resultaterne er vigtige, fordi de giver os ny viden om årsagerne til forstyrrelserne og dermed viden, som potentielt kan bruges til at påvirke årsagerne, siger seniorforsker Marie Hargreave fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der har stået i spidsen for den nye forskning.

Visse typer prævention skiller sig ud
Hormonprævention er hovedsageligt baseret på kunstige versioner af hormonerne progesteron (gestagen) og østrogen. I den nye undersøgelse viser forskerne, at det især er hormonprævention, der indeholder gestagen alene i form af implantater, indsprøjtninger og spiraler, der øger risikoen for en autisme-spektrumforstyrrelse.

Resultaterne viser, at brugen af denne type af gestagen op til eller under graviditeten kan redegøre for omkring 52 (0,26 pct) ud af de i alt 19.996 børn, der udviklede en autisme-spektrumforstyrrelser, i de godt 11 år undersøgelsen dækker.

I analysen af data tog forskerne en række forholdsregler, og bl.a. er børn født af forældre, der selv har en diagnose inden for autisme-spektrumforstyrrelserne, ikke med i undersøgelsen.

Påvirker hjernens udvikling
Den nye undersøgelse er baseret på data fra alle børn i Danmark, der er født i perioden 1998-2014. I alt blev der født 1.956.149 børn og 19.996 af dem fik en diagnose indenfor en austime-spektrumforstyrrelse.

Antallet af børn, der får en sådan diagnose, har været markant stigende i perioden 1995-2010. Omkring 60 pct. af stigningen vurderes ifølge forskning at skyldes ændringer i hvordan man registrerer forstyrrelserne, mens årsagerne er ukendte for de resterende 40 pct. Der har i den forbindelse været fremsat en teori om, at mødres brug af hormonel prævention kan være en del af forklaringen på stigningen – noget som den nye undersøgelse altså bakker op om.

Forskerne understreger dog, at der stadig er brug for mere viden på området for bl.a. at kunne bekræfte de nye fund.

- I tidligere undersøgelser har vi tilsvarende fundet, at mødres brug af ikke-oral hormonprævention med gestagen var associeret med forskellige neurologiske tilstande hos deres børn. Bl.a. har vi vist en øget risiko for ADHD, epilepsi og tumorer i centralnervesystemet hos børn. Men der er stadig behov for mere viden, bl.a. i form af andre store undersøgelser, der genfinder vores resultater, og forsøg, der undersøger de underlæggende biologiske mekanismer, siger Marie Hargreave.

Håb om bedre forståelse
Forskerne håber, at den nye viden kombineret med mere forskning på længere sigt kan føre til en bedre forståelse af, hvorfor nogle børn udvikler autismespektrum-forstyrrelser.

- Når vi bedre forstår, hvordan hjernen udvikler sig, og hvordan den kan blive forstyrret i sin udvikling, kan vi måske blive bedre til at påvirke udviklingen af eksempelvis autisme-spektrumforstyrrelser. Men hormoner bliver også brugt i mange andre sammenhænge, så som kunstig befrugtning eller ved overgangsalderen. Derfor er det generelt vigtigt med mere viden om, hvordan de påvirker kroppen, fordi det kan gøre os klogere på, hvordan og hvornår, vi kan bruge hvilke hormoner, siger Marie Hargreave.

Resultaterne er offentliggjort her: Hargreave M et al.: Maternal use of hormonal contraception and risk of childhood autism spectrum disorders: A Parental Exposures and Child Health (PECH) cohort study. Psychiatry Res. 2023 Dec 25:332:115695. doi: 10.1016/j.psychres.2023.115695. Online ahead of print.