Pernille fandt ro i naturen efter tabet af sin søn
Da Penille mistede sin søn til kræft, blev gåture i fællesskab en vigtig kilde til fornyet energi og til at føle samhørighed.
At træde ud i naturen kan være som at træde ind i et rum af ro og ny energi.
I hvert fald hvis man spørger 38-årige Pernille Øllgaard Rasmussen, der er frivillig gåvært for et nystartet gåhold gennem projektet ’Gå sammen i naturen’. Pernille har startet gåfællesskabet for at kunne dele sin passion for at være ude i naturen med andre.
Naturen har altid været en del af Pernilles identitet. I dag har hun den i baghaven. Hun er nemlig flyttet tilbage til sin barndomsø, Bornholm. Tæt ved skov og Østersøen bor hun med sin mand og to børn og arbejder som fritidskonsulent.
- Vi nyder friluftslivet - at komme ud og være aktive. Derfor glæder jeg mig til at dele mine oplevelser i naturen med andre, fortæller Pernille spændt.
Den helende natur
Men det er ikke kun i forbindelse med motion, at naturen er vigtig for Pernille. Gennem personlige erfaringer har hun lært, hvor gavnligt det kan være at bevæge sig ud i den friske luft, især når man står over for udfordringer.
- Naturen har en unik helende effekt, især når livet er svært, fortæller hun.
For Pernille og hendes familie er naturen blevet et sted for refleksion og forbindelse. Efter at have mistet deres lille søn til kræft i 2020 fandt de ro under trækronerne og ved havet.
- Både undervejs i sygdomsforløbet og efter, at vi mistede ham, gjorde vi meget for at komme ud i det fri og få noget frisk luft. Det har så mange gavnlige effekter at være under åben himmel, fortæller Pernille, da hun bliver bedt om at tænke tilbage på tidspunkter, hvor naturen har haft en særlig betydning i sit liv.
Pernille ville efter tabet gerne støtte kræftsagen gennem frivilligt arbejde. Men tiden med sin familie ville hun ikke gå på kompromis med. Så da hun faldt over frivillig-indsatsen ’Gå sammen i naturen’, kunne hun ikke lade være med at tilmelde sig som gåvært.
- Her er en mulighed for, at jeg kunne hjælpe uden at skulle være mange timer væk fra min familie, samtidig med at jeg kunne være i naturen. Jeg så det som en perfekt mulighed for at yde en frivillig indsats og gøre noget godt for andre, fortæller hun om sine overvejelser om at blive gåvært.
Et forpligtende fællesskab
Gåturen er ikke kun en mulighed for fysisk aktivitet. Det er også en måde at skabe fællesskab og støtte hinanden på.
- Det gør noget godt for os som mennesker at føle, at man hører til og ikke er alene. Der sker noget smukt, når vi er sammen med andre, der har stået i samme situation som os selv. Så føler man sig mindre alene, forklarer Pernille.
Hun nyder at dele denne oplevelse med andre og skabe et trygt og imødekommende miljø for dem, der deltager.
- Det er et fællesskab, der er formet af deltagerne. Men derfor er det også vigtigt for mig, at det er et forpligtende fællesskab. Det kan være et sårbart rum for mange, så man skal kunne regne med hinanden.