Nyt stort studie er godt nyt om brystkræftbehandling

Der er ingen sammenhæng mellem behandling med brystkræftmedicinen aromatasehæmmere og en øget risiko for blodpropper i hjerne eller hjerte. 

Det er konklusionen i et nyt, stort studie, der er det hidtil største af sin slags, baseret på data fra næsten 33.000 danske kvinder med brystkræft.

Indtil nu har det været uklart, om aromatasehæmmere øger risikoen for at udvikle blodpropper. Men den bekymring bliver altså ikke understøttet af den nye forskning.

- I takt med, at flere kræftpatienter lever længere med deres sygdom, er det i stigende grad vigtigt at have fokus på, om behandlingerne har langtidseffekter. Derfor er det nye resultat vigtigt, både for læger og for patienter, siger Marie Lund.

Hun har stået i spidsen for den nye undersøgelse og er afdelingslæge ved Bispebjerg Hospital, klinisk lektor ved Københavns Universitet og forsker ved Statens Serum Institut.

Aromatasehæmmere bliver i dag brugt til at behandle brystkræft hos kvinder efter overgangsalderen, og hvor kræften er afhængig af hormonet østrogen for at vokse. Midlet har sikret, at flere af disse kvinder overlever brystkræft end med tidligere behandlinger.

Den nye forskning er netop offentliggjort i et af verdens førende medicinske tidsskrifter, Lancet Oncology, og den er udført af forskere fra bl.a. Bispebjerg Hospital, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Rigshospitalet og Statens Serum Institut.

Stor mængde af data

Den nye forskning er baseret på data fra forskellige landsdækkende registre, herunder fra DBCGs (Danish Breast Cancer Groups) register over kvinder med brystkræft. Data er landsdækkende og inkluderer i alt næsten 33.000 kvinder med tidlig brystkræft efter overgangsalderen. De 33.000 udgøres dels af kvinder, som er behandlet med aromatasehæmmere, dels af en kontrolgruppe af kvinder som ikke er behandlet med aromatasehæmmere. 

Registrene indeholder samtidig mange detaljer om de registrerede kvinder, og derfor har forskerne kunnet tage højde for mange forskellige faktorer, der kan påvirke sammenhængen mellem medicinen og eventuelle blodpropper i hjerne eller hjerte. For eksempel har forskerne set på to grupper af kvinder. Den ene gruppe kvinder har tidligere haft nogle bestemte hjertekarsygdomme, det har den anden gruppe kvinder ikke.