Som jeg siger til pigerne: - Så pumper vi kemo!
Forskerne bag projekt Neotrain undersøger, om fysisk træning kan sikre, at brystkræftpatienter – også dem med den dårligste chance for at overleve - kommer bedre igennem deres kræftforløb.
Louise er fyldt med både kampgejst og kemo, når hun tre gange om ugen hamrer i kondicyklens pedaler og træner, så sveden triller.
- Som jeg siger til pigerne: Nu pumper vi kemo!
Louise og ’hendes piger’ er alle brystkræftpatienter, der træner sammen i den periode, hvor de får kemobehandling, men endnu ikke har fået deres operation, der fjerner kræften.
- Jeg er faktisk kommet til at holde virkelig meget af det. Jeg synes, det er mega fedt og når jeg sidder der og cykler, føler jeg, at det er der, hvor jeg selv kan være med til at gøre en forskel, siger Louise til en af de forskere, der følger hende og ’pigerne’.
Bedre overlevelseschancer?
Louise og co. får også overvåget deres blodprøver og kropsdata via et aktivitetsur. De trænende brystkræftpatienter er del af projekt ’Neotrain’, som Kræftens Bekæmpelses Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS) og Sjællands Universitetshospital står bag.
- Med forsøget Neo-train ønsker vi at teste, om fysisk træning under kemobehandlingen forbedrer kemo’ens virkning, så flere kan få en bedre overlevelseschance, forklarer Susanne Dalton, der er professor og forskningsgruppeleder hos Kræftens Bekæmpelse og leder af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS).
Neo-train er ét af i de mere end 210 konkrete projekter og initiativer, som er søsat blandt partnerne i Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed.
I projekt ’Neotrain’ har vi gjort meget for at inkludere patienter på tværs af sociale skel – også patienter med få sociale ressourcer, som har flere sygdomme eller måske ikke er vant til at dyrke motion
Ekstra hjælp til træning
Målet for alle projekterne er at finde nye måder at skabe mere lighed i sundhed – bl.a. ved at forske i, hvordan kræftbehandling kan tilpasses, så den matcher forskellige kræftpatienter - uanset social status og personlig sårbarhed.
- Generelt har kvinder med kort uddannelse og lav indkomst en dårligere overlevelse og flere senfølger ved brystkræft end kvinder med lang uddannelse og høj indkomst. I projekt ’Neo-train’ har vi gjort meget for at inkludere patienter på tværs af sociale skel – også patienter med få sociale ressourcer, som har flere sygdomme eller måske ikke er vant til at dyrke motion, siger hun.
Individuel træningshjælp
Forskerne har inkluderet 102 deltagere til projektet. Louise og ’hendes piger’ hører til den ene halvdel af kvinderne, som både får individuelle træningsprogrammer tre gange om ugen og mulighed for tilskud til transport.
Den anden halvdel af de 102 deltagere får den gængse behandling for brystkræft - uden ekstra fokus på individuel træning under kemo-forløbet.
- Vi håber, vi vil kunne se, at vi ved at tilrettelægge personlige træningsforløb kan hjælpe den gruppe af brystkræft-patienter, der har den dårligste overlevelses-chance og som får flest gener af behandlingen, forklarer Susanne Dalton.
Forskningsprojektets resultater forventes klar i slut 2024.
Læs mere om Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed på hjemmesiden: