Debat: Sårbare med både psykisk sygdom og kræft skal hjælpes bedre

Debatindlægget blev bragt i Sundhedsmonitor d. 22. maj 2024.

Det var egentlig en rutinescanning for Anja. Det havde hun prøvet mange gange før som sclerosepatient. Men scanningen viste en knude i hendes ene bryst, og lægen sendte hende straks i et kræftpakkeforløb for udredning af brystkræft.

For de fleste patienter er sådan en besked meget angstprovokerende. Men for Anja satte det følelser i gang på et helt andet niveau. 

Anja er multimorbid – det vil sige, at hun lider af flere sygdomme på én gang. Udover sclerose har hun kæmpet med svær depression det meste af sit liv. Hun fortæller, at hun har haft et vanskeligt ungdomsliv, en familie hvor kræft har fyldt meget, og hun har en iboende skrøbelighed, der skubber på depressionen.

Undersøgelsen for brystkræft kickstarter hele hendes depressive apparat. Alene forestillingen om kræft påvirker hende dybt. Men Anja oplever ikke et sundhedsvæsen, der tager hensyn til, at hun har psykiske problemer. Det hele går stærkt, og hun har svært ved at følge med.

Heldigvis viser det sig, at Anja ikke har kræft, men da hendes læge overbringer hende nyheden, går der noget galt. Anja opfatter ikke af samtalen, at hun ikke har kræft. Så hun venter i to uger og kan ikke forstå, hvorfor hun ikke får svar. Det gør hende urolig. Heldigvis har hun en god og støttende chef i der på hendes vegne ringer til den onkologiske afdeling og får opklaret, at hun slet ikke er syg.

Stor ulighed

Som sårbart menneske med psykisk sygdom kan du have behov for særlig hjælp og støtte, når der er mistanke om kræft – eller når du får kræft. Desværre er sundhedsvæsenet ikke gearet godt nok til det i dag.

Patienter som Anja har brug for en mere håndholdt indsats – og et sundhedsvæsen, der taler bedre sammen på tværs af somatik og psykiatri og i et sprog, der er til forstå.

Desværre er hendes historie er ikke enestående. 

Flere end 2000 kræftpatienter i Danmark har også en psykisk sygdom som depression, skizofreni eller bipolar lidelse. Danske og internationale studier viser, at den gruppe patienter får dårligere kræftbehandling, deltager mindre i screeninger og lever kortere. De får kun sparsom lindrende behandling i den sidste tid, og de kommer i mindre grad end andre på hospice. 

Konsekvensen er ultimativt, at patienter dør tidligere, end de burde. Gennemsnitligt lever man 15-20 år kortere, når man har en svær psykiatrisk lidelse, og op mod 60 pct. af overdødeligheden skyldes somatiske sygdomme. Indenfor kræft er overdødeligheden især markant inden for lunge- og brystkræft.

Anja beskriver det selv sådan: Dem, der har mindst, venter længst og dør først.

I samarbejde med SIND, Bedre Psykiatri, Psykiatrifonden og Dansk Psykiatrisk Selskab har Kræftens Bekæmpelse det seneste år haft fokus på, hvordan der kan skabes bedre veje til forebyggelse, udredning og behandling af kræft hos mennesker med svære psykiske lidelser.

Psykiatriplanen tager nemlig ikke højde for den patientgruppe. Desværre - det var ellers oprindeligt med i det sundhedsfaglige oplæg til partierne bag aftalen, men røg ud af planen. 

Seks anbefalinger

Vi har lavet seks anbefalinger, der kan være med til at sikre, at sårbare psykiatriske patienter får samme behandling som andre, hvis de får alvorlig, somatisk sygdom.

For det første anbefaler vi at styrke tiltag, der sikrer en tidlig indsats, tidlig diagnose, screening og opfølgning, så mennesker med psykiske lidelser ikke går med uopdagede alvorlige sygdomme som kræft uden at få hjælp.  

Vi peger også på, at civilsamfundet bør styrkes på psykiatriområdet i brobygning til behandlingssystemet.

Vores tredje anbefaling handler om at tilrettelægge behandlingen, så den i højere grad tager hensyn til dele af målgruppens behov for en individuelt tilrettelagt og fleksibel behandlingsplan.

For det fjerde er der brug for at styrke uddannelsen af sundhedsfagligt personale i psykiatri og somatik, så de kender målgruppens behov. Og de skal sørge for, at kræftbehandling og psykiatrisk behandling sker samtidig. 

Anbefaling fem er at oprette tværfaglige teams, der kan hjælpe borgere med alvorlige psykiske lidelser og kræft.

Sidst, men ikke mindst, anbefaler vi, at indsamling og deling af viden bliver en integreret del af samarbejdet mellem psykiatrien og somatikken. 

Sådan lyder vores seks anbefalinger, som vi har lavet i erkendelse af, at det simpelthen ikke er godt nok i dag. 

Et vendepunkt

Tilbage til Anja. Hun er i dag førtidspensionist og ansat i et skånejob i organisationen Social Sundhed, der kæmper for netop at skabe større social lighed i sundhed. Her har hun formået at gøre depressionen til en ressource, og fremhæver især vigtigheden af den anbefaling, der omhandler at styrke brobygningen til psykiatrien. 

Vi håber, at politikerne vil tænke på Anja og andre i samme situation, når de næste gang skal forhandle på psykiatriområdet.