- Wow, fra i dag er jeg mor til en teenagepige. Hvad mon det fører med sig af drama og dejlige oplevelser? tænker Rikke glad.
Fødselsdagsbordet til datterens fejring står klar: lagkage, levende lys, flag og boller. Men midt i den hyggelige familiefest går det helt galt.
- Jeg vælter lige der midt i fødselsdagskaffen. En enorm træthed overvælder mig, og alting går i sort, husker Rikke.
Festen bliver til frygt på få sekunder, men Rikkes mand lader sig ikke slå ud.
- Min mand er verdens sejeste! Det er ham, der får ringet 112 og forklarer alarmcentralen, at jeg ligger i kramper og er helt væk, husker Rikke.
Så stor som en tennisbold
Der er fuld udrykning på, da Rikke bliver kørt på hospitalet. Selv erindrer hun ikke detaljerne – hjernen er sløret. Men hun husker, hvor ked af det hun er, over at hun atter engang er årsag til, at familien skal bekymre sig. For i den seneste tid har Rikkes sygdom krævet alle deres kræfter.
Rikke har fået konstateret modermærkekræft med spredning til lunger, mave og hjerne.
Lægerne opererer den store tumor, der har trykket i hendes hjerne i månedsvis, og hun får store mængder medicin med binyrebarkhormon. Også kræftknuderne i maven bliver opereret væk.
Siden har hun døjet med en lang række senfølger: nedsat syn på begge øjne, problemer med balancen, hukommelsesbesvær og en enorm træthed, der kræver daglig eftermiddagslur, løbende pauser og permanent stop fra jobbet som pædagog.
Efter Rikkes ’fødselsdags-stunt’ finder lægerne ud af, at hun har fået endnu en senfølge.
– Jeg vidste godt, at jeg kunne risikere at få epilepsi af min store operation i hjernen. Men den diagnose slår hårdt, fordi min familie nu hele tiden også skal bekymre sig om, at jeg dratter om igen, siger Rikke.