Han er kendt som dupreeh. Hans game name, som en af verdens bedste pro’s i Counter-Strike nogensinde. I ti år har danskeren været i den absolutte top af en sportsgren, der vokset eksplosivt. I dag er han en af stjernerne på det franske esportshold Team Vitality – men han er mere end det: Mød den første faste ambassadør for kampagnen ’Kræft er ikke for børn’ og hør, hvorfor hans fars lange kamp mod kræft inspirerer Peter Rothmann Rasmussen til at tage den udfordring op. Blot få måneder, inden han selv skal være far for første gang.
I februar 2019 sidder dupreeh alene i et fly på vej til Katowice i Polen. Han er en verdensstjerne i Counter-Strike og topspiller på det danske esportshold Astralis, der dominerer internationalt. Dagen før er hans far død efter 9 års kamp mod kræften. Hans far, der uden tøven har støttet ham, siden Peter som 12-årig overtog hans arbejdscomputer derhjemme for at udleve sin helt store passion.
- Turneringen IEM Katowice var årets vigtigste. Vandt vi, var vi verdens ubestridt bedste hold. Vi kunne vinde sæsonens vigtigste turnering to gange i træk – og tre gange i alt. Noget som kun meget få andre havde gjort. Jeg var splittet mellem at være trist og spændt, men ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg skulle være der. Min fars sidste ord til mig var: ”Tag afsted til den turnering og gør dit bedste.”
Resten af Astralis-holdet er taget afsted. På flyturen har han tid, og hans tanker kredser om det, der er sket. Hans far er død, og familien vidste godt, at det skulle ske. Alle havde nået at få talt med ham, og det havde på sin vis været godt, at han fik fred. Men savnet er kun lige begyndt. Heldigvis modtager både holdkammerater og konkurrenter ham med dunk i ryggen og stor kærlighed, da han ankommer til turneringen.
Da de først sidder ved skærmene, tager dupreeh over og lægger savnet til side for en tid. Efter en lidt vaklende start spiller han sig selv og sit hold op til endnu en stor præstation. Astralis vinder turneringen. For dupreeh og hans hold betød det, at de igen kunne kalde sig verdens bedste.
For Peter blev sejren også et monument over hans fars kamp mod kræften. Alt det, hans far stod for, lå i den sejr: Aldrig give op og altid være der for de andre.
Min fars sidste ord til mig var: - Tag afsted til den turnering og gør dit bedste.
- Det var sådan min far var. Det tager jeg med i min nye rolle som fast ambassadør for #kræfterikkeforbørn. Min fars kræftforløb begyndte med tarmkræft, der spredte sig til brystbenet, leveren og hjernen. Det strakte sig over 9 år, og til sidst var det pinefuldt og tæt på umuligt at bære, men han kæmpede til det sidste og tog aldrig øjnene fra sin familie. Han ville være sikker på, at vi vidste, at vi var de vigtigste i verden for ham.
Som ambassadør vil Peter være med til at tale håbet op. Det er altid værd at kæmpe videre, og der er altid håb, mener han.
- Især, når det gælder børn, synes jeg. Jeg har selv oplevet, hvor svært det er, når kræften hele tiden er tæt på. Selv når det går godt, lurer frygten for et tilbageslag. Men min far mistede ikke håbet eller kampgejsten, og det gav mine søskende og mig plads til at finde vores vej. Selvom han var syg, havde han stadig overskud og lyst til at hjælpe mig i en karriere, der nok ikke var lige det, min mor og han havde drømt om.
På et tidspunkt tog mine forældre mig med til en psykolog, fordi de var bekymrede for, om jeg var blevet spilafhængig.
Vil du vide, hvorfor han hedder dupreeh? Peters 5 år ældre storebror spillede online poker, da Peter var en ung gamer. Brorens navn på spilleplatformene var O.G. Dupree, der stod for Original Gangster Dupree. Peter synes det lød sejt og begyndte at bruge navnet som sit game name i Counter-Strike. Men hans bror brokkede sig, og egentlig ville han også gerne gøre det til sit eget. Derfor blev det til dupreeh, der i dag er på vej mod legendestatus i esport. Hans bror mener stadig, at han godt kunne få lidt procenter.
Med kampagnen ’Kræft er ikke for børn’ arbejder vi i Kræftens Bekæmpelse for at sikre bedre og mere effektiv behandling for de børn og unge, der rammes af kræft, et godt liv efter sygdommen med færre senfølger og for at støtte og hjælpe de næsten 50.000 børn, som lever med en kræftsyg mor eller far.