Information til lærere og pædagoger
Find viden om, hvordan man som pædagog eller lærer kan støtte børn, der oplever sygdom og død i familien.
Robot bygger bro mellem børn med kræft og deres klassekammerater
Børn med kræft kan bevare tilknytningen til deres skoleklasse ved hjælp af en robot, som står i klassen, og som de kan logge på hjemmefra. Det viser de foreløbige resultater af et forskningsprojekt på Rigshospitalet, som er støttet af Kræftens Bekæmpelse. 11-årige Tirsah er et af de børn, der er med i projektet.
”Tirsah, er du med?” Lyden af lærer Pernille Grejsens stemme går klart igennem i stuen hjemme hos 11-årige Tirsah Anna Gardarsson’ i Valby.
”Ja,” svarer Tirsah og rykker sig tættere på mikrofonen, så hendes lærer kan høre hende.
”Vi er jo startet på et nyt emne og skal øve os i nogle nye begreber. Slå op på side 78,” fortsætter Pernille Grejsen.
Tirsah slår op i bogen. Pernille kan ikke se hende, men Tirsah kan se sin lærer. Det er en helt almindelig dansktime i 5. klasse.
Det ualmindelige er, at der i stedet for Tirsah står en lille hvid robot i klassen.
Lymfeknudekræft
Tirsah bruger robotten, fordi hun har haft kræft og derfor har været væk fra skolen i mange måneder. 10. juni 2022 fik hun diagnosen non-hodgkin lymfom, som er lymfekræft.
Med ét var livet helt forandret for den dengang tiårige skolepige. Pludselig lå hun på Rigshospitalet og fik kemoterapi. Hun nåede ikke engang at sige farvel til sine klassekammerater inden sommerferien.
Så mens de fleste andre jævnaldrende holdt sommerferie og fejrede første skoledag, gennemgik Tirsah en intensiv behandling med kemoterapi. Imellem kemobehandlingerne blev hun som regel indlagt på grund af infektioner.
Tirsahs mor, Helena Gardarsson, ser på sin datter, og sammen fortæller de om det hårde behandlingsforløb:
- Du har været meget dårlig af kemoterapi. Typisk har du først været indlagt på grund af kemoterapi, så er du kommet hjem, og så du igen blevet indlagt med infektioner, siger Helena, mens Tirsah fremhæver mundbetændelsen, som også var en smertefuld bivirkning ved kemoterapi:
- Jeg kunne ikke snakke, spise eller drikke. Jeg kunne ingenting, siger hun.
Robotprojektet
Undervejs i sin kræftbehandling blev Tirsah tilbudt at være med i et projekt, hvor hun kan gå i skole via en robot. Projektet ledes af Rigshospitalets BørneUngeKlinik, og formålet er at undersøge, om syge børn kan bevare den faglige og sociale kontakt til deres klasse ved hjælp af en robot.
Robotten står i klassen, hvor den er til stede i stedet for barnet, og barnet logger på robotten hjemmefra eller fra hospitalet ved hjælp af en app på en iPad.
Tirsah er et af foreløbigt 41 børn, der har sagt ja til at være med. I starten var hun dog ikke begejstret for ideen:
- Jeg havde ikke lyst til, at klassen skulle se, hvor skidt jeg havde det. Jeg var også bange for, at de skulle tro, at jeg ikke ville snakke med dem, siger Tirsah.
Men selv om hun ikke brød sig om tanken om robotten, var det alligevel en succes, da hun endelig loggede på, fortæller hendes mor Helena.
- Første gang Tirsah loggede på, sad hun i sofaen herhjemme. Det var i en dansktime, og hun havde aftalt med sin klasselærer Pernille, at hun bare ville lytte og kigge med. Men der gik bare fem minutter, så snakkede hun med Pernille, og børnene i klassen var så glade.
- Det endte med, at du var så meget med. Du snakkede og blev vist rundt på skolen, siger Helena, og Tirsah supplerer:
- De grinede og var glade for at se mig, og det gjorde mig glad, siger Tirsah.
Nemmere at vende tilbage
Tirsahs mor Helena mener, at robotten har gjort det nemmere for Tirsah at vende tilbage til skolen og starte i 5. klasse efter hendes kræftforløb.
- For eksempel har de fået nyt klasseværelse i 5. klasse. Det har hun set via robotten. Der er også kommet en ny pige i klassen, og hende har hun også først mødt via robotten. Hun har fået en følelse af at være med, selv om hun ikke kunne være der selv.
- Tirsah har logget på, når hun var frisk. Ofte kun i én eller to lektioner, og ofte i de sproglige fag, fordi det virkede relevant. F.eks. er hun lige startet på tysk i 5. klasse, og der ville hun gerne følge med, fortæller Helena.
- Ellers er det mest dansktimerne, som vi har prioriteret. Det kræver nemlig en lærer med fuld forståelse og fornemmelse for, hvad der foregår, og det har Pernille. Det betyder meget, at læreren er involveret, fortsætter hun.
Robot giver nærhed – på afstand
Lærer Pernille Grejsen er enig i, at robotten især er god på det sociale plan.
- Tirsah var nervøs for, hvordan det ville være at komme tilbage til klassen – og for, om relationerne stadig var der. Der har robotten hjulpet hende. Det har været godt, at hun kunne tjekke ind hos os, og robotten giver en nærhed, siger Pernille.
I projektet findes der to typer af robotter. Tirsah har en robot, hvor der ikke er billede af hende på.
-Det var bestemt på forhånd, så det blev der ikke sat spørgsmålstegn ved. Det gav en tryghed for Tirsah, at hun kunne se os, men vi kunne ikke se hende. Det vil sige, at robotten matchede hendes behov.
Pernille er mere i tvivl om, hvad robotten betyder for det faglige udbytte af undervisningen.
- Tirsah er en fagligt stærk elev, som er utroligt selvkørende. Jeg er i tvivl om, hvordan robotten kan hjælpe en fagligt mindre stærk elev med læringen. Det er på det sociale plan, at den virkelig kan noget, mener hun.
Ikke nødvendigvis for alle
Mette Weibels videre undersøgelser skal nu vise, hvordan man bedst bruger robotten i undervisningen.
- Ny teknologi kræver tilvænning, og det kræver undervisningsdifferentiering på nye måder, siger hun og tilføjer, at robotten ikke er god for alle.
- Nogle børn beskriver, at den også kan være ekskluderende – hvis for eksempel barnet sidder klar derhjemme, og netværket ikke fungerer, eller læreren glemmer at tænde for robotten. Så føler man sig udenfor.
- Robotten kan virkelig noget socialt, men den er ikke nødvendigvis for alle. Nogle børn kan også føles sig udstillet, når de er på robotten, siger Mette Weibel.
Tilbage hos Tirsah er dansktimen slut, og klassekammeraterne skal have madkundskab. Tirsah beder sine kammerater om at slukke for robotten, for her er det svært at være med via robot.
-Åh, det lyder så sjovt, jeg vil gerne i skole, siger hun.
I det hele taget er der ingen tvivl om, at Tirsah helst vil i skole, så på den måde har robotten opfyldt sit formål: De sociale relationer er stadig tætte trods sygdom og fysisk fravær.
Og tilbage i skole kommer hun heldigvis også. Tirsah er nemlig færdigbehandlet og går til kontrol, blandt andet med scanninger hver tredje måned. Hun er tilbage i skole så meget som muligt, men hun har stadig robotten og kan bruge den, hvis hun har brug for det.
- Robotten er en god mulighed at have, hvis Tirsah er småsløj eller bare for træt til at tage ind til skolen, eller hvis der er meget sygdom i klassen, som hun bør undgå. Så kan hun logge på hjemmefra - ikke nødvendigvis en hel skoledag, men nogle timer, siger Helena Gardarsson.
- Jeg kunne bruge robotten til at møde mine venner igen, efter at jeg var syg, men nu vil jeg hellere være sammen med dem i virkeligheden, siger Tirsah.