Spring navigation over

Ny viden om lungekræft

Forskere udpeger et gen, som har særlig betydning for ikke-småcellet lungekræft.

Professor Jiri Bartek
Forskning viser at genet FAT1 forhindrer udviklingen af lungekræft. Hvis celler mister genet, er risikoen for kræft markant forøget. Bag forskningen står bl.a. professor Jiri Bartek fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Foto: Tomas Bertelsen.

Forskning giver nu helt ny viden om de genetiske ændringer, der er medvirkende årsag til ikke-småcellet lungekræft. Resultaterne er opnået ved, at forskerne har nærstuderet kromosomerne, som findes i cellernes kerne. Kromosomer består af lange strenge af DNA – altså vores arvemateriale. De fleste kender nok X og Y kromosomerne – det er kønskromosomerne, som afgør vores køn. Derudover findes der 22 kromosompar i hver af vores celler.

Et internationalt forskerhold, herunder forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har undersøgt kromosom-ændringer i ikke-småcellet lungekræft. Denne kræfttype er kendetegnet ved tit at have særdeles ustabile kromosomer, hvor ændringer ofte forekommer. Denne ustabilitet øger risikoen for, at sygdommen vender tilbage flere gange.

Den nye forskning viser, at særligt ét gen spiller en central rolle i udviklingen af ustabile kromosomer i kræftceller fra ikke-småcellet lungekræft. Det er genet FAT1, som både har betydning for, om der opstår ændringer i kromosomerne, og for, om cellerne kan reparere disse ændringer, så de ikke udvikler sig til kræft.

Den nye indsigt giver forskerne en markant bedre forståelse af de mekanismer, der fører til ikke-småcellet lungekræft. Samtidig åbner det op for muligheden for at undersøge, om en analyse af FAT1 kunne bruges i behandling af ikke-småcellet lungekræft og måske forudsige, hvordan sygdommen vil udvikle sig.

Resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Nature Cell Biology.

Vigtig for cellers normale funktion

Viden om fejl i kromosomerne og vores DNA-reparationssystemer er afgørende for at forstå, hvordan kræft som f.eks. ikke-småcellet lungekræft opstår. I den nye undersøgelse har forskerne derfor anvendt avancerede genetiske metoder til så præcist som muligt at kunne kortlægge, hvad der går galt og hvordan.

Konklusionen er, at hvis FAT1 genet mangler i cellerne, øger det både ustabiliteten i cellernes kromosomer og er med til at sætte DNA-reparationssystemet ud af funktion.

Ved at fjerne FAT1-genet i celler i laboratorieceller kunne forskerne se, hvilke ændringer det giver i cellerne. Der var en lang række negative konsekvenser. Uden FAT1-genet øges risikoen for fejl i kromosomerne og celledelingsprocessen, cellekernen bliver deform, kromosomtallet (hele genomet) kan fordobles og cellerne går i en konstant stress-tilstand hvor risikoen for yderligere DNA-fejl er forhøjet.

- Til sammen viser vores resultater, at hvis ikke-småcellet lungekræft-celler mister FAT1, øger det deres risiko for fejl i kromosomerne og for, at cellernes DNA-reparationssystem samtidig bliver sat ud af spillet. Med andre ord fungerer FAT1 genet som en tumor suppressor, dvs. FAT1’s normale funktion er at hjælpe med til at forhindre, at ikke-småcellet lungekræft opstår, siger professor og forskningsgruppeleder Jiri Bartek fra forskergruppen Genomintegritet, som har deltaget i det internationale forskningsprojekt.

Alt i alt øger tabet af FAT1 dramatisk kromosomernes ustabilitet i kræftcellerne. Det øger sandsynligheden for at kræften udvikler sig hurtigere og bliver modstandsdygtig overfor kendte behandlinger.

 

Resultaterne er offentliggjort her: Lu WT. et al.: TRACERx analysis identifies a role for FAT1 in regulating chromosomal instability and whole-genome doubling via Hippo signalling. Nat Cell Biol. 2024 Dec 30. DOI: 10.1038/s41556-024-01558-w. Online ahead of print.

Kræftens Bekæmpelses eget forskningscenter

Forskningen er udført hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Center for Kræftforskning er beliggende på Østerbro i København og udfører forskning af høj international kvalitet. Centeret offentliggør hvert år mere end 300 videnskabelige artikler.

Læs mere om Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning