Spring navigation over

Tænd et lys og støt Knæk Cancer

16 byer landet over holder TÆND ET LYS-ceremonier under Knæk Cancer.

Landet over tændes hundredvis af lys i efterårsmørket, når pårørende under TÆND ET LYS-ceremonier mindes dem, de har mistet til kræft eller sender tanker til dem, der er ramt af sygdommen.
Landet over tændes hundredvis af lys i efterårsmørket, når pårørende under TÆND ET LYS-ceremonier mindes dem, de har mistet til kræft eller sender tanker til dem, der er ramt af sygdommen.

Under Knæk Cancer i uge 43 bliver der afholdt TÆND ET LYS-arrangementer i 16 byer landet over. 

- Der opstår et utroligt fint fællesskab omkring de tændte lysposer, når vi har hørt musik og taler og samles omkring lysene, mens mørket sænker sig. Dér kan man virkelig mærke, hvad det vil sige at stå sammen om kræftsagen, siger Mette Nielsen, der er projektleder for Stafet For Livet i Kræftens Bekæmpelse.

Det er frivillige fra Stafet For Livet, der hvert år står for at arrangere TÆND ET LYS under Knæk Cancer. I mange af de 15 byer, hvor lysceremonien finder sted i år, sker det desuden i samarbejde med frivillige fra den lokale kræftrådgivning og Kræften Bekæmpelses lokalforeninger. 

Det er gratis at deltage i lysceremonierne. Du kan skrive eller tegne en personlig lyspose til en af TÆND ET LYS ceremonierne eller online og donere fra 50 kr., som går direkte til Knæk Cancer. 

Find alle TÆND ET LYS-ceremonierne

Knæk Cancer med kræftrådgivningerne

Ud over TÆND ET LYS-ceremonierne holder Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger landet over en række spændende arrangementer i forbindelse med Knæk Cancer. 

Der er blandt andet foredrag om søvn, mental sundhed og kræftens historie og forskellige aktiviteter og fællesspisninger. Her vil der være rig mulighed for at møde ansatte og frivillige i kræftrådgivningerne og få indblik i de gratis rådgivningstilbud og fællesskaber til kræftpatienter og pårørende.

Find Knæk Cancer-programmet for din lokale kræftrådgivning