Senfølge-konference: Vi kan gøre noget ved seksuelle senfølger efter kræft
Vi skal være bedre til at tale om seksuelle senfølger og tilbyde systematisk hjælp.
Mere end halvdelen af alle kræftpatienter oplever at få bivirkninger og senfølger i større eller mindre grad under og efter et kræftforløb.
Nogle senfølger kan være vanskelige at få øje på, især når det drejer sig om seksuelle problemer. Det er et emne, som både patienter og sundhedspersonale synes er svært at tale om, og derfor bliver der ikke altid spurgt ind til det.
Men der er et stort behov for at blive bedre til at tage snakken.
For forskning viser, at seksuelle problemer er udbredt på tværs af alder og kræftformer, og at de kan have stor betydning for både patienterne og deres familieliv.
Heldigvis viser forskning også, at der ofte er noget, man kan gøre ved udfordringerne, og at der er måder at tage den vanskelige snak på, uden at det bliver pinligt eller grænseoverskridende.
Det er nogle af budskaberne fra ph.d.-studerende Cecilie Madsen og lektor ph.d. Therese Juul. De præsenterer deres forskning på ECRS-konferencen for senfølger, som i disse dage samler forskere fra både ind- og udland i København.
Udbredt på tværs af kræfttyper
Seksuelle senfølger kan ramme på forskellige måder. Der er dels de rent fysiske som rejsningsproblemer hos mænd eller tørre slimhinder i skeden, som kan gøre det smertefuldt for kvinder at gennemføre samleje. Men seksualitet er mere end det, pointerer Cecilie Madsen, der er ph.d.-studerende ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning:
- Det kan også være mere indirekte, at kræften kan påvirke ens seksualitet. Kræftbehandlingen kan påvirke det forhold, man har til sin krop, nogle oplever f.eks. at føle sig mindre attraktiv på grund af vægtøgning eller ar og det kan igen påvirke ens selvværd men også ens lyst til sex, siger hun.
Med udgangspunkt i befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS, som omfatter over, 62.000 15-89-årige danskere, er Cecilie Madsen i gang med ph.d.-projektet Tættere På om seksuel sundhed blandt kræftoverlevere i Danmark.
Med oplysninger fra Cancerregistret kan forskergruppen se, at der er over 4.000 kræftoverlevere og over 58.000 danskere fri for kræft, der har deltaget i Projekt SEXUS. Resultaterne er ikke færdiganalyserede endnu, men der tegner sig et billede af, at senfølgerne er mere udbredte end man måske kunne tro:
- Det er vigtigt at belyse, om senfølgerne er hyppigere blandt kræftpatienter sammenlignet med andre danskere og om de også findes ved behandling af kræfttyper, som man ikke umiddelbart kobler til seksualiteten, f.eks. lungekræft eller hudkræft. Og det tyder de foreløbige resultater på, siger Cecilie Madsen.
Hun fremhæver at årsagerne kan være behandlingen, som f.eks. kemoterapi, eller de kan skyldes den psykologiske belastning og de sociale fordringer der sker i parforholdet når man får kræft. Hun pointerer også, at det er vigtigt at belyse, om kræftoverleverne er udfordret af senfølgerne mange år efter diagnosetidspunktet.
Ifølge Cecilie Madsen er det særligt vigtigt at være opmærksom på at tiden nok ikke læger alle sår når det gælder seksuelle senfølger efter kræft.
- Det er individuelt, hvordan og hvornår de seksuelle senfølger opleves. Og de ser ikke nødvendigvis ud til at forsvinde med tiden, siger hun.
Bør spørge alle
Det billede nikker Therese Juul genkendende til. Hun er lektor og ph.d. ved Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne. Hun har forsket i, hvordan man bedre kan identificere de patienter, der er ramt af senfølgerne, og starte samtalen om deres udfordringer.
I sin forskning har Therese Juul set på patienter, der er opereret i det lille bækken, dvs. bl.a. patienter med kræft i endetarmen.
- Vores resultater viser, at det ikke er nok blot at lade det være op til patienterne selv at kontakte en læge eller sygeplejerske, hvis de oplever seksuelle senfølger. For det kan være svært at få formuleret sine problemer og behov for hjælp, og derfor er der mange, der ikke får den hjælp de har brug for, selvom den faktisk er tilgængelig i det danske sundhedsvæsen. Der er behov for systematisk at spørge alle patienter, om de oplever senfølger, og om de ønsker at få hjælp til dem. Det kan f.eks. gøres skriftligt, men det er vigtigt, at det bliver gjort, siger hun.
Therese Juul fremhæver, at seksuelle senfølger påvirker livskvaliteten hos tidligere kræftpatienter uanset alder og køn.
Seksuelle problemer er ikke en bagatel
Udover at seksuelle senfølger kan være vanskelige at tale om, så har nogle kræftpatienter en opfattelse af, at det måske er en bagatel, når man nu lige har overlevet en muligvis livstruende sygdom. Men det maner begge forskere i jorden:
- Vi ved fra tidligere undersøgelser, at seksuel sundhed er i top fire blandt de hverdagsbekymringer, man har som kræftpatient, siger Cecilie Madsen, og Therese Juul supplerer:
- For nogle har de seksuelle problemer måske ikke den store betydning, fordi seksualitet ikke fyldte meget allerede før kræftdiagnosen. Men for andre har det stor betydning og kan være voldsomt frustrerende både for patienten og partneren. I sidste ende kan det have stor betydning for familielivet og kan være så stor en belastning, at det udløser svære psykiske problemer, siger Therese Juul.
Mangler et sprog
Forskning viser, at der er behov for en styrket indsats mod seksuelle senfølger, men den viser også, at det er muligt at bryde tabuet omkring at tale om seksualitet.
Forskerne understreger derfor vigtigheden af at give alle sundhedsprofessionelle et sprog og et ordforråd, der gør dem trygge ved at tage en indledende samtale med patienterne. Derudover fremhæves brugen af sygeplejersker med en specialuddannelse i sexologi, som med deres professionelle baggrund kan føre samtalerne på en måde, så det føles naturligt for patienten. Dette er nødvendigt og kan være afgørende for, at patienterne får den behandling de har behov for, og som i mange tilfælde kan hjælpe med deres problemer.
Både Therese Juul og Cecilie Madsen håber, at deres forskning kan bidrage med den evidens, der skal til for at skabe fremskridt inden for behandlingen af seksuelle senfølger:
Vi skal blive bedre til at sætte indsatsen mod seksuelle senfølger i system. Vi skal kunne række ud, uden at det bliver grænseoverskridende for nogle af parterne, så alle med et behov, får tilbudt den rette behandling. Og så skal vi blive bedre til at udnytte de ressourcer, vi allerede har – f.eks. specialuddannede sygeplejersker eller andre eksperter, der kan afhjælpe senfølgerne, siger Therese Juul.